Dans og udtryk i idræt i 1.–3. klasse

Musik som afsæt for bevægelse

I 1.–3. klasse beskriver udkastet dans som et arbejde med bevægelsesglæde, kropslige udtryk og fælles rytme. Børnene skal både arbejde individuelt og sammen og øve sig i at fortælle om deres oplevelser og de udtryk, de skaber. Se side 8.

Indholdet omfatter grundlæggende bevægelser som trin, hop, drejninger og sving. Eleverne skal sætte bevægelser sammen med afsæt i musikkens rytmer og stemninger. Målet beskriver små fortællinger, som børnene former med kroppen i fællesskab. Se side 8.

Det kan derfor være relevant at spørge, hvad en bevægelse skal udtrykke, ud over om barnet kan gentage den. To grupper kan vælge forskellige udtryk til samme musik og have grunde til begge valg.

Eksempel: Vinden tager til

Her er vores forslag til en lille fortælling, ikke en officiel opgave eller en færdig koreografi:

Først er vinden næsten stille. Så tager den til. Til sidst falder den til ro igen.

Læreren vælger musikken og rammerne for bevægelserne. Gruppen kan begynde med at lytte til et kort stykke og finde et sted, hvor den oplever en ændring. Passer ændringen til fortællingen? Hvis ikke, kan gruppen ændre fortællingens forløb eller vælge at arbejde med et andet udtryk.

Et barn kan foreslå små bevægelser til den stille begyndelse. Et andet kan mene, at en tydelig pause bedre viser ro. De kan prøve begge forslag og forklare, hvad de lægger mærke til. En stemning har ikke ét bestemt bevægelsesfacit.

Når gruppen sætter forløbet sammen, kan den aftale, hvordan børnene ved, hvornår de skal skifte. Det kan være et hørbart sted i musikken eller en fælles aftale. Hvis overgangen ikke lykkes, har de noget konkret at justere i næste forsøg.

Eksemplet er tænkt som en fælles opgave med bevægelser, der passer til børnene og pladsen. Det kræver ikke, at børnene udfører svære spring eller ser ens ud, når de bevæger sig.

Hvad så I, og hvad ville I vise?

Efter et forsøg kan en anden gruppe fortælle, hvad den så: “I standsede samtidig” eller “bevægelserne blev større”. Derefter kan gruppen, der dansede, forklare sin idé. Det skelner mellem en iagttagelse og en fortolkning.

Hvis tilskuerne forstår noget andet end det planlagte, kan børnene undersøge hvorfor. Måske er overgangen uklar. Måske giver bevægelsen flere mulige associationer. Gruppen kan vælge at ændre noget eller beholde sit udtryk og forklare valget.

Det er vores samtaleforslag. Udkastet beskriver, at eleverne skal sætte ord på kropslige oplevelser og udtryk, men foreskriver ikke denne bestemte form for tilbagemelding. Se side 8.

Kommentarerne kan blive ved bevægelser og samspil. De behøver ikke handle om, hvordan barnets krop ser ud, eller om hvem der er “den bedste danser”.

Fælles rytme og forskellige bidrag

I vores eksempel skal gruppen finde en måde at begynde og skifte på sammen. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle skal lave nøjagtigt samme bevægelse. Gruppen kan undersøge, hvordan forskellige bidrag passer til den fælles fortælling.

Læreren kan forklare, hvad der er det faglige fokus i det konkrete forløb. Er det at følge en rytme, skabe et udtryk eller samarbejde om en bevægelsesfølge? De forskellige spørgsmål hjælper med at se, hvad barnet arbejder på.

Guiden giver én indgang til området. Den er ikke en samlet beskrivelse af alle grundbevægelser, musikformer eller dansegenrer. Forløbet gælder 1.–3. klasse samlet, ikke en bestemt rækkefølge af øvelser for hvert år.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse omfatter allerede rytmisk bevægelse til forskellige musikformer og skabelse af enkle kropslige udtryk. De vejledende delmål nævner også kroppens bevægelsesmuligheder og brug af tid og kraft i udtryk. Se side 5.

Udkastet beskriver musikkens rytme og stemning som afsæt for små fortællinger med kroppen. Det gør en arbejdsform tydelig i målet. Skabende bevægelse er dog ikke et nyt emne i sig selv.

Tidspunkterne er forskellige: Den tidligere oversigt gælder efter 2. klasse, mens udkastet beskriver 1.–3. klasse. Sammenligningen viser forbindelser og er ikke en fuld overførsel af tidligere delmål. Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold står på side 1.

Spørg til barnets idé

“Hvad ville jeres bevægelser fortælle?” kan give barnet mulighed for at forklare en idé, selv om det ikke husker hele forløbet. Spørg også, om gruppen ændrede noget undervejs. Artiklen bygger på et fagplanudkast.