Krop og træning i idræt i 4.–6. klasse

At udføre og justere en øvelse

I 4.–6. klasse beskriver fagplanudkastet krop og træning som et arbejde med at bruge, træne og tage vare på kroppen. Eleverne skal møde forskellige grundtræningsformer og samarbejde om at udføre og ændre øvelser. De skal også beskrive, hvordan aktiviteterne mærkes i kroppen. Se side 10–11.

Udkastet forbinder fysisk kunnen med en begyndende forståelse af kroppens funktion. Eleverne skal bruge enkle fagbegreber i samtaler om kroppens reaktioner. Den citerede beskrivelse fastlægger ikke et fælles kondital, en vægt eller et antal gentagelser, som alle skal nå.

Eksempel: Hvad vil vi ændre, og hvorfor?

Forestil dig, at læreren har valgt en øvelse og forklaret dens formål. En gruppe skal gennemføre den og bagefter foreslå en justering inden for lærerens rammer. Det er vores tænkte eksempel, ikke et træningsprogram.

Først beskriver gruppen, hvad der skete. Var instruktionen klar? Kunne eleverne følge det aftalte forløb? Hvilken del krævede særlig opmærksomhed? Gruppen kan foreslå at få en del vist igen eller at gøre opgaven mere overskuelig. Læreren vurderer ændringen, før den prøves.

Efter forsøget sammenligner eleverne deres erfaringer. “Nu kunne jeg følge rækkefølgen” siger noget andet end “nu er jeg i bedre form”. Det første kan barnet beskrive ud fra forsøget. Det andet kræver et andet grundlag end en enkelt afprøvning.

Eksemplet viser samarbejdet om en øvelse. Det foreskriver ikke belastning, varighed eller en bestemt fysisk aktivitet. Guiden giver heller ikke individuelle sundheds- eller træningsråd.

Erfaring og forklaring er to forskellige ting

Udkastet beskriver både kropslige erfaringer og fagbegreber, der skal hjælpe eleverne med at forstå reaktionerne. Se side 11.

Et barn kan fortælle, at en aktivitet føltes anderledes end en anden. Det er en erfaring, som læreren kan spørge ind til. Den fortæller ikke alene, hvilken træningsform der er bedst for barnet, eller hvorfor forskellen opstod.

I samtalen kan læreren hjælpe med at skelne mellem det, eleven mærkede, og den forklaring, klassen arbejder med. Klassen behøver ikke opleve en øvelse ens for at kunne tale om den sammen. Guiden dækker denne arbejdsform, ikke alle grundtræningsformer eller kroppens fysiologi.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 5. klasse indeholder allerede basal grundtræning, opvarmning og måling af hvile- og arbejdspuls. Oversigten omfatter også samtaler om fysisk aktivitet, sundhed og trivsel. Se side 6.

Udkastet beskriver samarbejdet om at udføre og justere aktiviteter samt elevernes beskrivelser af, hvordan træningsformer mærkes. Træning og refleksion over kroppen er dermed ikke nye emner i sig selv. At en bestemt tidligere delmålsformulering ikke står i dette afsnit, er heller ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at emnet er fjernet fra hele faget.

Det tidligere målpunkt efter 5. klasse og udkastets 4.–6. klasseforløb har forskellig afgrænsning. Se Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1.

Spørg til arbejdet frem for resultatlisten

“Hvad foreslog I at ændre?” kan give indblik i barnets forståelse af en øvelse. Spørg eventuelt, hvordan gruppen begrundede forslaget. Artiklen bygger på et fagplanudkast.