At lave musik i valgfaget: fra forsøg til eget udtryk

Hvad skal eleven arbejde med?

Eleverne skal synge, spille, skabe og omforme musik både alene og sammen med andre. Udkastet lægger vægt på, at de tager stilling til udtrykket og gradvist arbejder mere selvstændigt. Sang, sammenspil, improvisation, arrangement og digital produktion indgår i samme område. Fysisk side 7.

Notation bruges, hvor den hjælper arbejdet. Det kan være noder, grafiske tegn eller former, eleverne selv udvikler. Udkastet nævner også optagelser og digitale produktioner som resultater, der kan gemmes. Målet omfatter stemme, krop, instrumenter og digitale redskaber; det udpeger ikke én bestemt app eller ét obligatorisk produkt. Side 7 og side 8.

Et forsøg med en afslutning

Dette er vores eget eksempel. En gruppe finder på en kort musikalsk frase med et tydeligt slutpunkt. Først spiller de den som aftalt. Derefter prøver de samme frase med en pause lige før den sidste lyd.

En anden gruppe lytter til begge versioner uden at få fortalt hensigten. Hvornår forventede de, at musikken var slut? Virkede pausen som en afslutning eller som ventetid? Eleverne bruger svarene til at vælge, om pausen skal bevares, forkortes eller flyttes. De holder så vidt muligt tempo og øvrige lyde ens, når de sammenligner.

En version kan være foretrukket uden at være rigtig for alle. Gruppen skal kunne pege på et valg og forklare, hvad de forsøgte at opnå. Hvis de ændrer flere ting samtidig, bliver det sværere at sige, hvilken ændring lytterne reagerede på.

Eleverne kan gemme et kort lydklip eller skrive forløbet ned, så de kan vende tilbage til det. Læreren aftaler, hvordan optagelsen håndteres. At gemme et arbejdsforsøg er ikke det samme som at skulle offentliggøre det.

En rytme, som kan spilles og ændres

Her er vores eget skrevne musikeksempel. Der følger ingen optagelse med guiden. Det er en kort rytmisk frase, ikke et uddrag af en sang, og den er ikke et krav fra fagplanen.

Vi vælger 80 BPM. BPM er antal pulsslag pr. minut; Abletons forklaring af puls og tempo skelner mellem den regelmæssige puls og det mønster, man spiller. Ved 80 BPM varer et pulsslag 60/80 = 0,75 sekund. Otte pulsslag varer derfor seks sekunder, også når der er stille mellem lydene.

I vores notation betyder X én kort lyd ved feltets begyndelse. En streg betyder ingen ny lyd. Brug samme korte lyd til alle X, og lad hver lyd være slut inden en fjerdedel af et pulsslag. Ved det valgte tempo er det 0,1875 sekund. En lyd med lang efterklang passer derfor ikke til denne præcise aftale. Læreren vælger et egnet redskab; der er ikke krav om et bestemt instrument.

For at holde oversigten smal viser vi frasen P i to halvdele. Tallene er pulsslag, ikke antal lyde:

Slag	1	2	3	4
P, første halvdel	X	X	X	–

Slag	5	6	7	8
P, anden halvdel	X	–	X	X

Sættes begyndelsen til 0 sekunder, starter de seks lyde ved 0; 0,75; 1,50; 3,00; 4,50 og 5,25 sekunder. Frasen slutter ved 6,00 sekunder. Den sidste del er altså stille, selv om det sidste X står på slag 8.

Flyt kun den sidste lyd

I version R beholder vi de første fem lyde, men flytter den sidste et halvt pulsslag frem i tiden: fra 5,25 til 5,625 sekunder. Den kommer dermed mellem slag 8 og det næste tænkte pulsslag. Frasen varer stadig seks sekunder; vi føjer ikke et niende slag til.

Version	Sidste lyd begynder	Frasen slutter
P	5,25 sek.	6,00 sek.
R	5,625 sek.	6,00 sek.

Den flyttede lyd skal stadig være kortere end 0,1875 sekund. Den er derfor slut før 5,8125 sekunder, så der også er stilhed inden afslutningen i R. Afstanden fra næstsidste lyd til sidste anslag vokser fra 0,75 til 1,125 sekunder. Det er den ændring, gruppen kan lytte efter i afslutningsforsøget ovenfor.

Spil eller programmér P og R med samme lyd og lydstyrke. Spørg makkeren, hvor vedkommende forventer afslutningen. R kan opleves som tøvende, men det er et spørgsmål til lytteren, ikke et resultat, vi allerede kender. Hvis fremførelsen også skifter tempo, må gruppen skelne mellem den planlagte ændring og det, der faktisk blev spillet.

Komponere, arrangere eller improvisere?

At komponere er at forme et musikstykke ved at kombinere musikalske dele. Improvisation er en spontan, skabende fremførelse af musikalske idéer. Det er den skelnen, vi låner fra AQA’s musikordbog. Vi bruger orddefinitionerne, ikke AQA’s eksamenskrav som danske mål.

P er vores fastlagte komposition i miniature: anslag og pauser er valgt på forhånd. R er en skrevet revision af den. Når eleverne læser R og spiller den aftalte ændring, improviserer de ikke alene, fordi versionen er ny for dem.

Som et arrangement af P kan gruppen fordele den allerede skrevne frase på to spillere. Spiller 1 tager slag 1, 2 og 3 med én kort lyd; spiller 2 tager slag 5, 7 og 8 med en anden. Begge følger samme puls og aftalen om korte lyde. Rækkefølge og anslagstidspunkter er bevaret, mens fordelingen mellem lydene er ændret. Det er vores konkrete arrangementsgreb, ikke en fuld definition af alle måder at arrangere på.

Til et improvisationsforsøg kan eleven få otte pulsslag og vælge fire korte anslag undervejs. Eleven må bruge begyndelsen eller midten af hvert pulsslag og skal slutte inden seks sekunder. Placeringerne skrives ikke på forhånd. Reglen afgrænser forsøget, men bestemmer ikke den fremførte rytme. Hvis eleven bagefter skriver sit valg ned og gentager det, kan det blive materiale til en ny fastlagt frase.

Et digitalt forløb på 18 sekunder

Her er vores egen tidslinje til en digital version. Vi antager, at programmets puls følger 80 BPM præcist, at hvert klip er seks sekunder langt, og at de korte lyde ikke har efterklang uden for den aftalte varighed. Klipgrænserne er redaktionens valg, ikke en beskrivelse af en bestemt app.

Tidsrum	Klip	Hvad indeholder det?
0–6 sek.	P	Den første frase.
6–12 sek.	R	Samme frase med den sidste lyd forsinket.
12–18 sek.	P	Den første frase igen.

Klipgrænsen ved 6 sekunder er både slutningen af det første klip og starten på det næste. Der skal kun være ét nyt anslag på grænsen, nemlig R’s første lyd. R’s sidste anslag ligger ved 11,625 sekunder i det samlede forløb. Den sidste P begynder ved 12 sekunder og har sit sidste anslag ved 17,25 sekunder. Der er 18 anslag i alt, og hele forløbet slutter ved 18 sekunder.

En makker kan kontrollere, om tidslinjen indeholder P, R, P i den rækkefølge, og om forskellen kun findes ved R’s sidste anslag. En kopi af P på midterpladsen opfylder ikke planen, selv om klippet bliver kaldt R. At ændre navnet ændrer ikke lydene.

Eleverne kan først tegne tidslinjen på papir. Hvis de bruger et program, skal lydmaterialet være deres eget eller materiale, de har tilladelse til at bruge. Eksemplet kræver hverken køb af en app eller offentlig deling. Det beskriver en plan for et lydforløb; guiden afspiller eller dokumenterer ikke en færdig produktion.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har både musikudøvelse og musikalsk skaben. Her findes allerede sangskrivning, digital produktion, komposition og arrangement samt brug af enkle notationsformer. Fysisk side 4.

Udkastet samler udførelse og skabende processer under at lave musik og beskriver løbende variationer, justeringer og bevidste valg. Digital musik er altså ikke i sig selv nyt. Sammenligningen handler om organisering og formulering af arbejdet, ikke om at de tidligere elever kun skulle gengive færdig musik. Udkast, side 7.

I Fælles Måls tabel knytter komposition og arrangement sig allerede til enkle musikstykker og notationsformer. Det kan vores P/R-eksempel give en lille, synlig indgang til. Udkastet beskriver blandt andet, at eleverne omformer musik gennem løbende variationer og justeringer og bruger notation, hvor den hjælper. Her kan eleven vise præcis, hvilket anslag der blev flyttet, og hvorfor. Ingen af dokumenterne fastsætter vores tempo, rytme eller kliplængde.

Fælles Mål-tabellen er mærket efter 7.–8. klassetrin; udkastets forløb kan ligge i 7.–8. eller 8.–9. klasse. Se udkastets side 6 og det tidligere dokuments statusforbehold på side 1. Vores rytmeeksempel dækker ikke sangskrivning med tekst og melodi, vokalteknik eller hele valgfagets digitale arbejde.

Hvad kan du spørge om hjemme?

Bed barnet vise en ændring: “Hvad var forskellen før og efter?” Det giver plads til at fortælle om processen, også hvis det færdige stykke er kort. Eksemplet ovenfor viser kun ét variationsgreb og siger ikke noget om elevens samlede niveau i sang eller instrumentspil.