Bibelske fortællinger i 4.–6. klasse: højtider og fortolkning

Når en fortælling får et andet udtryk

I 4.–6. klasse beskriver udkastet et uddybende arbejde med bibelske fortællinger og deres betydning for kultur og samfund. Eleverne skal undersøge, hvordan fortællingerne sætter spor, og tale om forskellige fortolkninger. Trinforløbet begynder på side 8, og området beskrives på side 9.

En fortælling og et billede af samme scene fortæller ikke nødvendigvis det samme på samme måde. Billedet vælger et øjeblik. Teksten kan beskrive, hvad der sker både før og efter. Den forskel kan barnet undersøge, før det forsøger at forklare billedets betydning.

Eksempel: Teksten ved siden af billedet

Vores forslag er at bruge en fortælling og et dokumenteret billede, som læreren har valgt. Der følger ikke et bestemt kunstværk eller en bibeltekst med denne guide.

Læs først den version af fortællingen, klassen arbejder med. Find derefter én person eller handling, som også kan genkendes i billedet. Barnet kan pege på et sted i teksten og en detalje i billedet, der støtter forbindelsen.

Gå videre til det, der er forskelligt. Har billedet fremhævet en person? Viser det noget, som teksten ikke beskriver? En mulig forklaring skal holdes adskilt fra en oplysning om kunstnerens hensigt. At barnet oplever en farve som trist, beviser eksempelvis ikke, at kunstneren valgte den for at udtrykke sorg.

Her er vores opdigtede mini-eksempel, ikke en bibelfortælling eller et eksisterende kunstværk: En kort tekst fortæller, at en person venter ved døren, mens andre sidder ved et bord. I vores tænkte billede står personen yderst i venstre side og ser mod bordet. Billedet viser ikke, hvad der sker bagefter.

En note til materialet kunne lyde: “Både teksten og billedet viser en person ved døren. I billedet er der afstand til de andre. Jeg synes, personen virker udenfor, men teksten fortæller kun, at personen venter. Jeg vil undersøge, hvad der sker senere i fortællingen.” Svaret er vores eksempel, ikke et elevcitat. Det viser en forbindelse, en fortolkning og et spørgsmål, som materialet endnu ikke besvarer.

En anden læser kunne opfatte personen som en, der holder øje med de andre. Ingen af læsningerne er bevist af placeringen alene. Når barnet arbejder med klassens faktiske bibeltekst og billede, skal det bruge detaljer derfra. En billedtitel, et årstal eller lærerens baggrundstekst kan hjælpe med spørgsmål, som selve motivet ikke besvarer.

Udkastet nævner fortolkninger i billeder, musik, film og skønlitteratur. Se side 9. Ved musik eller film bliver der andre detaljer at undersøge, eksempelvis hvilke ord eller scener værket fremhæver. Vores billedøvelse dækker ikke alle udtryksformerne.

Hverdag, højtid og personernes valg

Undervisningen skal forbinde udvalgte bibelske fortællinger med højtider, herunder påske og jul. Den omfatter fortællinger fra både Det gamle og Det nye Testamente. Eleverne skal også tale om forskelle mellem hverdag og højtid og om etiske dilemmaer i fortællingerne. Se side 9.

Når klassen undersøger en højtid, kan barnet skelne mellem fortællingen, en beskrevet religiøs praksis og en bestemt families måde at markere dagen på. Det sidste er ét eksempel, ikke dokumentation for, hvad alle gør.

Et etisk spørgsmål kan tage udgangspunkt i en persons valg: Hvilke muligheder viser fortællingen? Hvem bliver berørt? Hvad taler for og imod personens handling? Hold svarene tæt på teksten. Hvis barnet forestiller sig en anden mulighed, kan det tydeligt sige, at det er dets eget forslag.

Barnet behøver ikke fortælle om familiens tro eller højtider. I kan tale om undervisningens materiale, så samtalen ikke kræver en personlig bekendelse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 6. klasse omfatter allerede genkendelse af bibelske temaer i kulturelle udtryk. De vejledende delmål beskriver blandt andet begrundede bud på fortællingers betydning og deres brug i sprog, kunst og samfund. Se side 6.

Udkastets områdenavn fremhæver fortællingernes spor, og målet beskriver samtale om fortolkninger. Forbindelsen til kunst og kultur fandtes altså i forvejen. Udkastets konkrete omtale af højtider og udtryksformer hjælper med at se, hvordan området beskrives her, men sammenligningen er ikke en fuld kortlægning af hvert tidligere delmål.

Arbejdet med fortællingen	Fælles Mål efter 6. klasse	Udkastet for 4.–6. klasse
Fortolke betydningen	Eleverne giver begrundede bud på centrale bibelske fortællingers betydning.	Eleverne taler om forskellige fortolkninger og tager stilling til personernes valg i udvalgte fortællinger.
Finde spor i kulturen	Eleverne genkender bibelske temaer i kulturelle udtryk og arbejder med fortællingernes brug i sprog, kunst og samfund.	Eleverne undersøger fortællingernes aftryk i kunst, sprog og kultur. Indholdslisten nævner billeder, musik, film og skønlitteratur.

Forbindelserne er udledt af Fælles Mål, side 6 og udkastet, side 9. De viser fælles fagligt indhold, ikke at alle forventninger er uændrede. I billedøvelsen arbejder barnet med begge dele: at genkende en forbindelse til fortællingen og begrunde sin læsning af billedet.

PDF’ens opdateringsforbehold og skelnen mellem bindende og vejledende mål står på side 1.

Et spørgsmål til barnet

“Var der noget i billedet eller fortællingen, som en anden i klassen forstod anderledes?” Det kan åbne en samtale om fortolkning uden at gøre dig til den, der skal kende alle svarene.

Guiden er en indgang til området, ikke en samling af gennemgåede bibelfortællinger eller kunstværker. Den gælder 4.–6. klasse samlet. Teksten bygger på et fagplanudkast.