Etik og livsspørgsmål i kristendomskundskab i 1.–3. klasse

Store spørgsmål tæt på hverdagen

I 1.–3. klasse beskriver udkastet et arbejde med etiske og eksistentielle temaer tæt på elevernes erfaringer. Området skal gennem disse temaer belyse den religiøse dimension. Se side 7.

Et etisk spørgsmål handler eksempelvis om, hvad det er rigtigt at gøre, og hvorfor. Et eksistentielt spørgsmål kan handle om livets betydning. Ordene er store, men samtalen kan begynde med en situation, børn kan forestille sig.

Eksempel: En plads i legen

Her er vores lille fiktive fortælling, ikke en officiel opgave:

To børn har bygget en hule og aftalt en leg. Et tredje barn spørger, om det må være med. Det ene barn vil fortsætte, som de havde planlagt. Det andet foreslår at finde en ny rolle, så alle kan deltage.

I kan begynde med at finde ud af, hvad personerne ønsker. Derefter kan barnet foreslå, hvad de kunne gøre, og forklare hvorfor. Et forslag kunne være at ændre legen. Et andet kunne være at aftale, hvornår de prøver noget sammen.

Et svar til fortællingen kunne lyde: “Jeg ville spørge, om vi kan finde en rolle til det tredje barn, så det også kan være med. Men jeg ved ikke, om de andre vil ændre deres leg.” Det er vores opdigtede svar, ikke et elevcitat. Det giver en grund til forslaget og nævner noget, fortællingen ikke afgør. Vi ved endnu ikke, om rollen kan passe ind, eller om børnene bliver enige. Barnet kan foreslå noget andet og forklare sit hensyn.

Forslagene kan undersøges med spørgsmål: Hvem hjælper løsningen? Hvad betyder den for de andre? Ville svaret være anderledes, hvis børnene allerede havde ændret legen flere gange? Det er vores samtaleforslag, ikke en facitliste.

Fortællingen siger ikke, hvorfor det første barn vil holde fast i planen. Barnet kan være optaget af en aftale, men vi ved det ikke. Det giver mulighed for at spørge til en persons begrundelse frem for straks at gøre personen til “den onde”.

Samtalen behøver ikke handle om navngivne børn i klassen. Hold fast i fortællingens personer, så barnet kan undersøge forskellige muligheder uden at skulle fortælle om en privat konflikt.

Fortællinger og billeder giver noget fælles at tale om

Udkastet beskriver filosofiske samtaler med udgangspunkt i blandt andet fortællinger, billeder og hverdagssituationer. Eleverne undersøger eksistentielle spørgsmål og etiske valg. Se side 7.

I en filosofisk samtale kan et svar føre til et nyt spørgsmål. Hvis barnet siger, at noget er retfærdigt, kan I undersøge, hvad barnet mener med ordet i netop denne situation. Betyder det, at alle får det samme, eller at man tager hensyn til forskellige behov?

Et barn kan også ændre sit svar undervejs. Det kan skyldes, at en ny oplysning eller en andens begrundelse gør en forskel. Samtalen er ikke kun en øvelse i at gentage den voksnes første svar.

Godt og ondt, liv og død, ansvar

Indholdet omfatter hverdagens etiske temaer og begreber som godt og ondt og liv og død. Menneskers ansvar over for hinanden og naturen indgår også. Se side 7.

Vores fortælling handler om ansvar i et fællesskab. Den dækker ikke spørgsmål om liv og død eller hele den religiøse dimension. De emner kræver deres eget materiale og en samtale, der passer til børnene.

Et eksempel om naturen kunne tage udgangspunkt i en fortælling om at efterlade affald efter en udflugt. Barnet kan undersøge, hvem handlingen berører, og hvilket ansvar personerne har. Det er vores forslag til et andet etisk spørgsmål, ikke en opgave, alle klasser skal gennemføre.

Ved følsomme emner kan barnet tale om en fortælling uden at dele egne tab eller familiens tro. Hvis du er i tvivl om, hvordan et bestemt emne behandles, kan læreren forklare materialet og formålet med forløbet. Denne guide giver ikke en fast samtaleopskrift til alle børn.

Hvad skal eleven kunne vise?

Målet beskriver deltagelse i filosofiske samtaler om hverdagsnære eksistentielle spørgsmål og stillingtagen til etiske valg med afsæt i fortællinger og situationer. Se side 7.

Barnet kan for eksempel fortælle, hvilket valg en person står overfor, og give en grund til sit eget forslag. Det er vores illustration af arbejdet. Afsnittet opstiller ikke en prøve i barnets private værdier eller et krav om et bestemt antal svar.

Beskrivelsen gælder 1.–3. klasse samlet. Vi udleder ikke særskilte krav for hvert skoleår. Hjemme kan du spørge, hvilket spørgsmål barnet husker fra en fortælling, frem for at kræve en definition af alle områdets begreber.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls oversigt efter 3. klasse beskriver allerede grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske problemstillinger. Den omfatter også opfattelser af Gud, tro og mennesker samt enkle fagord og tekster. Se side 5.

Udkastet beskriver filosofiske samtaler og konkrete etiske valg i sit mål. Etik og livsspørgsmål er derfor ikke nye emner i sig selv. Sammenligningen viser nogle forbindelser, men afgør ikke, hvordan alle tidligere delmål er videreført.

I Fælles Mål udtrykker barnet sig om grundlæggende etiske problemstillinger. Udkastets mål beskriver, at barnet forholder sig til etiske valg gennem fortællinger og situationer. I huleeksemplet kan barnet vise arbejdet ved at pege på konflikten og forklare sit forslag. Det er vores konkrete forbindelse mellem teksterne, ikke en påstand om, at samme aktivitet opfylder alle mål.

Udkastets afsnit for 1.–3. klasse kræver ikke, at barnet kan definere pligtetik, nytteetik og dydsetik. De teorinavne står i beskrivelsen for 7.–9. klasse. Sammenhold det yngre forløb på side 7 med det ældre på side 10. Hjemme kan I holde fast i barnets grunde og spørgsmål frem for at gøre samtalen til en prøve i teorinavne.

Fælles Mål-dokumentets statusoplysning står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.