Sprog og sproglæring i tysk som valgfag

At finde ordene og få dem sagt

Sprog og sproglæring handler om at opbygge et grundlæggende ordforråd og undersøge, hvordan tysk hænger sammen. Eleverne arbejder med ord og faste vendinger, lytter og efterligner og prøver deres egne formuleringer. Udkastet gælder ét samlet valgfagsforløb i 7.–9. klasse. Fagplanudkast, fysisk side 7.

En elev kan godt bruge en hel vending, før eleven kan forklare hvert ord grammatisk. Udkastet kalder sådanne flerordsfraser for “chunks”. Når vendingen er kendt, kan undervisningen undersøge, hvad der sker med betydningen, når man ændrer en del af den. Det er vores forklaring af en mulig arbejdsform, ikke en rækkefølge, alle elever skal følge.

Kendte sprog giver noget at undersøge

Udkastet lægger op til at sammenligne tysk med dansk og andre sprog, eleverne kender. Det gælder både ord, lyde og sætningskonstruktioner. Eleverne skal blive opmærksomme på, hvilke strategier der hjælper dem, og prøve dem af. Sprogteknologier nævnes som støtte til udtale og enkle fraser. Fysisk side 7.

Et ord, der ligner noget kendt, kan være en god begyndelse. Men eleven må kontrollere, om gættet passer i sætningen. Et automatisk oversættelsesforslag kan også undersøges: Er det den betydning, vi har brug for her? Kan eleven genkende udtrykket, når det bliver sagt? Et korrekt forslag på skærmen viser ikke alene, hvad eleven selv kan forstå eller formulere.

Et eksempel: fortæl, hvad du laver

Dette er vores eget undervisningseksempel. De tyske sætninger er lavet til opgaven.

Læreren introducerer to sætninger med billeder og mundtlige modeller:

Ich spiele Fußball.
Ich spiele Tennis.

Eleverne undersøger, hvilken del der er ens, og hvilket ord der ændrer aktiviteten. De lytter og gentager, eventuelt med en bevægelse, der passer til sporten. Derefter vælger én elev et billede uden at vise det og siger sætningen. Makkeren peger på det billede, der passer.

Hvis makkeren vælger forkert, hører de sætningen igen. Læreren hjælper med at afklare, om det var et ukendt ord, en lyd eller selve billedet, der gav problemer. Man kan ikke afgøre årsagen ud fra det forkerte svar alene.

Nu kommer en tredje model:

Ich lese ein Buch.

Den betyder “Jeg læser en bog”. Her kan eleven ikke beholde “spiele” og blot indsætte “ein Buch”, hvis meningen skal være at læse. Klassen sammenligner de to udsagnsord og den aktivitet, de beskriver. Eksemplet giver en grund til at tale om ordenes funktion i en sætning uden at opstille en regel om, at alle tyske sætninger bygges på samme måde.

Til sidst vælger eleven en af de afprøvede aktiviteter og fortæller en makker om den. Et ordkort kan stadig være nødvendigt. Læreren kan notere, om eleven gentog efter en model, læste fra kortet eller selv fandt vendingen. Det er forskellige former for støtte, og de siger noget forskelligt om, hvad eleven kan på egen hånd.

Hvad er det faglige arbejde i opgaven?

Udkastet beskriver ordforråd, sætningsopbygning og relevante ordklassers grammatiske funktion i en konkret sammenhæng. Det omfatter også gæt, genkendelse af mønstre og afprøvning af sproglige antagelser. Fysisk side 7.

I eksemplet undersøger eleven en vending, ændrer den og opdager en begrænsning ved det første mønster. Målene på fysisk side 8 beskriver netop eksperimenter med ord og fraser i kommunikative og kropsbaserede aktiviteter samt forsøg med sproglæringsstrategier. Opgaven dækker en lille del af området; den er ingen prøve i valgfagets samlede mål.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for tysk som valgfag indeholder allerede udtale, intonation og sætningsopbygning. I skemaet efter 9. klasse knyttes sprogligt fokus til både mundtlig og skriftlig kommunikation. Samtaledelen beskriver kommunikationsstrategier, mens læsning omfatter kvalificerede gæt. Fælles Mål for valgfaget, fysisk side 5.

Udkastet giver sproglæringen sit eget indholdsområde. Her står sammenligninger mellem kendte sprog, eksperimenter og sprogteknologier samlet. Den ændrede organisering kan gøre arbejdet lettere at finde i planen. Den dokumenterer ikke, at undervisningen tidligere manglede strategier eller grammatik.

Det tidligere skema har et målpunkt efter 9. klasse; udkastet beskriver 7.–9. klasse under ét. Derfor bør en formulering fra skemaet ikke bruges som en ens forventning til alle elever på hele forløbet. Se også dokumentets statusforbehold på fysisk side 1.

Hvordan kan du følge med hjemme?

Bed eleven vise en vending fra undervisningen og forklare, hvad der hjalp med at huske den. Hvis I øver, så brug lærerens model eller materiale, især når udtalen er usikker. Spørg læreren, hvilken støtte eleven bruger nu, og hvad næste lille skridt er. Antallet af huskede gloser kan ikke alene beskrive, hvordan eleven bruger sproget.