Undervisning og evaluering i historie

Vælg et indhold, eleverne kan undersøge

Historieudkastets undervisningskapitel tager udgangspunkt i, at fortiden er omfattende og ikke kan tilgås direkte. Læreren må vælge og vinkle et overkommeligt indhold, som kan belyse større faglige sammenhænge og tilpasses elevernes interesser og deltagelsesmuligheder. Se side 12.

Fravalget er dermed en del af den faglige planlægning. Hvilken sammenhæng skal eksemplet gøre forståelig? Hvilke kilder kan eleverne faktisk arbejde med? Et bredt emnenavn giver ikke i sig selv en undersøgelse, der kan gennemføres i den tid, der er til rådighed.

Veksl mellem fordybelse og overblik

Ved fordybelse beskriver udkastet indhold afgrænset i tid og rum med både historisk kontekst og aktørperspektiver, kaldet stor og lille historie. Ved overblik vælges få elementer fra udviklingslinjer over større tidsrum, lokalt, i Danmark eller i verden.

Undervisningen kan kvalificere sammenligninger med elevernes eget liv og fremtidsforventninger. Andre gange skal den give mulighed for at forstå fremmede verdener på fortidens præmisser uden en kobling til elevernes livsverden. Se side 12. Alle emner behøver altså ikke ende i spørgsmålet om, hvad eleven selv ville have gjort.

Tre arbejdsformer med forskellige formål

Udkastet beskriver indlevelse og perspektivskifte gennem sansning, kritisk undersøgelse af kilder og arbejde med historiske fremstillinger som grundlag for overblik og forståelse af historiebrug. Konkrete spor og scenarier kan støtte indlevelse. Afgrænset kildemateriale, også digitale produkter, kan undersøges ud fra historiske problemstillinger. Når eleverne selv ordner og udvælger viden, kan de undersøge, hvorfor fremstillinger bliver forskellige. Se indlevelse og kildeundersøgelse på side 12 og historiske fremstillinger på side 13.

Det funktionelle kildebegreb betyder her, at det materiale, eleverne arbejder metodisk med, bliver til kilder. Formålet med undersøgelsen har betydning for, hvordan materialet bruges. En sanselig oplevelse og en kildeanalyse giver ikke nødvendigvis svar på de samme spørgsmål.

Et forløbseksempel med et sted i lokalområdet

Dette er vores planlægningseksempel, ikke et ministerielt forløb. Vælg et dokumenteret sted, som har ændret funktion, og en afgrænset periode. Indled med et konkret spor, for eksempel bygningen eller et dateret fotografi. Lad eleverne beskrive det, de kan se, og formulere spørgsmål til det, de ikke ved.

Udvælg dernæst et lille kildemateriale, som kan belyse ét af spørgsmålene. Eleverne kan undersøge, hvordan stedet blev brugt, og hvilke mennesker der havde tilknytning til det. En fortælling fra en bestemt person kan give et aktørperspektiv; andet materiale kan belyse den bredere sammenhæng. Der skal være belæg for de konkrete historiske oplysninger.

Tabellen viser tænkte materialer, ikke fund fra et bestemt sted. Den kan bruges til at planlægge spørgsmål, når I har valgt og kontrolleret jeres egne kilder.

Muligt materiale	Spørgsmål til materialet	Hvad må undersøges videre?
Et dateret fotografi af bygningen	Hvilke synlige detaljer kan vi beskrive?	Fotografiet viser ikke alene, hvorfor bygningen senere ændrede funktion.
Et referat med en beslutning om ny anvendelse	Hvad blev besluttet, af hvem og hvornår?	En beslutning dokumenterer ikke i sig selv, at ændringen blev gennemført.
En erindring fra en tidligere bruger	Hvordan beskriver personen sin brug af stedet?	Én persons erindring beskriver ikke nødvendigvis alle brugeres erfaringer.

Notér også, hvem der har lavet materialet, hvornår det er blevet til, og hvor det kommer fra. Hvis fotografiets datering er usikker, skal den usikkerhed med i elevernes forklaring. Tabellen erstatter ikke undersøgelsen af de konkrete kilder.

Bed eleverne lave et kort overblik med få nedslag. De skal forklare, hvorfor netop disse nedslag er valgt, og hvad de har udeladt. Sammenlign gruppernes overblik. Forskellige valg kan give forskellige billeder af udviklingen, selv når grupperne arbejder med samme materiale.

Tilpas kildernes omfang og sproglige sværhedsgrad til eleverne. Eksemplet forudsætter hverken en bestemt lokal bygning eller, at alle skal producere samme type produkt.

Hvad kan læreren lytte efter?

Udkastet beskriver formativ evaluering som struktureret lytning til faglige samtaler og analyse af elevprodukter i forskellige fremstillingsformer. Det skal bruges til faglig feedback, og elevernes oplevelse af og ønsker til faget skal inddrages. Se side 13.

I eksemplet kan læreren notere, om eleverne begrunder en oplysning med en kilde eller alene med deres første indtryk. En opfølgning kan være at genlæse det relevante materiale og revidere én forklaring. Hvis flere grupper har samme problem, kan læreren arbejde med det i fællesskab. Det er vores forslag til at bruge observationen, ikke et officielt vurderingsskema.

Evaluer både fordybelse og overblik

Ved fordybelse fokuserer udkastet på perspektivskifte og på, hvordan eleverne udleder viden fra spor og kilder. På højere klassetrin indgår også brug af kontekstviden til at begrunde fortolkninger af liv og forklaringer på udvikling.

Ved overblik fokuseres på begrundede valg og fravalg samt brud og kontinuitet. På højere klassetrin indgår sammenhængsforståelse og overvejelser om, hvordan valgene påvirker fremstillingens samlede billede og etiske vurdering af fortiden. Se side 13.

En udfyldt tidslinje er derfor ikke nok som eneste tegn på forståelse. Elevens begrundelse kan vise, om inddelingen er forstået, og hvad næste faglige skridt bør være.

Forholdet til Fælles Mål

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede kildeanalyse, historiske scenarier, principper for overblik og analyse af historiske fortællinger. Se side 7. Sammenfald i disse arbejdsformer er ikke en fuld sammenligning af evalueringsvejledninger. Her forklarer vi udkastets undervisningskapitel; vi hævder ikke, at formativ evaluering er nyt.

Kapitelbeskrivelserne er ikke en lokal årsplan eller et grundlag for at opfinde nye bindende krav.