Kilder, fortællinger og AI i historie i 7.–9. klasse

Hvordan ved vi, om en historisk fortælling holder?

En historisk video kan have præcise datoer og overbevisende billeder uden at forklare, hvor oplysningerne kommer fra. I historieudkastets område fortællinger og spor skal elever i 7.–9. klasse undersøge, hvordan viden om fortiden bliver til, og hvordan den bliver formidlet. De skal både leve sig ind i fortiden og arbejde fagligt med historiske spørgsmål. Se side 9.

Det omfatter fortællingens budskab og de etiske vurderinger, der kan ligge i den. Bliver en person for eksempel fremstillet som modig eller hensynsløs? Eleven skal kunne undersøge, hvordan fremstillingen skaber det indtryk, og hvilket materiale den bygger på.

Hvilket materiale indgår?

Udkastet nævner historiske spor og historiebrug i og uden for skolen, fagbøger, historisk fiktion og digitale medier. Samtidige kilder til fortidige begivenheder, herunder visuelle kilder, indgår også. Det samme gør historiekonstruktion og formidling, der er genereret med kunstig intelligens. Se indholdslisten på side 9.

Listen betyder ikke, at eleverne skal bruge et bestemt AI-værktøj eller oprette en konto. Materiale kan undersøges som en del af undervisningen. En nutidig rekonstruktion og et billede fra den undersøgte tid har forskellige tilblivelseshistorier, også når de ligner hinanden.

Et eksempel: Undersøg en kort historievideo

Dette er vores forslag til et arbejdsforløb, ikke en ministeriel opgave. Læreren vælger en video om et emne, klassen har arbejdet med, og et overskueligt udvalg af relevante samtidige kilder. Eleverne undersøger et afgrænset spørgsmål, så opgaven ikke bliver at kontrollere hele videoen på én gang.

Start med en konkret påstand. Skriv, hvad videoen siger, og hvor i videoen det sker. Skeln mellem en oplysning om en begivenhed og en vurdering af den. “Personen holdt en tale” er en anden type udsagn end “Talen overbeviste alle”. Sætningerne her er tænkte eksempler, ikke påstande om en bestemt historisk tale.

Undersøg derefter, hvad de valgte kilder kan belyse. En bevaret tale kan fortælle om talerens ord og argumenter. Den beviser ikke alene, hvordan alle tilhørere reagerede. Hvis en anden kilde beskriver en reaktion, må eleven undersøge dens afsender, tidspunkt og perspektiv.

Se så på videoens valg. Hvilke billeder ledsager påstanden? Er de mærket som samtidige, senere eller rekonstruerede? Hvem får en stemme, og hvem gør ikke? En udeladelse er ikke automatisk en fejl, men kan ændre den forklaring, seeren får.

Eleven kan afslutte med en kort vurdering: Hvad er underbygget, hvad er en fortolkning, og hvad kan materialet ikke afgøre? Svaret må gerne være afgrænset. Det er mere præcist end at kalde hele videoen enten sand eller falsk.

Hvordan kunne en elev begrunde sin vurdering?

Forestil jer, at videoen siger: “Talen fik hele byen til at støtte forslaget.” Eleven har et manuskript til talen og et brev fra én tilhører, som skriver, at hun støttede forslaget. Både materialerne og situationen er opdigtede her.

Manuskriptet kan bruges til at undersøge argumenterne i den skrevne tale. Det fortæller ikke i sig selv, om ordene blev fremført præcis sådan. Brevet giver indblik i én tilhørers udsagn om sin reaktion. Ingen af delene viser, hvad hele byen mente, eller om talen fik nogen til at skifte holdning.

En begrundet vurdering kunne derfor være: “Brevskriveren fortæller, at hun støttede forslaget. Vi kan ikke ud fra de to kilder afgøre, om hun ændrede mening på grund af talen, eller om resten af byen var enig.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Den skelner mellem det, personen skriver, og det, vi endnu ikke har grundlag for at sige om årsag og andre tilhørere.

Hvad ændrer AI-materiale ved undersøgelsen?

Et AI-genereret billede af en fortidig scene dokumenterer ikke, at scenen fandt sted, sådan som billedet viser den. Hvis den opdigtede video viser en rekonstrueret folkemængde, der jubler, giver billedet derfor ikke ekstra belæg for påstanden om hele byens støtte. Det kan derimod undersøges som et valg i videoens fremstilling: Hvorfor får seeren vist jubel netop her? Billedets rolle som nutidig historieformidling skal holdes adskilt fra spørgsmålet om, hvad der skete ved talen.

Udkastets mål er, at eleverne sammenholder historieformidling med samtidige kilder og forklarer formidlingens ophav og hensigt samt betydningen for valg, fravalg og vinkling. Se målet på side 9. Samme spørgsmål er relevante for en fagbog eller dokumentar, selv om materialet er fremstillet på en anden måde.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse omfatter allerede valg af kilder, kildekritiske begreber og løsningsforslag til historiske problemstillinger. Under historiebrug indgår analyse af historiske fortællingers konstruktion og brug samt fortiden i argumentation og handling. Se tabellen på side 7.

Udkastet nævner AI-genereret historieformidling direkte i indholdslisten. Den formulering står ikke i den sammenlignede Fælles Mål-tabel. Det er en konkret forskel mellem teksterne, men ikke dokumentation for, at kildekritik eller digitale medier først kommer ind i historie nu.

Hvad undersøger eleven?	Fælles Mål efter 9. klasse	Udkastet for 7.–9. klasse
Om kilderne belyser spørgsmålet	Kildearbejde omfatter valg af kilder, begrundelse af kildekritiske begreber og svar på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder.	Eleverne sammenholder historieformidling med samtidige kilder. I videoeksemplet undersøger de, om manuskriptet og brevet faktisk belyser påstanden om hele byen.
Hvordan fortællingen er bygget op	Historiebrug omfatter analyse af historiske fortællingers konstruktion og brug samt fortidens rolle i argumentation og handling.	Eleverne undersøger fortællingers budskaber og forklarer, hvordan ophav og hensigt påvirker valg, fravalg og vinkling. Det gælder også materialet om kunstig intelligens i indholdslisten.

Tabellen sammenholder Fælles Mål, side 7 med udkastet, side 9. Der er fælles indhold i kildearbejdet og analysen af fortællinger. Det er ikke en fuld oversættelse af alle de gamle mål til nye, og tabellen afgør ikke, om kravene er skærpet.

Fælles Mål-tabellens færdigheds- og vidensmål er vejledende ifølge statusoplysningen på side 1. Udkastet beskriver et samlet forløb for 7.–9. klasse, ikke en bestemt opgave, alle elever skal løse.