Musikalsk håndværk og enkel notation i 1.–3. klasse

Redskaber til at få idéen til at virke

I 1.–3. klasse beskriver fagplanudkastet et begyndende praktisk og teoretisk håndværk. Eleverne skal bruge stemme og enkle instrumenter, møde musikalske begreber og få erfaring med at læse og skrive enkel notation. Arbejdet foregår gennem leg, instruktion, undersøgelse og øvelse. Se side 8.

Håndværket skal gøre det muligt at udtrykke sig gennem og om musik. Det er derfor nyttigt at forbinde et redskab med det, børnene vil gøre: Hvordan husker vi rækkefølgen? Hvordan begynder vi sammen? Hvilken lyd vil vi bruge?

Eksempel: Kan en anden gruppe læse lydidéen?

En gruppe har lavet et kort lydforløb og vil vise en anden gruppe, hvordan det begynder. Her er vores forslag til en helt enkel tegn-aftale, ikke almindelig nodeskrift eller en officiel opgave:

Tegn	Gruppens aftale
A	Brug den første lyd, som læreren og gruppen har valgt.
B	Brug den anden valgte lyd.
—	Hold pause.

Gruppen skriver: A · A · — · B. Den anden gruppe ved nu noget om rækkefølgen, men mangler stadig oplysninger. Hvor længe varer pausen? Skal alle lave lyden samtidig? Skal lydene have samme varighed?

Spørgsmålene er en del af pointen. Gruppen kan forklare aftalen og ændre sin tegning, hvis noget er uklart. Læreren vælger lydene og hjælper med at forbinde tegnene med det praktiske arbejde.

En mere præcis aftale kunne være fire lige lange pulsslag: A sættes i gang på første og andet slag, tredje slag er en pause, og B sættes i gang på fjerde slag. Læreren holder pulsen, og gruppen aftaler, at lyden fra andet slag skal være standset, før pausen begynder. Det er en videreudvikling af vores tænkte eksempel, ikke en beskrivelse af en gennemført afprøvning.

Når børnene prøver igen, kan de undersøge, om den anden gruppe begynder og holder pause på de aftalte steder. Bogstaverne alene viste ikke varigheden; den ekstra aftale gjorde forløbet mere præcist. Eksemplet viser én mulig notation og dækker ikke alle måder at læse og skrive musik på.

Hvad betyder ordene i området?

Udkastet nævner rytme, toner, klang, dynamik og form. Børnene skal møde dem gennem øvelser og samtaler med både hverdagssprog og begyndende fagsprog. Se side 8.

I vores eksempel kan rækkefølgen hjælpe med at tale om forløbets form. Valget af to forskellige lydkilder kan give anledning til at beskrive klangen. Men tegnene viser ikke automatisk tonehøjde, rytmens varigheder eller lydstyrke. Det kræver andre aftaler eller tegn.

Eleverne kan begynde med at forklare, hvad de hører og gør, før læreren knytter et fagord til erfaringen. Guiden er ikke en fuld indføring i musikteori; den viser, hvorfor begreber og notation kan være praktiske redskaber.

At prøve igen med en grund

Udkastet beskriver både eksperimenter og træning. Se side 8. I tegn-eksemplet har gruppen en konkret grund til at gentage forløbet: Den vil finde ud af, om aftalen nu er forståelig.

Læreren kan hjælpe børnene med at vælge én ting at lytte efter næste gang, eksempelvis om pausen er tydelig. Eksemplet kræver ikke, at alle børn på forhånd har gået til instrumentalundervisning.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 2. klasse indeholder allerede arbejde med percussion, enkelt sammenspil, rytmiske og melodiske figurer samt instrumentkendskab. Sangteknik omfatter blandt andet musikalske anvisninger og viden om tempo og udtryk. Se side 5.

Udkastet samler praktiske og teoretiske redskaber under håndværk og nævner enkle notationsformer direkte. Det betyder ikke, at musikalske færdigheder eller tegn først kan indgå i undervisningen nu. Fraværet af en bestemt formulering i denne oversigt over Fælles Mål dokumenterer ikke, at emnet aldrig tidligere blev brugt.

Fælles Måls målpunkt er efter 2. klasse, mens udkastet beskriver 1.–3. klasse samlet. Sammenligningen er ikke en fuld overførsel af delmål. Se Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.