Tale, skrive og skabe i tysk som valgfag

At svare på det, den anden siger

Tysk som valgfag skal give eleverne erfaring med korte samtaler og præsentationer. De skal prøve at udtrykke tanker og følelser og få mod til at bruge sproget med andre. Fagplanudkastet fremhæver mundtligt tysk og beskriver skriften primært som støtte til det mundtlige arbejde. Udkast, fysisk side 8.

En samtale kræver, at man tager imod et svar. Eleven kan have øvet en god indledningsreplik og stadig have brug for hjælp, når makkeren siger noget uventet. Derfor er der forskel på at læse hver sin del af en kendt dialog og at bruge vendingerne til at finde ud af noget sammen.

Et eksempel: vælg en aktivitet sammen

Dialogen og opgaven er vores egne undervisningseksempler, ikke ministeriets materiale. Eleverne har på forhånd arbejdet med ord for nogle få aktiviteter og med disse vendinger:

A: Wollen wir Fußball spielen?
B: Lieber nicht. Ich möchte zeichnen.
A: Gut. Was möchtest du zeichnen?
B: Ein Tier.

Den ene foreslår at spille fodbold. Den anden vil hellere tegne. Det næste spørgsmål handler derfor om, hvad makkeren vil tegne, og svaret er et dyr.

Først undersøger eleverne modellen med læreren. Hvilken replik ændrer forslaget? Hvad betyder “Lieber nicht” her? De kan bruge billeder og gestik til at understøtte ordene. Derefter får hver elev et kort med en foretrukken aktivitet, som makkeren ikke må se. De skal finde en aktivitet, begge accepterer, ved hjælp af de vendinger, de har øvet.

Eleven kan beholde et kort med spørgemodeller. Men kortet bør give flere mulige replikker, så den næste ikke er fastlagt på forhånd. Hvis makkeren accepterer det første forslag, skal eleven reagere på det, frem for automatisk at læse en replik om at tegne.

Et nej kan også kræve en ny model. Læreren kan hjælpe eleverne med et enkelt modforslag, når deres ordforråd ikke rækker. Opgaven forudsætter ikke, at begyndere selv kan formulere alle de argumenter, de ville bruge på dansk.

Skriv noget, der hjælper samtalen videre

Efter udvekslingen skriver parret en kort note om deres valg, eksempelvis “Wir zeichnen ein Tier”. De kan bruge noten, når de fortæller et andet par om aktiviteten. Her får skriften en bestemt funktion: Den fastholder det, de blev enige om.

Et andet produkt kan være et billede med en kort tysk tekst om noget, eleven selv har oplevet i undervisningen. En modeltekst hjælper med formen, mens eleven vælger indhold. Målene beskriver både aktiv deltagelse i korte samtaler og tekster eller kreative produkter, der udtrykker elevernes oplevelser og erfaringer med tysk. Støtte fra modeller indgår i begge dele. Fysisk side 9.

At skriften primært støtter det mundtlige, betyder altså ikke, at skriftlige produkter er fjernet. Udkastet nævner udtrykkeligt korte mundtlige og skriftlige tekster og kreative, praktiske og kropsbaserede udtryksformer. Fysisk side 8.

Hvad kan læreren lægge mærke til?

I aktivitetsopgaven kan læreren se efter, om eleven stiller et spørgsmål og bruger svaret til at vælge sin næste replik. Det er også relevant, hvilken hjælp der var nødvendig. En oplæst model, et stikord og et selvstændigt spørgsmål er forskellige præstationer, selv om alle kan få samtalen til at lykkes.

Det færdige billede eller den korrekte note viser ikke alene, hvordan den mundtlige udveksling gik. Hvis et digitalt værktøj har formuleret teksten, kan læreren bede eleven forklare en vending og bruge den i en ny replik. Udkastets kritiske brug af sprogteknologier giver anledning til at undersøge støtten, men fastsætter ikke en bestemt prøveprocedure. Fysisk side 8.

Eksemplet dækker ikke hele området. Udkastet omfatter også at give udtryk for erfaringer og holdninger samt argumentation i de sproglige situationer, eleverne arbejder med.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede spørgsmål og svar, at holde en enkel samtale i gang og at udveksle budskaber og holdninger. Skriftlig kommunikation har sit eget kompetenceområde med blandt andet notater, beskeder, breve og hensyn til modtageren. Fælles Mål, fysisk side 5.

Udkastet samler tale og skrift med kreative udtryk under “Tale, skrive, skabe”. Det fremhæver mundtligheden og skrift som støtte og nævner modeltekster og eksempelprodukter i målene. Det er disse formuleringer, sammenligningen bygger på. Den giver ikke grundlag for at sige, at samtaler er nye, eller at eleverne ikke længere skal skrive.

Fælles Mål-skemaet gælder målpunktet efter 9. klasse. Udkastet beskriver ét forløb for 7.–9. klasse, så skemaet er ikke en ens forventning til alle elever fra forløbets begyndelse. Se også dokumentets statusforbehold på fysisk side 1.

En samtale om elevens arbejde

Bed eleven vise en replik, der var nyttig, og fortælle, hvad makkeren svarede. Spørg læreren, hvilken støtte klassen bruger, og hvordan eleverne får mulighed for at forsøge igen. Denne guide opstiller hverken en ordgrænse eller en fast dialog, som alle skal kunne uden hjælp.