Etik og livsspørgsmål i kristendomskundskab i 4.–6. klasse

At kunne forklare sit valg

I 4.–6. klasse skal eleverne ifølge udkastet undersøge etiske dilemmaer med hjælp fra etiske grundbegreber og positioner. De skal afprøve forskellige måder at begrunde et valg på. Samtalerne handler også om menneskers liv og ansvar over for hinanden og naturen. Se side 8.

Et dilemma kan opstå, når to hensyn trækker i hver sin retning. Man vil måske holde en aftale, men også hjælpe en person, der er kommet i problemer. At sige “jeg ville hjælpe” er en begyndelse. Næste spørgsmål er, hvorfor netop det hensyn skal veje tungest i situationen.

Eksempel: Skal gruppen holde sin aftale?

Dette er vores fiktive eksempel, ikke en opgave fra fagplanen:

Fire børn har aftalt at dele arbejdet med en fremlæggelse lige. Dagen før skal de samle delene. Et barn har været sygt og mangler sin del. Gruppen kan hjælpe barnet, men så får de andre mindre tid til deres eget arbejde.

Der er flere mulige forslag. Gruppen kan fordele den manglende del mellem sig. Den kan spørge læreren om mere tid eller ændre fremlæggelsens omfang. Før børnene vælger, kan de undersøge, hvilke muligheder der faktisk findes. Fortællingen siger for eksempel ikke, om fristen kan flyttes.

Prøv derefter at skelne mellem begrundelserne. “Vi havde en aftale” lægger vægt på en regel, gruppen har accepteret. “Så bliver fremlæggelsen færdig” lægger vægt på resultatet. “Barnet har brug for hjælp” tager udgangspunkt i personens situation. De tre svar kan føre til samme forslag, selv om begrundelserne er forskellige.

Et begrundet forslag kunne lyde: “Jeg ville først spørge læreren, om vi kan få mere tid, fordi sygdommen har gjort det svært at holde aftalen. Hvis fristen ligger fast, må vi finde ud af, hvad vi kan nå sammen.” Det er vores opdigtede svar, ikke et elevcitat. Det tager hensyn til sygdommen uden at love en ny frist eller antage, at de andre kan overtage alt arbejdet. En anden begrundelse kan føre til et andet forslag; den skal også undersøges.

Spørg også, hvad der taler imod forslaget. Er arbejdsfordelingen stadig rimelig? Kan gruppen hjælpe uden at overtage det hele? Hvis barnet havde glemt opgaven i stedet for at være sygt, ville det så ændre svaret? Den sidste ændring er en ny, tænkt version af fortællingen. Vi ved ikke mere om personerne end det, der står.

Eksemplet viser en måde at undersøge etiske argumenter på. Udkastets afsnit fastlægger ikke disse spørgsmål som en bestemt metode eller kræver, at alle børn bruger netop vores inddeling.

Ord, der kan gøre samtalen mere præcis

I vores eksempel kan ansvar handle om, hvad den enkelte skylder gruppen, og hvad gruppen skylder et medlem. Retfærdighed kan handle om lige arbejdsfordeling eller om at tage hensyn til forskellige muligheder. Barnet kan forklare, hvilken betydning det bruger, frem for blot at sætte ordet på sit svar.

Man kan være uenig om, hvad der er retfærdigt, og stadig lytte til hinandens grunde. En nyttig opfølgning er: “Hvilken oplysning kunne få dig til at vælge anderledes?” Det giver plads til at revidere et svar.

Udkastets mål nævner brug af faglige begreber til at overveje og tage stilling til etiske dilemmaer. Det nævner også deltagelse i filosofiske samtaler om grundlæggende eksistentielle spørgsmål. Se side 9.

Lykke, lidelse og fællesskab

Området rækker ud over valg i en gruppeopgave. Udkastet nævner hverdagens dilemmaer, spørgsmål om blandt andet lykke og lidelse, ensomhed og fællesskab samt ansvar for andre og omverdenen. Se side 9.

Et spørgsmål som “Kan man være alene uden at føle sig ensom?” undersøger betydningen af en erfaring. Det har ikke samme form som valget om at hjælpe med en opgave. En fortælling eller et billede kan give klassen noget fælles at tale ud fra, uden at nogen skal fortælle om eget privatliv.

Ansvar for et fælles bed

Menneskets forhold til naturen indgår også i beskrivelsen på side 8, med sansning, ord og billeder som arbejdsformer. Her er vores opdigtede eksempel på et andet spørgsmål:

Klassen har plantet et bed og aftalt, hvem der passer det. En af de ansvarlige kan ikke komme den aftalte dag. Nogle mener, at aftalen stadig er den persons ansvar. Andre vil hjælpe, fordi planterne ellers ikke bliver passet som planlagt.

Barnet kan undersøge, om ansvaret kun handler om en aftale mellem mennesker, eller også om hensynet til de levende planter. Hvad taler for at hjælpe nu og tale om arbejdsfordelingen bagefter? Hvad kunne tale imod, at de samme børn altid overtager? Der behøver ikke være ét svar, som gælder i alle situationer.

Hold også øje med manglende oplysninger. Fortællingen siger ikke, om bedet faktisk har brug for vand den dag. Det må undersøges; enighed om at tage ansvar afgør ikke, hvilken pasning der er nødvendig. Eksemplet er en etisk samtale, ikke en vejledning i havebrug eller en officiel undervisningsopgave.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 6. klasse omfatter allerede etiske principper og grundlæggende tilværelsesspørgsmål. Under etik beskriver de vejledende delmål sammenhængen mellem principper og handlinger i hverdagen og i religiøse problemstillinger. Værdier, normer og adfærd er også med. Se side 6.

Udkastet gør afprøvning af etiske argumenter og filosofiske samtaler tydelig i sin beskrivelse af undervisningen. Det er en forskel i formulering og opbygning, ikke belæg for at kalde begrundede etiske overvejelser et nyt emne. Fælles Mål forbinder allerede principper med praksis.

I gruppeopgaven kan princippet være, at en aftale skal holdes, mens situationen giver en grund til at overveje en undtagelse. Det forbinder eksemplet med Fælles Måls arbejde med principper og moralsk praksis. Når barnet afprøver forskellige begrundelser og forklarer, hvad det mener med ansvar eller retfærdighed, illustrerer det udkastets beskrivelse af argumentation og faglige begreber. Se undervisningsbeskrivelsen på side 8 og målet på side 9. Denne forbindelse er vores fortolkning, ikke en fuld godkendelse af øvelsen som undervisningsforløb.

Fælles Måls tabel skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål. PDF’ens opdateringsforbehold står på side 1. Sammenligningen her vedrører etikafsnittet; den afgør ikke, hvordan samtlige tidligere delmål er videreført.

Hvad kan du spørge om hjemme?

Bed barnet fortælle om et spørgsmål fra undervisningen: Hvilke svar kom frem, og var der en begrundelse, som ændrede samtalen? I behøver ikke blive enige. Hvis barnet ikke har lyst til at dele en personlig erfaring, kan I holde jer til en opdigtet situation.

Beskrivelsen gælder 4.–6. klasse samlet. Den giver ikke en særskilt tjekliste for hvert skoleår eller en prøve i familiens værdier. Spørg læreren, hvilke begreber og materialer klassen arbejder med, hvis du gerne vil følge det konkrete forløb.

Artiklen bygger på et fagplanudkast.