At lære og bruge flere sprog i 6.–9. klasse

Hvad kan eleven bruge fra sine andre sprog?

I 6.–9. klasse skal eleverne arbejde bevidst med, hvordan de lærer og bruger sprog. Udkastet inddrager deres samlede sproglige erfaringer og beskriver, hvordan viden fra ét sprog kan bruges til at forstå eller lære et andet. Det omfatter også strategier, når eleven møder en sproglig udfordring. Fagplanudkast, fysisk side 10.

Det betyder ikke, at sprogene kan sættes lig med hinanden. En elev kan bruge en kendt formulering som udgangspunkt og derefter undersøge, om den fungerer i den nye sammenhæng. Modtageren og formålet har betydning: Et udtryk, der forstås blandt venner, kan kræve en forklaring til nogen, der ikke deler deres erfaringer.

Strategier skal hjælpe samtalen videre

Udkastet nævner omformulering, eksempler, opklarende spørgsmål og kendte ord fra andre sprog. Gestik og mimik kan også indgå. Eleverne skal desuden sammenligne sprogs opbygning, herunder lyde, skrifttegn, ord og tekstmønstre. Målet forbinder brugen af strategier på tværs af sprog med bevidsthed om egen sproglæring. Fysisk side 10.

I undervisningen kan man derfor både spørge, om en forklaring blev forstået, og hvordan eleven fandt frem til den. At bruge mange sprog eller strategier i samme opgave er ikke et mål i sig selv. Strategien skal passe til det problem, eleven prøver at løse. Det er vores forklaring af arbejdet, ikke en ekstra målbeskrivelse fra ministeriet.

Et eksempel: hvad betyder det, at noget går på omgang?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Det kræver ikke, at alle elever kender de samme sprog.

Eleverne skal på modersmålet forklare en ordning, hvor en opgave skifter mellem deltagerne fra gang til gang. I den danske beskrivelse står der, at opgaven “går på omgang”. En elev kender måske betydningen, men mangler et tilsvarende udtryk på modersmålet.

Eleven prøver først en forklaring og beder makkeren fortælle, hvem der har opgaven næste gang. Hvis makkeren tror, at alle skal gøre det samtidig, har forklaringen ikke tydeliggjort skiftet. Eleven kan give et eksempel: “Denne gang gør jeg det. Næste gang gør du det. Derefter er det den tredjes tur.”

De kan nu undersøge, om modersmålet har en kort formulering, der passer til denne situation. Læreren hjælper med at afprøve den i en hel sætning. Eleverne sammenligner betydningen med eksemplet og spørger, om formuleringen også fortæller, hvordan rækkefølgen bestemmes. Hvis den ikke gør det, skal den oplysning tilføjes særskilt.

Efter øvelsen beskriver eleven, hvad der hjalp: et andet ord, en konkret rækkefølge eller makkerens spørgsmål. Eleven kan skrive den nye formulering sammen med situationen, så noten ikke blot bliver et løsrevet ordpar. En anden elev kan have brugt en anden vej til en forståelig forklaring.

Eksemplet viser en måde at undersøge udtryk på tværs af sprog. Det påstår ikke, at en ordret oversættelse altid er forkert, eller at alle sprog har ét tilsvarende udtryk. En vellykket forklaring i denne opgave dokumenterer heller ikke, at eleven kan bruge formuleringen i enhver sammenhæng.

Fra Fælles Mål til fagplanen

I Fælles Mål efter 9. klasse indgår omskrivning som kommunikationsstrategi og refleksion over egne sprogvalg og kodeskift. Tabellen beskriver også begrundede sproglige valg og sammenligninger af teksters opbygning og virkemidler på dansk og modersmålet. Strategier og forbindelser mellem sprog er dermed allerede en del af det tidligere materiale. Fælles Mål, fysisk side 7.

Allerede tabellen efter 6. klasse nævner omskrivninger og kodeskift. Den beskriver også sammenligning af ordstilling og brug af sproglig viden fra dansk og modersmålet i sprogtilegnelsen. Det viser, at arbejdet på tværs af sprog også er beskrevet ved et tidligere målpunkt. Fælles Mål, fysisk side 6.

Udkastet giver sprogtilegnelse og flersproget kommunikation et eget område. Her beskrives erfaringer på tværs af sprog og bevidsthed om egen læring samlet, sammen med konkrete muligheder for at forklare sig. Det er en ændret organisering af indholdet, ikke dokumentation for, at eleverne tidligere kun måtte bruge ét sprog. Udkast, fysisk side 10.

Sammenligningen bruger udvalgte beskrivelser efter 6. og 9. klasse. De fordeles ikke på bestemte år i udkastets 6.–9.-klasseforløb og udgør ikke en fælles forventning til alle fire år. Det arkiverede dokument har desuden et statusforbehold på fysisk side 1 om ændrede regler og materiale, som ikke er opdateret.

Hvad kan I følge op på?

Spørg læreren, hvordan eleverne får mulighed for at tale om deres valg af strategi. Kan eleven vise et eksempel på en misforståelse, der blev opklaret, og forklare, hvad der ændrede sig?

Hjemme kan I tale om udtryk, som er lette at bruge i én sammenhæng, men svære at forklare i en anden. Guiden foreskriver ikke, hvilke sprog familien skal bruge. Den beskriver et undervisningsområde og kan ikke bruges alene til at vurdere elevens samlede sproglige niveau.