For forældre · Idræt · 1.–3. klasse

Idræt i nærmiljøet og vand i 1.–3. klasse

Hvad betyder idrættens mangfoldighed? Se et eksempel fra nærmiljøet, læs om vand i fagplanudkastet og sammenlign med Fælles Mål.

Idræt uden for de vante rammer

Området idrættens mangfoldighed handler i 1.–3. klasse om at møde lokale idrætskulturer og prøve bevægelse i andre omgivelser end dem, klassen plejer at bruge. Udkastet lægger vægt på nysgerrighed, tryghed og bevægelsesglæde. Børnene skal også øve sig i at fortælle om deres erfaringer. Se side 8.

Det lokale er en del af indholdet: Hvilke muligheder for leg, bevægelse og idræt findes omkring skolen? Hvad kræver det at deltage et sted, man ikke kender? Området omfatter også vand, som har sin egen beskrivelse i udkastet.

Eksempel: Klassen møder en ny aktivitet

Forestil dig, at læreren har aftalt et besøg, hvor klassen prøver en lokal bevægelsesaktivitet på land. Det er vores tænkte eksempel, ikke en bestemt forening eller en aktivitet, som fagplanen kræver.

Før besøget kan børnene fortælle, hvad de allerede ved om stedet. Måske kender nogle aktiviteten fra fritiden, mens andre aldrig har hørt om den. Klassen kan samle spørgsmål: Hvordan begynder man? Hvilke aftaler bruger deltagerne? Hvem hjælper, når man er ny?

Læreren vælger aktiviteten og rammerne. Under besøget kan børnene lægge mærke til, hvordan de får forklaret en opgave, og hvad der gør det muligt at være med. En elev kan kende bevægelsen, men ikke den måde, gruppen organiserer sig på. En anden kan have brug for at få opgaven vist igen.

Tilbage på skolen kan klassen sammenligne besøget med en kendt aktivitet. Hvad var anderledes ved stedet, bevægelserne eller samspillet? Hvad blev lettere, efter at nogen havde forklaret det? Her får børnene ord for en erfaring, som ellers let bliver til “det var sjovt” eller “det var svært”.

Eksemplet viser én måde at arbejde med mødet med lokale idrætskulturer. Det dækker ikke hele området, og et foreningsbesøg er ikke den eneste mulige arbejdsform.

Hvad står der om vand?

Udkastet nævner fortrolighed med vand, enkle redningsprincipper og arbejde med vejrtrækning, balance, bevægelse og skift mellem elementer. Målet omfatter, at eleverne øver sig i at færdes sikkert og følger fælles retningslinjer for sikkerhed og adfærd. Se indhold og mål på side 8.

Det er en beskrivelse af undervisningens indhold, ikke en vejledning i at gennemføre vandaktiviteter. Denne artikel giver derfor hverken svømmeøvelser, redningsteknikker eller anvisninger på tilsyn. Den kan heller ikke bruges til at vurdere, om et barn kan færdes på egen hånd i vand.

Forløbet gælder 1.–3. klasse samlet. Teksten her dokumenterer ikke, hvornår den enkelte skole tilbyder undervisningen, hvor den foregår, eller hvilke konkrete aktiviteter læreren vælger. De oplysninger må komme fra skolen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Vandaktiviteter er ikke nye i idrætsfaget. I Fælles Måls oversigt efter 5. klasse findes allerede delmål om at færdes i vand, sikker adfærd og redning. Samme oversigt har også indhold om organiseret og selvorganiseret idræt og om muligheder i lokalområdet. Se side 6.

Udkastet samler vand og lokale bevægelsesmuligheder under idrættens mangfoldighed og beskriver dem allerede i trinforløbet 1.–3. klasse. Det er en forskel i placering og opbygning. Den betyder ikke, at skoler tidligere var afskåret fra at arbejde med vand i de første skoleår.

Vi sammenholder her et tidligere målpunkt efter 5. klasse med et nyt trinforløb. De kan ikke lægges oven på hinanden som to ens årgangsplaner. En fuld sammenligning skal også følge indholdet videre i de senere trin.

Fælles Mål-PDF’ens forbehold om opdatering og om bindende og vejledende mål står på side 1. Artiklen beskriver et fagplanudkast.

Spørg skolen om det konkrete forløb

Som forælder kan du spørge, hvilke lokale muligheder klassen skal lære at kende, og hvad børnene skal arbejde med undervejs. Hvis forløbet omfatter vand, kan du bede skolen forklare organiseringen og de oplysninger, den har brug for om dit barn.

Efter et besøg kan du spørge barnet: “Hvad hjalp dig med at være med?” Svaret kan handle om en forklaring, en makker eller noget, barnet selv prøvede. Det giver et mere konkret indblik end alene at spørge, om aktiviteten var god.