Fødevarer i 5.–6. klasse: råvarer, mærkning og madvalg

At kende det, man laver mad af

Fagplanudkastets område fødevarer handler om kendskab til fødevarer og fødevaregrupper samt om forhold, der påvirker madvalg. Eleverne skal møde rå og forarbejdede fødevarer, undersøge dem praktisk og tale om smag og anvendelse. Se side 8.

Området gælder 5.–6. klasse i det almindelige fag. Se trinforløbet på side 7. Det omfatter både vegetabilske og animalske fødevarer, deres sammensætning og vej fra jord til bord. Det beskriver ikke en bestemt indkøbsliste eller et krav om, at alle elever skal foretrække de samme fødevarer.

Hvilke oplysninger hjælper med et valg?

Vores tænkte eksempel er en klasse, som sammenligner et helt æble og en emballage til æblemos som udgangspunkt for en samtale om anvendelse. Der er ikke valgt et bestemt produkt. Eleverne undersøger de oplysninger og egenskaber, de faktisk har adgang til, frem for at gætte på indholdet.

De kan overveje, hvad der skal bruges i en valgt ret: hele stykker, en blød konsistens eller noget andet. Oplysninger på emballagen kan undersøges for sig. Hvilke ingredienser står der? Hvilke oplysninger mangler, hvis man vil vide mere om fremstillingen?

Det er ikke i sig selv en vurdering af, hvad der er sundest eller mest bæredygtigt. Et bestemt valg kræver, at man ved, hvad man sammenligner efter. Et produkt kan passe til én anvendelse og ikke en anden.

Noterne kan for eksempel skelne mellem disse tre slags udsagn. De er opdigtede og beskriver ikke et undersøgt produkt:

Udsagn	Hvad bygger det på?
“Der står æbler på ingredienslisten.”	En oplysning, der skal kontrolleres på den konkrete emballage.
“Jeg vil have tydelige stykker i retten.”	Et ønske til anvendelsen, ikke en oplysning om indholdet.
“Den må være fremstillet i Danmark.”	En antagelse, som kræver oplysninger om fremstillingsstedet.

At æbler står på listen, fortæller ikke alene, hvor varen er fremstillet, eller hvor æblerne er dyrket. Det er to spørgsmål, som eleverne må undersøge hver for sig.

Eksemplet er redaktionens eget og indeholder ingen instruktion om tilberedning, smagning eller opbevaring. Den konkrete undervisning må tilrettelægges af læreren.

Fra æble til mos: hvad betyder forarbejdning?

Et æble og æblemos kan have samme råvare som udgangspunkt, men råvaren har været igennem forskellige handlinger. I National Center for Home Food Preservations beskrivelse af æblemos bliver æblerne blandt andet skrællet, befriet for kernehus og opvarmet, til de er bløde. Derefter kan de presses gennem en sigte eller en purémølle; den del springes over, hvis mosen skal have stykker. Se universitetets beskrivelse.

Det er et konkret eksempel på forarbejdning og på, at en valgt handling kan ændre konsistensen. Beskrivelsen gælder kildens fremgangsmåde, ikke alle produkter i butikkerne. Den fortæller heller ikke, hvor æblerne er dyrket. Kilden omhandler hjemmekonservering, men vi bruger den kun til at forklare forarbejdningen. Dette afsnit er ikke en opskrift eller en vejledning i konservering, holdbarhed eller opbevaring.

Eleverne kan derfor holde to spørgsmål adskilt: “Hvad er varen lavet af?” og “Hvad er der gjort ved råvaren?” Ingredienslisten hjælper med det første. En beskrivelse af fremstillingen kan hjælpe med det andet. Ingen af delene er alene en vurdering af, om varen passer til en bestemt ret.

Ingrediensliste og næringsdeklaration fortæller ikke det samme

Ingredienslisten angiver, hvad der er brugt i fødevaren. Hovedreglen er faldende vægt, så ingredienserne med størst vægt står først. EU’s vejledning beskriver både denne regel og undtagelser fra kravet om ingrediensliste. Læs EU’s forklaring af ingredienslister. Her øver vi læsning af en liste; vi gennemgår ikke alle mærkningsregler.

Næringsdeklarationen handler om energi og næringsstoffer. Oplysningerne angives pr. 100 gram eller 100 milliliter, og portionsoplysninger kan også forekomme. Værdierne er gennemsnitsværdier, som kan bygge på analyse eller beregning. Det gør “pr. 100 gram” til et fælles sammenligningsgrundlag, ikke en anbefalet portion. Se EU’s vejledning om næringsdeklaration.

Her er vores opdigtede uddrag fra en etiket til en æbleblanding. Alle værdier er opfundet til læseopgaven. Det er ikke et virkeligt produkt, en fuld næringsdeklaration eller en etiket, der kan bruges ved salg.

Oplysning i opgaven	Opdigtet etiketuddrag
Ingredienser	Æbler 80 %, vand, sukker
Nettovægt	300 g
Kulhydrat pr. 100 g	16 g
Heraf sukkerarter pr. 100 g	14 g

Æbler står først og er den største ingrediens i opgaven. De 80 procent beskriver en ingrediensandel; tallet fortæller ikke, at 80 procent af varen er sukker. Sukkerarter står under kulhydrat og indgår i de 16 gram, så man skal ikke lægge 16 og 14 sammen. EU’s opstilling viser forholdet mellem kulhydrat og “heraf sukkerarter”.

Spørg barnet: “Hvis vi i regneopgaven tager 150 gram, hvor meget kulhydrat svarer det så til?” 150 gram er 1,5 gange 100 gram. Derfor bliver det 1,5 · 16 = 24 gram kulhydrat, heraf 1,5 · 14 = 21 gram sukkerarter. Hele beholderen på 300 gram svarer i samme regnemodel til 48 gram kulhydrat, heraf 42 gram sukkerarter. De 150 gram er kun valgt til regnestykket, ikke som portionsråd.

Etikettens tal kan ikke fortælle os, om barnet kan lide konsistensen, eller om æblerne er danske. I uddraget står heller ikke alle oplysninger fra en rigtig emballage. Ved spørgsmål om allergi, holdbarhed eller brug af et konkret produkt skal man bruge dets faktiske oplysninger; vores opfundne eksempel kan ikke bruges til den vurdering.

Smag, anvendelse og mærkning er forskellige spørgsmål

Udkastet nævner fødevaremærkninger og smag som eksempler på forhold, der påvirker madvalg. Det beskriver også praktiske og sanselige erfaringer med fødevarer. Se indholdsbeskrivelsen på side 8.

I æbleeksemplet kan eleverne skelne mellem en oplysning, de læser, en egenskab, de undersøger, og en præference, de selv har. “Emballagen oplyser disse ingredienser” er noget andet end “jeg vil helst bruge hele stykker i denne ret”. Begge udsagn kan være relevante, men de begrunder ikke det samme.

Guiden gennemgår ikke betydningen af konkrete mærkningsordninger. Dem skal man undersøge hos ordningens ansvarlige og med opdaterede oplysninger, før man drager konklusioner om et bestemt produkt. Et mærke er heller ikke en forklaring på alle egenskaber ved en fødevare.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har området fødevarebevidsthed. Tabellen beskriver råvarers smag og anvendelse, deres egenskaber, vej fra jord til bord og mærkning. Den omfatter også kvalitet, forbrug og miljømæssige forhold. Se side 5.

Udkastet kalder området fødevarer og formulerer et samlet mål om at undersøge, håndtere og anvende udvalgte fødevarer og tale om dem. Samtidig står sundhed og bæredygtighed i et andet indholdsområde, mad, krop og klode. Det er vigtigt at læse områderne sammen, før man konkluderer, at et tidligere tema er forsvundet.

Råvarekendskab og fødevaremærkning er altså ikke nye i sig selv. Fælles Mål nævner dog mere detaljeret arbejde med eksempelvis deklarationer og tilsætningsstoffer. En kortere formulering i udkastet er ikke alene bevis for, at alle sådanne detaljer enten videreføres eller bortfalder. Det kræver en sammenligning af de konkrete indholdspunkter.

Vores eksempler udfolder udvalgte forbindelser: Forarbejdningen handler om råvarer og anvendelse, mens etiketopgaven handler om at læse oplysninger før et madvalg. Udkastet nævner rå og forarbejdede fødevarer, sammensætning og mærkning på side 8. Fælles Måls tabel har særskilte felter om madvaredeklarationer og fødevaremærkninger, herunder næringsdeklarationer, på side 5. Ingen af kilderne foreskriver vores æbleblanding eller beregning. Eksemplerne forklarer heller ikke hele fødevarens vej fra jord til bord.

Fælles Mål-PDF’en har statusforbehold på side 1, og tabellens klassetrinsangivelse er ikke identisk med udkastets 5.–6. klasse. Vores sammenligning forklarer teksterne, ikke skolens aktuelle årsplan.

Et spørgsmål ved indkøbet

Hvis barnet er interesseret, kan I spørge: “Hvad skal vi bruge denne råvare til, og hvilke oplysninger hjælper os med at vælge?” Det giver plads til at undersøge frem for blot at udpege et rigtigt produkt. Der er ikke grundlag i kilden for, at familien skal købe særlige varer for at følge faget.

Læs videre om arbejdet i køkkenet.