Gymnastik, parkour og bevægelsesserier i 7.–9. klasse

Fra færdigheder til en sammensætning

I 7.–9. klasse beskriver fagplanudkastet samarbejde om komplekse, sammensatte færdigheder og udvikling af æstetiske produkter i redskabsgymnastik og parkour. Eleverne skal bruge færdighederne i kreative sammensætninger, som de præsenterer. Se side 13.

Et æstetisk produkt kan i vores forklaring forstås som et forløb, hvor eleverne har taget stilling til bevægelsernes rækkefølge og udtryk. Det er ikke et krav om en bestemt varighed eller et bestemt antal spring. Den citerede tekst fastsætter ikke sådanne tal.

Eksempel: Hvordan skal delene hænge sammen?

Forestil dig, at læreren har valgt de færdigheder og rammer, gruppen skal arbejde inden for. Eleverne skitserer to mulige rækkefølger og forklarer, hvilken sammenhæng de ønsker. Det er vores tænkte eksempel på skabende arbejde, ikke en springserie.

Gruppen kan diskutere, om en gentagelse gør forløbet tydeligere, eller om en overgang virker løsrevet fra resten. Den kan markere de steder, hvor en aftale skal forklares nærmere af læreren. En idé på papir er ikke tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en fysisk sammensætning.

Efter arbejdet kan eleverne beskrive, hvilke valg de beholdt, og hvilke de ændrede. De kan skelne mellem et valg af udtryk og en ændring, der fulgte af lærerens rammer. Eksemplet giver ingen anvisninger på udførelse, redskabsopstilling eller modtagning.

Fagbegreber i det praktiske arbejde

Udkastet nævner afsæt, svæv og landing samt begreber som tyngdepunkt, kip, stemstilling og inertimoment. Eleverne skal bruge centrale fagbegreber til at forbedre udførelsen og tale om sikker modtagning. Se side 13.

Listen viser, at faglig forklaring er en del af det kropslige arbejde. Den er ikke i sig selv en teknikvejledning. Denne guide definerer ikke alle begreberne eller viser, hvordan de anvendes i bestemte spring; det kræver særskilt forklaring og instruktion.

Udkastet beskriver også samarbejde om modtagning ved mere komplekse færdigheder. Det gør ikke denne artikel til et grundlag for at øve modtagning på egen hånd. Spørg læreren til den konkrete opgave, hvis barnet er i tvivl om en anvisning.

Forskelle mellem gymnastik og parkour

Eleverne skal arbejde praktisk med bevægelsesmæssige og kulturelle forskelle mellem redskabsgymnastik og parkour. Se side 13.

Samtalen må tage udgangspunkt i de konkrete aktiviteter og kilder, undervisningen bruger. Guiden opstiller ikke faste modsætninger som “gymnastik er altid sådan, parkour altid sådan”. En enkelt aktivitet kan ikke alene repræsentere hele en bevægelseskultur.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 7. klasse nævner allerede redskabsgymnastik, parkour og sikker modtagning. Se side 7. Efter 9. klasse omfatter oversigten analyse af egne og andres bevægelser og sammensatte bevægelsesserier med og uden musik. Se side 8.

Udkastet beskriver kreative, æstetiske produkter direkte i målene og nævner flere konkrete fagbegreber. Parkour og bevægelsesanalyse er dog allerede til stede i det tidligere materiale.

De tidligere mål efter 7. og 9. klasse er ikke identiske med udkastets samlede 7.–9. klasseforløb. Sammenligningen viser forbindelser, ikke en fuld overførsel af tidligere delmål. Se Fælles Mål-PDF’ens statusforbehold på side 1.