Boldspil, taktik og uskrevne regler i 7.–9. klasse

Hvem kender de uskrevne regler?

En elev er ny i et spil, som resten af gruppen kender. De skrevne regler er forklaret, men undervejs viser det sig, at gruppen også har forventninger, ingen har sagt højt. Måske forventes det, at man tilbyder en ny spiller en rolle eller forklarer en aftale, før spillet fortsætter.

Det er vores tænkte eksempel. Det illustrerer et spørgsmål i fagplanudkastets 7.–9. klasse: Hvordan hænger teknisk udførelse og taktiske valg sammen med spillenes skrevne og uskrevne regler? Udkastet beskriver også etik, normer og fairplay i fællesskabet omkring boldspil. Se side 11.

Gruppen kan undersøge, hvilke forventninger den faktisk deler. Hvis eleverne er uenige, er en forventning ikke automatisk en fælles aftale. De kan forklare, hvad de mener er rimeligt, og aftale, hvordan en ny deltager får det at vide.

Teknikken skal bruges i en situation

Indholdet omfatter tekniske færdigheder, taktiske valg på banen og fagbegreber, som eleverne bruger til at forklare deres overvejelser. Eleverne skal også møde kendte og ukendte boldspilskulturer fra forskellige boldspilsfamilier. Se side 11 og side 12.

I et konkret forløb kan en spiller forklare, hvorfor en bestemt placering gav mulighed for en aflevering. Forklaringen må tage højde for medspillere og modspillere, ikke alene for den plan, holdet havde på forhånd. Det er vores eksempel på taktisk refleksion, ikke en taktik, der passer til alle spil.

Udkastets mål beskriver netop, at eleverne tilpasser bevægelse og placering til hinanden. Det beskriver desuden, at eleverne udvikler og gennemfører aktiviteter og følger fælles aftaler, normer, værdier og regler. Se side 12.

Hvad er en boldspilsfamilie?

Dansk Skoleidræt bruger fire familier til at skelne mellem spillenes formål. Tabellen nedenfor forklarer inddelingen med ét eksempel fra hver familie. Kilden er modellen på side 3 i Dansk Skoleidræts aktivitetshæfte om kaosboldspil.

Familie	Hvad forsøger spillerne?	Eksempel i modellen
Kaosspil	At score og hindre modstanderne i at score.	Håndbold
Net-/vægspil	At spille bolden over nettet eller mod væggen, så modstanderen ikke kan sende den tilbage.	Tennis
Slagspil	At slå bolden væk fra modstanderne og dermed få tid til at løbe, før de får fat i den.	Rundbold
Træfspil	At sende bolden mod et bestemt mål.	Golf

Det er en undervisningsmodel fra Dansk Skoleidræt. Fagplanudkastet nævner forskellige boldspilsfamilier, men opstiller ikke denne liste som fire navngivne krav. Inddelingen forklarer heller ikke alle regler i de enkelte spil.

Aflevering nu eller en omvej?

Her er vores eget tænkte spil til en samtale om taktik. Det er ikke et forløb fra fagplanen eller fra Dansk Skoleidræt. Situationen kan undersøges på papir; en eventuel afprøvning kræver lærerens valg af bane, udstyr og rammer.

Tre angribere, A, B og C, spiller mod to forsvarere, X og Y. Angriberne får ét point, når en medspiller griber en aflevering inde i en markeret målzone. Man må ikke gå med bolden, men må flytte sig uden den. Forsvarerne må opfange afleveringer, men ikke røre andre spillere eller tage bolden ud af hænderne på dem. Et forsøg slutter ved scoring, en bold på jorden, en bold uden for banen eller en opfanget aflevering. Næste forsøg starter fra samme opstilling; rollerne byttes efter tre forsøg. Der er ingen tidsgrænse og intet krav om et bestemt antal afleveringer.

Vi stopper billedet, mens A har bolden. Holdet angriber mod målzonen for enden af banen:

Spiller	Placering i det tænkte øjeblik
A	Har bolden midt på banen.
B	Står til venstre for A, uden for målzonen. Ingen forsvarer står på den direkte linje mellem A og B.
C	Står i målzonen.
X	Står mellem A og C på den direkte afleveringslinje.
Y	Står nær højre side af målzonen, et stykke fra C.

A’s valg	Mulighed	Hvad koster valget, eller hvad kan gå galt?
Aflever direkte til C	En grebet aflevering i målzonen giver straks ét point.	X står på den direkte linje og kan forsøge at opfange bolden. C’s placering alene gør ikke afleveringen fri.
Aflever til B først	A undgår linjen med X. B kan derefter undersøge en ny afleveringsvinkel til C.	B står uden for målzonen, så der er endnu ingen scoring. En ekstra aflevering giver også forsvarerne tid til at flytte sig.

I dette øjeblik taler X’s placering for at vælge B, hvis holdet vil undgå den dækkede linje. Det er ikke bevis for, at omvejen giver størst chance for et point. Vi kender hverken afleveringspræcision, afstande eller forsvarernes næste bevægelse. Hvis X flytter sig væk fra linjen til C, må A vurdere situationen igen. En fri afleveringslinje er en mulighed, ikke en garanti for at beholde bolden.

Barnet kan forklare sit valg ved at pege på en bestemt spiller i tabellen: “Jeg vælger B, fordi X står mellem A og C.” Spørg derefter, hvad der skulle ændre sig, før barnet ville vælge C. Det gør begrundelsen mulig at diskutere, også hvis gruppen ender med forskellige valg.

Et spilforslag skal kunne forklares

Når en gruppe foreslår en aktivitet, kan den forklare formålet, reglerne og deltagernes opgaver. I vores indledende eksempel mangler forklaringen noget, hvis den kun giver mening for dem, der allerede kender spillet.

Gruppen kan efter afprøvningen spørge den nye deltager, hvad der var uklart. Den kan også se på, om reglerne gav de spilsituationer, den ønskede. Måske fremmede en regel hurtige afslutninger, mens formålet var at øve samspil. Så er der grund til at ændre forslaget eller genoverveje formålet.

Læreren vælger rammerne og følger arbejdet. Eksemplet er en måde at undersøge organisering på; det dækker ikke teknik og taktiske muligheder i hver enkelt boldspilsfamilie.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Efter 7. klasse omfatter Fælles Mål allerede regler og taktik i udvikling af boldspil samt analyse af normer og værdier. Se side 7. Efter 9. klasse omfatter oversigten samspillet mellem teknik og taktik, spilkonstruktion og vurdering af normer, værdier og etik i idrætskultur. Se side 8.

Udkastet forbinder det praktiske boldarbejde med disse spørgsmål i én områdebeskrivelse og fremhæver skrevne og uskrevne regler. Det betyder ikke, at normer og spiludvikling først bliver en del af faget nu.

De tidligere oversigter har to tidspunkter, efter 7. og 9. klasse. Udkastet beskriver 7.–9. klasse samlet. Guiden overfører derfor ikke hvert tidligere delmål til et bestemt nyt skoleår. Fælles Mål-dokumentets statusforbehold står på side 1.

Du kan spørge barnet, om gruppen ændrede en aftale, og hvem ændringen hjalp. Det kan åbne en samtale om deltagelse såvel som spilforståelse. Artiklen bygger på et udkast.