Redskabsaktiviteter i idræt i 1.–3. klasse

Gymnastik og parkour som indhold

I 1.–3. klasse beskriver fagplanudkastet leg og erfaring med grundlæggende bevægelser fra redskabsgymnastik og parkour. Børnene skal prøve bevægelsesformer med forskellige redskaber og øve sig i at hjælpe og støtte hinanden. Se side 9.

Indholdet spænder over balance, rotation og kropsspænding, men også bevægelser, hvor vægten er på armene, og arbejde med at klatre, hænge og svinge. Afsæt, svæv og landing indgår også. Listen beskriver bevægelsesindhold; den er ikke en færdig bane eller en rækkefølge, som børnene selv skal gennemføre.

Guiden forklarer det faglige arbejde. Den giver ikke instruktioner i spring, modtagning eller opsætning af redskaber.

Eksempel: Hjælp til at forstå opgaven

Forestil dig, at læreren har vist en redskabsaktivitet og forklaret, hvordan klassen skal arbejde med den. Et barn er i tvivl om, hvad det skal gøre først. Her kan samarbejdet begynde med, at barnet får sagt, hvad der er uklart.

Det er vores tænkte undervisningseksempel. Barnet kan spørge: “Vil du vise begyndelsen igen?” eller “Hvor skal jeg vente?” Læreren kan derefter forklare eller ændre opgaven. En makker kan hjælpe med at huske en aftale, men skal ikke selv finde på en teknik til at gribe eller løfte barnet.

Efter aktiviteten kan børnene fortælle, hvilken hjælp der var nyttig. Måske var det at få bevægelsen vist langsommere. Måske var det at få forklaret, hvornår der var plads til at begynde. De beskrivelser gør samarbejdet konkret.

Eksemplet handler om at forstå en opgave og bede om hjælp. Det erstatter ikke lærerens anvisninger eller de sikkerhedsrammer, der gælder for aktiviteten.

Hvad betyder det at støtte hinanden?

Udkastet lægger vægt på samarbejde og kropskontakt, hvor eleverne udvikler mod og tillid. Samarbejde om sikkerhed står også i indholdet. Se side 9.

Det betyder ikke, at børn på baggrund af teksten kan forventes at stå for hinandens sikkerhed. Hvad det vil sige at hjælpe i et bestemt forløb, skal fremgå af lærerens rammer. Denne artikel kan ikke fastlægge, hvilken støtte der er egnet til et bestemt redskab eller barn.

I vores eksempel bliver hjælp en aftale, som begge forstår. Barnet får mulighed for at fortælle, hvad der er uklart, og læreren kan følge op. Vi bruger ikke “mod” som et krav om at gennemføre noget, barnet er usikkert på.

Ord for bevægelser og fornemmelser

Eleverne skal øve sig i at sætte ord på kropslige fornemmelser og bevægelsernes navne. Se side 9. Det kan gøre samtalen mere præcis, når barnet kan pege på den del af en aktivitet, det taler om.

Et barn kan for eksempel sige, at det var svært at holde balancen, uden at kunne forklare hvorfor. Læreren kan bruge beskrivelsen til at spørge videre. Artiklen giver ikke en diagnose eller en forklaring på den enkelte elevs bevægelse.

Guiden dækker områdets fælles retning. De enkelte bevægelsesformer og lærerens konkrete tilrettelæggelse kræver mere end dette ene eksempel.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse har allerede redskabsaktiviteter som område. De vejledende delmål omfatter grundlæggende gymnastiske bevægelser, brug af gymnastikredskaber og viden om deres navne og anvendelse. Samarbejde i par og mindre grupper samt regler og aftaler findes i samme oversigt. Se side 5.

Udkastet nævner parkour direkte sammen med redskabsgymnastik og udfolder bevægelsesindholdet mere samlet. Målet beskriver også hjælp og støtte mellem eleverne. Det er ikke i sig selv dokumentation for, at parkour eller samarbejde aldrig tidligere indgik i undervisningen.

Det tidligere målpunkt efter 2. klasse svarer ikke præcist til udkastets 1.–3. klasse. Sammenligningen er derfor afgrænset til de nævnte forbindelser. Fælles Mål-PDF’ens skelnen mellem bindende og vejledende mål står på side 1.

Hvis barnet fortæller om en svær aktivitet

Spørg, hvad opgaven gik ud på, og hvilken forklaring barnet fik. Hvis noget stadig er uklart, kan du tage spørgsmålet med til læreren. I behøver ikke genskabe redskabsaktiviteten hjemme for at tale om oplevelsen.