Kristendomskundskabs formål: religion, etik og fortolkning

Undersøg religionens betydning

Udkastets formål beskriver undersøgelser af den religiøse dimensions betydning for menneskers livsopfattelse og handlinger. Kristendom, andre religioner og livsopfattelser udforskes gennem deres udtryk i kultur, værdier og samfund. Bibelske fortællinger og deres spor i etik og kunst indgår også. Se side 4.

Eleven kan derfor møde både spørgsmål om en konkret tekst og om den betydning, mennesker tillægger den. Det er forskellige opgaver at beskrive en fortælling, fortolke den og forklare dens brug i en bestemt sammenhæng.

Historie, nutid og sanselige undersøgelser

Formålet beskriver religion som både historisk og nutidig. Varierede arbejdsformer skal give alle elever mulighed for at deltage. Krop og sanser inddrages i undersøgelser af religiøse grundtanker, praksis og materielle udtryk, og samtaler tager emner om eksistens og etik op. Se side 4.

En undersøgelse kan eksempelvis begynde med at se nærmere på et billede eller høre et lydmateriale. Eleven må derefter finde ud af, hvilken sammenhæng udtrykket indgår i. Sanseindtrykket giver noget at spørge til; det forklarer ikke nødvendigvis betydningen af sig selv.

Eksempel: Beskrivelse eller fortolkning?

Forestil jer, at klassen ser et maleri med en person, der rækker hånden mod en anden. Vi henviser ikke til et bestemt værk her; det er vores fiktive undervisningseksempel.

To svar til øvelsen kunne være: “Personen rækker hånden frem” og “Personen tilbyder hjælp”. Begge formuleringer er opdigtet af os, ikke elevcitater. Det første beskriver den gestus, vi har angivet. Det andet foreslår en betydning.

Et mere præcist svar kunne være: “Hånden er rakt frem. Det kan være et tilbud om hjælp, men jeg mangler oplysninger om situationen.” En hilsen er en anden mulig fortolkning. Ingen af de to er bevist af vores korte billedbeskrivelse. For at vælge mellem dem må eleven se efter flere detaljer eller læse materiale om billedets sammenhæng. Dette svar er også vores eget eksempel, ikke en facitliste til et bestemt maleri.

Hvis billedet forbindes med en religiøs fortælling, kan eleverne læse fortællingen og sammenholde den med billedet. De kan undersøge, hvad kunstneren har valgt at vise, og hvad teksten ellers indeholder. De skal ikke gætte en bestemt religiøs betydning uden den baggrund.

Samtalen kan derefter handle om hjælp og ansvar: Har man altid pligt til at hjælpe? Hvilke hensyn kan komme i konflikt? Spørgsmålene har ikke samme karakter som spørgsmålet om, hvor mange personer billedet viser. Eleverne må begrunde deres vurderinger og lytte til andre svar.

Eksemplet kan drøftes ud fra materialet. Barnet behøver ikke fortælle, hvad familien tror, eller dele private erfaringer for at bidrage. Det er vores forslag til en afgrænset arbejdsform, ikke en officiel opgave.

Selvstændig stillingtagen

Udkastet forbinder mødet med eksistensspørgsmål med ansvar over for medmennesker og naturen og med demokratisk deltagelse. Eleverne skal udvikle etisk dømmekraft og kunne forholde sig frit og selvstændigt til egne og andres værdier og livsopfattelser. Se side 4.

I vores eksempel kan eleven forklare en anden fortolkning uden at vælge den selv. At forstå et religiøst udtryk er ikke i sig selv at tilslutte sig det. Denne guide beskriver fagets udkast; den afgør ikke konkrete spørgsmål om skolens aktiviteter eller regler om fritagelse.

Kristendom i historisk og nutidig sammenhæng

Fagets karakter beskriver kristendommens historie og hovedretninger med vægt på folkekirkens evangelisk-lutherske kristendom og med udblik til andre religioner og livsopfattelser. Bibelens fortællinger og deres betydning for dansk kultur indgår sammen med værdier og praksis før og nu. Se side 5.

En historisk beskrivelse fortæller ikke automatisk, hvordan alle mennesker praktiserer i dag. Når eleverne undersøger et nutidigt udtryk, må de derfor bruge kilder, der passer til den konkrete sammenhæng.

Hvad betyder religiøs læsefærdighed?

Udkastet bruger betegnelsen om at kunne forstå og fortolke religiøse udtryk og fænomener i omverdenen. Faget trækker på teologi, religionsvidenskab og filosofi og undersøger også forbindelser og grænser mellem religiøse og sekulære sammenhænge. Se side 5.

I billedeksemplet handler det om at forbinde iagttagelser med relevant viden og mulige fortolkninger. Det er mere end at kende navnet på et symbol. Det samme motiv kan indgå i forskellige sammenhænge, som må undersøges hver for sig.

Livsopfattelser og mening

Den religiøse dimension beskrives som en indgang til at forstå menneskers livsopfattelser. Faget undersøger, hvordan religioner og livsopfattelser udtrykker religiøsitet, socialt liv og forsøg på at finde mening. Se side 5.

Eleven kan spørge, hvilken forståelse af ansvar en bestemt fortælling udtrykker. Det giver ikke grundlag for at tilskrive alle mennesker med samme religion præcis den samme opfattelse.

Samtaler og praktiske øvelser

Arbejdsformerne omfatter samtaler om eksistens, tro og religion samt praktiske og sanselige undersøgelser af religiøse spor. Filosofiske samtaler skal udvikle begrebsforståelse og evnen til at tage stilling og deltage. Udkastet forbinder dette med etisk og åndelig udvikling. Se side 5.

En samtale kan vende tilbage til et ord som ansvar og undersøge, om eleverne bruger det ens. Der er ikke nødvendigvis brug for en personlig bekendelse; en fortællings situation kan give fælles stof at tale om.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål beskriver allerede den religiøse dimension, kristendom historisk og aktuelt, bibelske fortællinger og personlig stillingtagen i et demokratisk samfund. Andre religioner og livsopfattelser knyttes til de ældste klassetrin. Se side 3.

Udkastet udfolder blandt andet fortolkning, sanselige arbejdsformer og religiøs læsefærdighed. De fælles grundtemaer bør derfor ikke præsenteres som helt nye. Sammenligningen her gælder formålet og fagets karakter, ikke alle tidligere delmål.

Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Artiklen bygger på et fagplanudkast.