Kultur og interkulturel forståelse i tysk som valgfag

Hvilket liv fortæller teksten om?

I tysk som valgfag skal eleverne møde tysksprogede fællesskaber og undersøge forskellige erfaringer og forestillinger. Fagplanudkastet tager udgangspunkt i temaer, eleverne kan forholde sig til, og nævner blandt andet ungdomskulturer. Kulturarbejdet omfatter tekster, billeder og musik samt møder og samtaler i klassen og online. Udkast, fysisk side 9.

En fortælling om én persons hverdag kan give noget at spørge ind til. Den beskriver ikke automatisk alle unge, der taler samme sprog. Klassen må både undersøge det, personen faktisk fortæller, og de antagelser, læseren selv lægger oveni.

Et eksempel: to måder at bruge eftermiddagen på

De to personer og tekster her er opdigtede til vores undervisningseksempel. De er ikke dokumentation for bestemte levevilkår i et land.

Nora: Nach der Schule spiele ich im Verein Basketball. Am Freitag trainieren wir zusammen.

Ben: Nach der Schule spiele ich mit meinem Bruder Basketball im Park. Am Freitag besuchen wir unsere Oma.

Nora fortæller om basketball i en forening og om fælles træning en fredag. Ben spiller med sin bror i parken og nævner et besøg hos deres bedstemor en fredag. Teksterne fastslår ikke, at fredagsaktiviteterne gentages hver uge.

Eleverne kan begynde med at finde det fælles: Begge spiller basketball efter skole. Derefter kan de undersøge forskellene i, hvor de spiller, og hvad de fortæller om fredagen. Den korte tekst giver ikke svar på, hvorfor de har valgt forskelligt.

“Ben har ikke råd til en forening” er for eksempel en mulig forestilling hos læseren, men den står ikke i teksten. Heller ikke “Nora foretrækker venner frem for familie” kan udledes af hendes beskrivelse. Et relevant opfølgende spørgsmål kunne være, hvorfor de kan lide at spille netop dér. Læreren kan hjælpe med en tysk spørgemodel, når elevernes ordforråd ikke rækker til deres spørgsmål.

Eleverne kan også sammenligne med et fællesskab, de selv kender, uden at skulle fortælle private forhold. De kan vælge en opdigtet person eller beskrive en aktivitet generelt. Opgaven kræver ikke, at nogen i klassen repræsenterer en hel kultur.

Fra den lille tekst til en undersøgelse af virkeligheden

Udkastet omfatter levevilkår og centrale samfundsforhold i den tysksprogede verden, sammenholdt med elevernes egen kontekst. Det går videre end vores to korte tekster. Fysisk side 9.

Et videre forløb kan bruge en virkelig ungdomsforenings præsentation eller et interview som kilde. Før klassen sammenligner, skal den finde ud af, hvem kilden handler om, hvor den stammer fra, og hvornår den er lavet. En forenings egen præsentation kan fortælle om dens tilbud, men kan ikke alene vise, hvor udbredt tilbuddet er, eller hvordan alle medlemmer oplever det.

Den skelnen er vigtig, når eleverne sammenligner med deres egen hverdag. En forskel mellem to personer kan skyldes deres interesser eller muligheder, uden at den er en forskel mellem lande. En bredere påstand kræver bredere kildemateriale. Vi giver her et forslag til kildearbejdet; eksemplet leverer ikke i sig selv en undersøgelse af tysksprogede samfundsforhold.

Kulturmøder kan også begynde i klassen

Målet i udkastet beskriver indlevelse i tysktalende menneskers liv og arbejde med egne og andres erfaringer og forestillinger. Fysisk side 9.

I eksemplet kan læreren lade eleverne skrive deres første antagelse om Ben og derefter markere, hvad teksten faktisk understøtter. Det kan vise, at en forståelse har ændret sig. At gentage en høflig formulering viser derimod ikke alene, at eleven har undersøgt sit eget perspektiv.

Onlinekontakt er én mulighed blandt flere i udkastet. Guiden forudsætter ikke, at elever opretter private konti eller kontakter fremmede på egen hånd. En lærer kan vælge et forløb med tekster eller organiseret udveksling, hvor skolen har fastlagt rammerne. Elevernes mulighed for at deltage skal ikke afhænge af, om de har personlige kontakter i et tysksproget miljø.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede sammenligning mellem egen og tysksproget kultur. Skemaet omfatter levevilkår, kulturmøder og et empatisk og fordomsfrit møde med tysktalende kulturer. Det nævner også digitale kontakter og kommunikation lokalt og globalt. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet bruger betegnelsen “Kultur og interkulturel forståelse” og fremhæver elevernes nysgerrighed, ungdomskulturer og undersøgelse af erfaringer og forestillinger. Det er konkrete vægtninger i teksten. Indlevelse og sammenligning er ikke nye alene, fordi området får et andet navn.

Den tidligere oversigt har sit målpunkt efter 9. klasse, mens udkastet beskriver 7.–9. klasse samlet. Sammenligningen her gælder valgfaget og kan ikke erstatte planlægning ud fra elevernes forudsætninger. Se også statusforbeholdet på fysisk side 1 i Fælles Mål.

Spørg til kilden og elevens spørgsmål

Når eleven fortæller om et kulturforløb, kan du spørge: Hvem lærte I om, og var der noget, du først troede, som teksten ikke sagde? Det kan føre til en mere præcis samtale end at spørge, hvordan “tyskere er”. Guiden er en introduktion til området; samfundsforhold og konkrete kulturhistoriske emner kræver deres egne kilder og forklaringer.