Musik og bevægelse i 1.–3. klasse

Musik kan mærkes med små bevægelser

I 1.–3. klasse beskriver fagplanudkastet, at børnene skal opleve og undersøge forbindelser mellem musik, lyd og krop. Bevægelserne kan være store, men også små og næsten usynlige. Eleverne skal prøve, hvordan de kan følge musikkens puls, rytme og stemning og skabe udtryk sammen. Se side 9.

Det er altså ikke kun et spørgsmål om at danse en bestemt dans. Lytning og det at mærke en bevægelsesimpuls indgår også i området.

Eksempel: En bevægelse, vi kan følges om

Læreren vælger musik og en enkel bevægelse, som passer til klassen. Børnene prøver at følges ad og undersøger, hvad der hjælper dem. Det er vores tænkte eksempel, ikke en bestemt øvelse eller et krav om samme bevægelse til alle musikstykker.

En elev kan lægge mærke til, at gruppen efterhånden kommer foran musikken. En anden kan have brug for at høre et bestemt sted igen. Klassen kan lytte og forsøge på ny. Formålet er at undersøge samspillet, ikke at gøre én elev ansvarlig for, at alle følger hinanden.

Læreren kan derefter lade børnene foreslå et andet udtryk inden for opgavens rammer. Hvad sker der, hvis bevægelsen bliver mindre? Ændrer det oplevelsen, selv om gruppen følger samme musik? Et forslag kan prøves og ændres igen.

Eksemplet viser fælles timing og valg af udtryk. Det dækker ikke alle rytmiske mønstre eller former for bevægelse. Det kræver heller ikke, at børnene udfører store spring for at vise, at de deltager.

Kroppen kan også lave lyd

Udkastet nævner kroppen som lydkilde, blandt andet gennem klap, stamp og hop. Eleverne skal arbejde med både fastlagte mønstre og friere former. Illustrerende fagter og enkle koordinerede bevægelser indgår også. Se side 9.

Det giver flere mulige faglige spørgsmål. Følger bevægelsen musikken, eller er bevægelsen selv med til at skabe den lyd, gruppen følger? Hvilke dele er aftalt, og hvor må børnene finde på? Læreren kan gøre forskellen tydelig i det konkrete arbejde.

Området omfatter både fast og flydende puls samt rytme, koordination og timing. Guidens ene eksempel viser ikke alle disse forskelle. De skal undersøges gennem flere musikalske situationer, ikke udledes af én enkel bevægelse.

At fortælle om erfaringen

Eleverne skal gennem leg finde på og udføre enkle bevægelser i samspil mellem krop og musik. Se målet på side 9. En forklaring kan derfor tage udgangspunkt i noget, barnet faktisk prøvede.

“Vi ændrede bevægelsen, så vi lettere kunne følges ad” fortæller om et valg. Det er noget andet end at sige, at alle skal opleve musikken på samme måde. Børnene kan dele et forløb og stadig have forskellige oplevelser af det.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse omfatter allerede sang- og bevægelseslege, puls og periode samt skabelse af enkle bevægelser til musik. Sammenhænge mellem musik og bevægelsesudtryk indgår også. Se side 5.

Udkastet udfolder flere måder at mærke, skabe og følge musik kropsligt under et selvstændigt område. Musik og bevægelse er dog ikke en ny forbindelse i faget.

Oversigten over Fælles Mål gælder efter 2. klasse, mens udkastet beskriver 1.–3. klasse. Sammenligningen viser forbindelser og er ikke en fuld overførsel af delmål. Se Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.