At lære og bruge flere sprog i børnehaveklassen–5. klasse

Når et ord mangler

Et barn kan godt have noget at fortælle, selv om det mangler et bestemt ord på modersmålet. I området sprogtilegnelse og flersproget kommunikation arbejder eleverne med, hvordan de kan komme videre i den situation. De kan forklare sig på en anden måde, spørge til noget uklart eller støtte forklaringen med en bevægelse. Kendte ord fra andre sprog kan også indgå. Fagplanudkast, fysisk side 8.

Udkastet sigter mod, at eleverne bliver opmærksomme på, hvordan de lærer og bruger sprog. Det første forløb dækker børnehaveklassen–5. klasse, så erfaringer og behov for hjælp kan være meget forskellige. En strategi skal vælges, så den faktisk hjælper den anden til at forstå. Et ord fra et andet sprog hjælper for eksempel kun direkte, hvis modtageren kender det eller får det forklaret.

At undersøge sprog, man kender

Eleverne skal arbejde med deres samlede sproglige erfaringer. Udkastet beskriver sammenligninger mellem sprog og undersøgelser af, hvordan sprog lyder, ser ud og fungerer i forskellige situationer. Arbejdet omfatter både lyde og skrifttegn, ord og ytringer samt samtaler og enkle tekstmønstre. Fysisk side 8.

En undersøgelse kan begynde med noget, eleverne allerede bruger: Hvordan beder man om at få noget gentaget? Klassen kan prøve forskellige udtryk og tale om, hvornår de er forståelige. Det er vores eksempel på en undersøgelse, ikke en bestemt øvelse fra fagplanen. En lighed mellem to udtryk er en anledning til at undersøge videre; den er ikke bevis for, at sprogene altid følger samme mønster.

Et eksempel: forklar den ting, du ikke kan huske ordet for

Dette er vores eget undervisningseksempel. Det er ikke en officiel test.

En elev får et billede af en si og skal få en makker til at finde den blandt billeder af køkkenredskaber. Samtalen foregår på modersmålet. Eleven må gerne kende tingen uden at kende eller kunne huske ordet på det sprog.

Eleven begynder måske med at vise en hældebevægelse. Makkeren vælger et krus. Det viser, at bevægelsen alene ikke gjorde forskellen tydelig. Eleven kan så beskrive, at vand kan løbe igennem tingen, mens noget andet bliver tilbage. Makkeren kan spørge, om den har små huller.

Når de har fundet billedet, kan læreren hjælpe med ordet på modersmålet. Eleverne bruger det i en ny forklaring. Hvis nogen kender ordet på et andet sprog, kan de inddrage det og undersøge, om det hjælper makkeren. De behøver ikke alle kende de samme sprog.

Bagefter taler de om, hvornår makkeren fandt det rigtige billede. Skete det efter beskrivelsen af hullerne eller efter et opklarende spørgsmål? Eleverne kan pege på, hvilken oplysning der manglede i den første forklaring. Læreren må undersøge særskilt, om eleven nu kan bruge det nye ord uden hjælp.

Eksemplet bruger billeder, ikke køkkenarbejde. Læreren kan vælge andre velkendte genstande, så opgaven ikke afhænger af erfaring med bestemte redskaber hjemmefra.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Det tidligere formål beskriver allerede sproglig bevidsthed med udgangspunkt i, at eleverne bruger to sprog i dagligdagen. Flersprogethed er derfor ikke noget, der først dukker op med fagplanudkastet. Fælles Mål, fysisk side 3.

I tabellen efter 3. klasse indgår strategier under mundtlig kommunikation. Her nævnes blandt andet at bede om hjælp eller støtte i samtalen og at forsøge at løse forståelsesproblemer ved kvalificerede gæt. Sproglig præcision og bevidsthed har også plads i tabellen. Fysisk side 5.

Udkastet giver sprogtilegnelse og flersproget kommunikation et selvstændigt områdenavn. Beskrivelsen nævner konkrete muligheder som omformulering, opklarende spørgsmål og nonverbale udtryk, og målet handler om at bruge sprog og strategier til at blive forstået. Det er en ændring i organiseringen og beskrivelsen af indholdet; det gør ikke alt strategiarbejde nyt. Udkast, fysisk side 8.

Sammenligningen er afgrænset: Et målpunkt efter 3. klasse svarer ikke til hele det nye forløb fra børnehaveklassen til 5. klasse. Læs også statusforbeholdet i Fælles Mål på fysisk side 1, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen.

Et spørgsmål til samtalen med læreren

Spørg, hvad barnet gør, når det ikke bliver forstået. Kan det bede om hjælp, prøve en anden forklaring eller bruge et kendt udtryk som støtte? Bed gerne læreren om et konkret eksempel fra undervisningen.

Hjemme kan I give plads til at forklare videre, når et ord mangler. Guiden opstiller ikke en regel om, hvilket sprog familien skal tale, eller hvordan sprog skal fordeles i hverdagen. Den forklarer det beskrevne undervisningsområde og giver ikke en samlet vurdering af barnets sprogudvikling.