Krop og træning i idræt i 1.–3. klasse

Hvad betyder træning i de første skoleår?

I området krop og træning beskriver fagplanudkastet arbejdet med grundmotorik, kropsbevidsthed og glæde ved at bevæge sig. Børnene skal undersøge kroppens muligheder og få en begyndende forståelse af, hvordan den fungerer. Se side 8–9.

Ordet træning skal her læses sammen med beskrivelsen af leg, sansning og undersøgelse. Indholdet omfatter koordination og arbejde med tempo, balance og rytme i forskellige omgivelser. Eleverne skal deltage i forskellige bevægelsesaktiviteter og træningsformer. Den citerede beskrivelse opstiller ikke et bestemt antal gentagelser eller en konditionstest, som alle børn skal klare. Se side 9.

Eksempel: Samme bevægelse, forskelligt tempo

Her er vores forslag til et spørgsmål i undervisningen: Hvad lægger du mærke til, når en kendt bevægelse får et andet tempo?

Læreren vælger en bevægelse og rammer, som passer til eleverne. Klassen kan arbejde med at følge en rytme og derefter prøve et andet tempo. En elev kan opleve, at det er let at komme i gang, men svært at holde samme rytme som de andre. En anden kan have brug for at se bevægelsen vist igen.

Efter forsøget kan børnene beskrive, hvad de gjorde. “Jeg kom foran rytmen” fortæller noget andet end “jeg var dårlig”. Den første beskrivelse peger på noget, barnet og læreren kan undersøge i næste forsøg. Måske skal rytmen gøres tydeligere, eller bevægelsen deles op.

Det er et tænkt eksempel, ikke en officiel øvelse. Det viser en forbindelse mellem tempo, koordination og det at sætte ord på erfaringer. Det er heller ikke en test af barnets helbred eller samlede motoriske udvikling.

At fortælle om kroppen

Udkastet beskriver både kropslige og følelsesmæssige oplevelser. Børnene skal øve sig i at fortælle om dem, mens de arbejder alene og sammen med andre. Se side 9.

I eksemplet kan læreren spørge, hvad barnet mærkede, og hvad der gjorde opgaven overskuelig eller vanskelig. Svaret behøver ikke være et præcist fagudtryk første gang. “Jeg kunne ikke nå at følge med” kan være begyndelsen på en samtale om tempo.

Et barn kan også opleve, at en bevægelse er lettere alene end i en gruppe. Det giver anledning til at tale om samspillet, uden at oplevelsen bliver gjort til et fast kendetegn ved barnet. Vores samtaleforslag er ikke en vurderingsskala fra ministeriet.

Balance, rytme og koordination hænger sammen

Koordination handler i denne sammenhæng om at få kroppens bevægelser til at fungere sammen. Når en elev følger en rytme med en valgt bevægelse, skal flere dele af opgaven passe sammen. Læreren kan rette opmærksomheden mod én del ad gangen.

Udkastet beskriver også balance og forskellige omgivelser. Guidens tempoeksempel dækker derfor kun en del af området. Hvilke aktiviteter klassen bruger til de øvrige dele, må læreren forklare ud fra det konkrete forløb.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse indeholder allerede arbejde med balance og med at spænde og afspænde kropsdele. Området krop, træning og trivsel omfatter samtaler om reaktioner på fysisk aktivitet og om følelser og forskellige fysiske forudsætninger. Oversigten nævner desuden opvarmning. Se side 5.

Kropsbevidsthed og samtaler om bevægelse er altså ikke nye alene på grund af fagplanens områdenavn. Udkastet samler en legende undersøgelse af bevægelsesmuligheder under krop og træning og beskriver deltagelse i varierede aktiviteter som mål.

Sammenligningen gælder to forskellige tidspunkter: Fælles Måls oversigt er efter 2. klasse, og udkastets beskrivelse dækker 1.–3. klasse. Den viser forbindelser, ikke en fuld overførsel af tidligere delmål. Læs Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1.

Hvad kan du spørge om hjemme?

“Var der noget, der blev lettere, da I prøvede igen?” giver barnet mulighed for at fortælle om en ændring. Spørg eventuelt, hvad der hjalp. Formålet er at forstå barnets erfaring, ikke at gentage undervisningen som en hjemmetest. Artiklen bygger på et udkast.