Kristendom i 4.–6. klasse: historie, begreber og forandringer

Historien handler også om forandringer

I 4.–6. klasse beskriver udkastet et udvidet arbejde med kristendommens historie, grundtanker og personer i Danmark og Europa. Eleverne skal undersøge udvikling og brud og fortælle om ændringer i grundtanker og ritualer. Trinforløbet begynder på side 8, og området beskrives på side 9.

Det giver anledning til mere præcise spørgsmål end “Hvad skete der først?” Man kan også spørge, hvad der ændrede sig, for hvem og hvor. En oplysning om én kirke eller én persons synspunkt beskriver ikke nødvendigvis alle kristne på samme tid.

Hvad omfatter området?

Udkastet nævner gudsriget, tilgivelse og næstekærlighed som eksempler på grundbegreber. Eleverne skal arbejde med religiøse forandringer, herunder reformationen, og med forbindelser og brudflader mellem jødedom og kristendom. Centrale personer i Danmark og Europa indgår også. Se side 9.

Begreberne skal læses i deres sammenhæng. Hvis en tekst bruger ordet tilgivelse, kan eleven undersøge, hvem der tilgiver hvem, og hvad teksten fortæller om det. Et hverdagseksempel kan åbne samtalen, men forklarer ikke alene begrebets betydning i en bestemt religiøs tekst.

Undervisningsbeskrivelsen omfatter desuden personers livshistorier, fortolkning af tekster og ritualer samt materielle udtryk. Eleverne skal få grundlæggende viden om Bibelens tilblivelse. Det er flere forskellige undersøgelser: En teksts historie, dens indhold og dens senere brug kan kræve forskellige kilder.

Hvad ændrede reformationen i Danmark?

Reformationen ændrede både kirkens lære og dens ledelse. Før reformationen var kirken i Danmark en del af den romersk-katolske kirke. I 1536 blev den danske kirke evangelisk-luthersk og fik kongen som overhoved. Det beskriver Folkekirken i sin egen historiske oversigt.

Magtskiftet havde konkrete følger: Kongemagten overtog størstedelen af kirkens gods og fik myndighed til at udpege biskopper. Når barnet skal forklare en forandring, kan det derfor nævne både, hvem der ledede kirken, og hvem der rådede over dens ejendom. Det er mere præcist end blot at skrive, at kirken blev anderledes.

1536 og 1849 skal holdes adskilt. Efter reformationen var kirken en statskirke med kongen i spidsen. Folkekirken beskriver indførelsen af Grundloven i 1849 som tidspunktet, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev etableret som den danske folkekirke.

Dette er et kort eksempel på ændret kirkelig ledelse. Det forklarer ikke alle teologiske uenigheder eller ændringer i ritualer. Kilden er Folkekirkens fremstilling af sin egen historie; den er ikke et dokument skrevet i 1536.

Martin Luther: Hvad betyder tro og gode gerninger?

Martin Luther mente, at mennesket ikke kunne gøre sig fortjent til frelse gennem sine handlinger. Det skulle i stedet have tillid til Guds nåde og tilgivelse. Sådan forklarer Folkekirken Luthers forståelse af tro. Her beskriver vi hans religiøse lære, ikke noget, barnet skal erklære sig enig i.

Hvad var så ændret? I forskernes fremstilling på Danmarkshistorien bliver gode gerninger hos Luther en følge af troen frem for en betingelse for frelsen. Det betød ikke, at det var ligegyldigt, hvordan man behandlede andre. Luther mente, at mennesket skulle gøre godt for andres skyld frem for at optjene sin egen frelse.

Vores forklaring kan prøves på et tænkt eksempel: En person hjælper sin nabo med at bære mad hjem. Man kan forestille sig to begrundelser: “Jeg hjælper for at fortjene en belønning hos Gud” eller “Jeg hjælper, fordi naboen har brug for det.” Den anden begrundelse illustrerer den forskel, som forskerne beskriver hos Luther. De to sætninger er vores egne, ikke Luther-citater eller en beskrivelse af, hvad bestemte troende tænker.

Eksemplet forklarer ét spørgsmål i reformationens teologi. Det er ikke en dækkende sammenligning af katolsk og luthersk tro, hverken dengang eller nu. En hjælpsom handling afslører heller ikke i sig selv, hvad personen tror på.

Hvordan blev Bibelen til?

Bibelen er en samling skrifter, ikke én tekst skrevet på én gang. Religionshistorikeren Christine Hayes beskriver den hebraiske Bibel som tekster, der er skrevet og redigeret af forskellige mennesker over lang tid. Samlingen rummer blandt andet fortællinger, lovtekster og poesi. Se Hayes’ forelæsning på Yale.

Det Nye Testamente rummer også forskellige teksttyper. Dale Martin viser, hvordan breve blev kopieret og sendt mellem tidlige kristne menigheder, mens fortællinger om Jesus blev samlet i evangelier. Det er derfor værd at spørge, om barnet læser et brev, en fortælling eller et digt, før I taler om indholdet. Se Martins forelæsning på Yale.

Kanon betyder her den afgrænsede samling skrifter, som et religiøst fællesskab regner for sin Bibel. At skrive en tekst og at optage den i en kanon er altså to forskellige ting. Martin beskriver, hvordan samlingerne udviklede sig over tid, og at forskellige kirkelige traditioner ikke har helt de samme samlinger.

En oversættelse gengiver teksterne på et andet sprog. Den er ikke det samme som at skrive dem første gang. Bibelselskabets Bibelen Online bruger eksempelvis den autoriserede danske oversættelse fra 1992. Årstallet fortæller om denne oversættelse, ikke at de bibelske skrifter blev til i 1992.

Når barnet undersøger Bibelens tilblivelse, kan det derfor skelne mellem teksternes nedskrivning, deres optagelse i en samling og en senere oversættelse. Denne forklaring handler om teksternes historie. Den tager ikke stilling til religiøs tro på, at teksterne er inspireret af Gud.

Eksempel: Sammenlign to beskrivelser af et ritual

Dette er vores forslag til en arbejdsgang. Det forudsætter, at læreren har valgt to dokumenterede beskrivelser; vi gengiver ikke et bestemt historisk ritual her.

Begynd med oplysningerne om materialet. Hvornår og hvor foregår det beskrevne? Hvem har skrevet teksten, og hvilken gruppe handler den om? Skriv “ikke oplyst”, hvis en oplysning mangler.

Spørgsmål	Hvad kan eleven notere?
Hvad gør deltagerne?	En konkret handling fra hver beskrivelse.
Hvordan forklares handlingen?	Tekstens egen begrundelse eller en oplysning fra lærerens baggrundsmateriale.
Hvad er forskelligt?	En forskel, som begge beskrivelser faktisk giver grundlag for at sammenligne.
Hvad ved vi endnu ikke?	For eksempel om forskellen skyldes tid, sted eller forskellige kirkelige traditioner.

Her er vores opdigtede eksempel, ikke historiske kilder: Beskrivelse A lyder: “Deltagerne rejser sig og synger, før en person læser højt.” Beskrivelse B lyder: “En person læser højt for de fremmødte.” Vi har ikke angivet tid, sted eller kirkelig tradition. De to sætninger dokumenterer derfor ikke et bestemt ritual eller en forandring i kristendommen.

Et svar kunne være: “Begge beskrivelser nævner højtlæsning. A nævner også sang og siger, at deltagerne rejser sig. B siger ikke noget om musik eller om, hvorvidt folk står op. Jeg kan derfor ikke konkludere, at sangen er forsvundet.” Det er vores svarforslag, ikke et elevcitat. Næste skridt er at finde ud af, hvor beskrivelserne kommer fra, og om B overhovedet beskriver hele forløbet.

På samme måde kan to tekster fra forskellige steder ikke uden videre bruges som et før-og-efter-billede. Skal eleven forklare en historisk forandring, må kilderne og baggrundsoplysningerne kunne bære den forklaring.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 6. klasse omfatter allerede kristendommens historie, grundbegreber og udtryk. De vejledende delmål nævner blandt andet centrale historiske begivenheder med særlig vægt på Danmark og betydninger af symboler, ritualer, musik og salmer. Se side 6.

Udkastet nævner Danmark og Europa og formulerer målet omkring brudflader, udvikling og ændringer. Det er en tydelig vægtning i formuleringen. Historie og ritualer er dog allerede til stede i Fælles Mål; de bliver ikke nye emner, fordi opbygningen ændres.

Denne sammenligning dækker områdets hovedbeskrivelser. Den fastslår ikke, at et tidligere delmål er fjernet, blot fordi det ikke gentages ordret. Fælles Mål-dokumentets forbehold om bindende og vejledende mål står på side 1.

Følg klassens materiale

Spørg barnet, hvilken person, tekst eller forandring klassen undersøger. Bed det vise en oplysning i materialet, som støtter forklaringen. Det gør det lettere at følge arbejdet, også hvis du ikke selv kender emnet.

Guiden forklarer arbejdsområdet og giver et kort eksempel på ændringer i kirkens ledelse ved reformationen. Forklaringen af Bibelens tilblivelse skelner mellem tekster, samling og oversættelse; den gennemgår ikke hvert skrifts historie. De enkelte grundbegreber kræver stadig egne kildebelagte forklaringer. Beskrivelsen gælder 4.–6. klasse samlet og bygger på et udkast.