Skrive og læse på modersmålet i 6.–9. klasse

Hvad skal læseren have ud af teksten?

I 6.–9. klasse arbejder eleverne med forskellige slags tekster på modersmålet. De skal udvikle strategier til at læse med et formål, skabe overblik og holde fast i det centrale indhold. Når de skriver, arbejder de med at tilpasse sprog og struktur til situationen og modtageren. Fagplanudkast, fysisk side 9.

Det kan give forskellige måder at gå til en tekst på. Skal eleven finde en bestemt oplysning, forstå en fortællings forløb eller undersøge, hvordan et synspunkt bliver fremstillet? Spørgsmålet hjælper med at vælge, hvad man skal lægge mærke til. Det er vores forklaring af arbejdet med læseformål, ikke en fast metode fra ministeriet.

Ordvalg, opbygning og andre udtryk

Udkastet omfatter både fagtekster og fiktion. Eleverne skal undersøge afsender, modtager og formål og genkende sproglige udtryksmåder, som de også kan prøve i egne tekster. Billeder, lyd og bevægelse indgår som dele af formidlingen. De skal støtte forståelse eller budskab, frem for blot at være noget, man føjer til bagefter. Fysisk side 10.

Målene beskriver blandt andet, at eleverne giver udtryk for, hvordan sproglige valg påvirker dem som læsere, og skriver med klar struktur. Det kræver ikke, at alle læsere reagerer ens. I en opgave kan eleverne pege på bestemte ord og forklare deres læsning, så andre kan følge begrundelsen.

Et eksempel: to beskrivelser af den samme udstilling

Dette er vores eget undervisningseksempel. Udstillingen og teksterne er opdigtede.

Eleverne får to korte tekster på modersmålet om en klasseudstilling. Indholdet i den første er: “Kom og se vores fantastiske billeder. Alle bliver imponerede.” Den anden fortæller, at eleverne har arbejdet med skygger, og at besøgende kan se både de første skitser og de færdige billeder.

Klassen undersøger, hvad teksterne gør forskelligt. Den første prøver at skabe forventning med ros, men giver få oplysninger om arbejdet. Den anden hjælper læseren med at forestille sig, hvad der faktisk kan ses. Eleverne kan diskutere virkningen, men påstanden om, at alle bliver imponerede, er ikke dokumenteret af teksten.

Derefter skriver eleverne en invitation. De vælger, hvem den er til, og ordner oplysningerne, så modtageren kan finde formålet og det praktiske. En familie, som ikke kender projektet, kan have brug for en kort forklaring af, hvad klassen har undersøgt. En elev fra naboklassen kender måske allerede forløbet.

En makker læser invitationen og fortæller, hvad vedkommende forventer at opleve. Hvis svaret ikke passer til afsenderens hensigt, undersøger de, hvilke ord eller manglende oplysninger der gav det indtryk. De reviderer derefter teksten. Et billede af en skitse kan hjælpe, hvis billedteksten forklarer, hvorfor den er med. Det erstatter ikke oplysninger om tidspunkt og sted, hvis invitationen skal bruges til at finde arrangementet.

En revideret invitation kunne have dette indhold. Også tidspunkt og sted er opdigtede; teksten er gengivet på dansk som forklaring af opgaven:

Kom til klasseudstilling onsdag klokken 14 i billedkunstlokalet. Vi viser, hvordan vi har arbejdet med skygger. Du kan se de første skitser ved siden af de færdige billeder.

Nu kan læseren finde tid, sted og udstillingens emne. Sætningen lover ikke en bestemt reaktion hos de besøgende. En makker kan kontrollere, om de tre oplysninger er lette at finde, før eleven arbejder videre med formuleringerne på modersmålet.

Til sidst kan eleven begrunde én ændring: “Jeg fjernede den sætning, fordi den lovede noget, jeg ikke kunne vide” eller “Jeg flyttede forklaringen op, så læseren forstår emnet først.” Eksemplet viser et valg i skriveprocessen; det er ikke en samlet prøve i læsning eller skrivning. Læreren tilpasser teksternes omfang og støtten til eleverne.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål beskriver efter 9. klasse et præcist og nuanceret skriftsprog i forskellige tekstformer. Tabellen omfatter begrundede sproglige valg, sammenligning af teksters opbygning og virkemidler på dansk og modersmålet samt styring af egen læse- og skriveproces. Arbejdet med struktur, virkemidler og strategier er derfor allerede til stede. Fælles Mål, fysisk side 7.

Udkastet samler indholdet under “Skrive og læse”. Det beskriver blandt andet læseformål, tekstens centrale indhold og elevernes egne bevidste sproglige valg. Der er forbindelser mellem dokumenterne, selv om overskrifter og opbygning er ændret. Sammenligningen giver ikke grundlag for at sige, at modtagerbevidst skrivning først begynder med fagplanen. Udkast, fysisk side 9 og fysisk side 10.

Den tidligere tabel har et målpunkt efter 9. klasse. Udkastet beskriver hele forløbet fra 6. til 9. klasse og er ikke en ens forventning til alle elever i de år. Det arkiverede Fælles Mål-dokument har også et statusforbehold på fysisk side 1 om ændrede regler og materiale, som ikke er opdateret.

Hvad er et nyttigt eksempel at bede om?

Spørg læreren, om I kan se en tekst før og efter respons. Hvad ændrede eleven, og hvorfor? Bed gerne om at få vist en konkret ændring i ordvalg, rækkefølge eller oplysninger til læseren.

Ved læsning kan du spørge, hvilket formål eleven læste med, og hvordan læreren hjalp eleven med at holde fast i indholdet. Guiden angiver ikke et bestemt læsetempo, tekstomfang eller antal fejl, som afgør elevens niveau.