Kultur og hverdagsliv på modersmålet i 6.–9. klasse

Kultur ændrer sig mellem mennesker

I 6.–9. klasse beskriver fagplanudkastet kultur som noget, mennesker skaber og forhandler, og som ændrer sig. Eleverne undersøger hverdagsliv, relationer og samfundsmæssige forhold i de områder, hvor modersmålet tales. De skal også arbejde med, hvordan mennesker kan dele erfaringer på tværs af forskelle. Fagplanudkast, fysisk side 10.

En beskrivelse af en bestemt tradition kan derfor være et sted at begynde en undersøgelse, men den fortæller ikke alene, hvordan alle lever. I en opgave kan eleverne spørge, hvem materialet viser, hvornår det er fra, og hvilke andre erfaringer der kunne være relevante. Det er vores forslag til at undersøge materialet, ikke en ekstra målbeskrivelse.

Hvad omfatter området?

Udkastet nævner børne- og ungdomskultur, familiemønstre, normer og værdier i historiske og samfundsmæssige sammenhænge. Kulturelle udtryk og produkter indgår som materiale, der kan fortælle om erfaringer, identiteter og fælles forestillinger. Eleverne skal også undersøge faglige og sociale fællesskaber og arbejde med sprogs betydning i uddannelse og arbejdsliv. Fysisk side 11.

Målet forbinder sammenligninger af udtryk og traditioner med bevidsthed om egne værdier og om, hvordan identitet formes i fællesskaber. Det gør ikke elevens privatliv til et materiale, som skal fremlægges. En lærer kan vælge tekster og billeder, eleverne kan undersøge, uden at de skal fortælle om deres families forhold.

Et eksempel: hvem henvender opslaget sig til?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Opslagene er opdigtede og beskriver ikke bestemte lande eller grupper.

Eleverne læser to opslag på modersmålet om det samme tænkte musikværksted. Det ene viser erfarne musikere på en scene og skriver: “Vis, hvad du kan.” Det andet viser nogen, der prøver et instrument, og fortæller, at man må komme uden erfaring.

Eleverne sammenligner ord og billeder. Hvem kan forestille sig at deltage ud fra hvert opslag? Hvad oplyser teksten faktisk om deltagerne, og hvad forestiller læseren sig selv? Et billede af erfarne musikere beviser eksempelvis ikke, at begyndere bliver afvist. Det kan dog give anledning til at spørge, hvorfor opslaget ikke forklarer, om begyndere er velkomne.

Klassen afprøver derefter en ændret version og begrunder sine valg. Hvis formuleringen “alle kan være med” bruges, må de også undersøge, hvad den dækker over i deres tænkte arrangement. Er der et alderskrav eller et bestemt tidspunkt? De skal ikke love mere, end beskrivelsen giver grundlag for.

For at undersøge forandring kan læreren lade eleverne sammenligne to fiktive versioner fra hver sit tidspunkt: Før var værkstedet kun for et fast hold; nu vil arrangørerne invitere nye deltagere. Eleverne kan forklare, hvordan det ændrer sproget i invitationen. Eksemplet viser en ændret praksis i ét fællesskab, ikke en udvikling i en hel kultur.

Til sidst kan de drøfte, hvad der sker, hvis nogle mulige deltagere ikke forstår opslagets sprog eller udtryk. Det giver en konkret forbindelse mellem sprogkundskaber og adgang til information. Det dokumenterer ikke en bestemt beskæftigelseseffekt eller siger noget om, hvilke sprog en elev bør vælge i sin uddannelse.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har efter 9. klasse et mål om reflekteret sammenligning af kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogets lande. Den detaljerede tabel omfatter diskussion af kulturelle ligheder og forskelle, kulturbegreber og deltagelse i hverdags- og skoleliv. Ungdomsliv, uddannelse og arbejdsliv nævnes også i materialet. De emner er derfor ikke nye i sig selv. Fælles Mål, fysisk side 7.

Udkastet beskriver kultur som foranderlig og lægger blandt andet vægt på fællesskaber, kulturelle udtryk og egne værdier. Sprogkundskaber i uddannelse og arbejde står som en del af områdets indhold. Det er disse konkrete beskrivelser, vi kan sammenholde med det tidligere materiale, uden at påstå, at Fælles Mål fremstillede kultur som uforanderlig. Udkast, fysisk side 10 og fysisk side 11.

Den tidligere tabel gælder et målpunkt efter 9. klasse. Udkastet dækker et helt forløb fra 6. til 9. klasse. Læs desuden statusforbeholdet i Fælles Mål, fysisk side 1, før de detaljerede beskrivelser bruges som grundlag for planlægning.

Hvad kan du spørge ind til?

Spørg, hvilke tekster eller kulturelle udtryk klassen sammenligner, og hvordan eleverne begrunder deres fortolkninger. Kan de skelne mellem oplysninger i materialet og deres egne forventninger?

En elev behøver ikke repræsentere et helt sprogområde for at deltage i arbejdet. Guiden beskriver heller ikke en bestemt holdning eller identitet, eleven skal ende med. Den giver eksempler på faglige undersøgelser, som læreren må tilpasse gruppen.