Teknologiforståelse i dansk, matematik og natur/teknologi

To spor med forskellige opgaver

Teknologiforståelse beskrives både som et selvstændigt valgfag og som indhold i eksisterende fag. Ministeriets notat angiver integration i dansk og matematik i 1.–9. klasse og natur/teknologi i 4.–6. klasse. Det er ikke en selvstændig time på skemaet i alle disse klasser. Notat, fysisk side 1.

Integrationen skal støtte det enkelte fags formål og arbejdsformer og give eleverne forståelse for digitale teknologier og mulighed for at tage kritisk stilling. Notatet fremhæver, at omfanget skal være begrænset i indskolingen. Samtidig skal der være sammenhæng med valgfaget. Fysisk side 2 og side 3.

Spor	Trin i notatet	Hvad er den faglige sammenhæng?
Dansk	1.–9. klasse	Tekster, sprog, kommunikation og kritisk vurdering.
Matematik	1.–9. klasse	Matematiske idéer, data, modeller og antagelser.
Natur/teknologi	4.–6. klasse	Teknologiens funktion og dens samspil med mennesker og natur.
Valgfaget	7.–8. eller 8.–9. klasse	At skabe, programmere og undersøge digitale teknologier som fagets hovedindhold.

Valgfaget har sin egen oversigt og områdeguider. Notatet beskriver det som et toårigt praktisk/musisk valgfag med 60 timer pr. skoleår og omtaler en afsluttende prøve for forløbet i 7.–8. klasse. Det er notatets beskrivelse af rammen, ikke en vejledning til prøveafvikling eller en afgørelse af skolens konkrete tilbud. Fysisk side 1.

Hvad tæller som digital teknologi?

Notatets arbejdsgruppe beskriver digitale teknologier gennem flere perspektiver. Man kan se på et produkt, dets komponenter, det system det indgår i, og det fænomen, som opstår, når mennesker bruger det. Modellen forbinder disse perspektiver med historisk udvikling og samspil med samfund, kultur og natur. Figur og forklaring, fysisk side 4.

En digital opslagstavle kan eksempelvis undersøges som skærm og program, som en del af skolens informationssystem og som en måde at bestemme, hvilke beskeder der bliver set. Eksemplet er vores eget. Det viser, hvorfor databehandling ikke alene forklarer hele teknologiens betydning.

Arbejdsgruppens model er en hjælp til at forbinde fagenes perspektiver. Den er ikke en liste over fire nye skolefag eller et krav om, at hver undervisningstime skal gennemgå alle modellens dele. Notatet beskriver arbejdet som inspiration til fagudvalgene. Fysisk side 3–4.

Dansk: afsender, tekst og troværdighed

Notatet beskriver et tydeligere fokus på teknologiforståelse i danskudkastets formål og karakter sammenlignet med det første udkast. Gennem arbejdet med tekster, medier og kommunikation skal eleverne undersøge teknologiens muligheder og konsekvenser. Fysisk side 5.

I 1.–3. klasse tager beskrivelsen afsæt i nære kommunikationssituationer og både analog og digital skrivning. I 4.–6. klasse indgår navigation på nettet og kritisk vurdering af information og misinformation, blandt andet i reklamer og offentlig debat. I 7.–9. klasse omtales vurdering af kunstigt genererede tekster, kritisk anvendelse af AI og undersøgelse af platformes og algoritmers sortering af information.

Et danskfagligt eksempel kan være to opdigtede beskeder om samme aktivitet. Den ene siger “Alle vil være med”, mens den anden oplyser tidspunkt, sted og hvem der inviterer. Eleverne undersøger afsender, hensigt og belæg. Hvor ved afsenderen fra, at alle vil deltage? Hvilke oplysninger har modtageren brug for? Det er vores eksempel, ikke en tekst fra notatet.

De samme spørgsmål kan rettes mod en digital besked. Men analysen afgør ikke, hvordan en konkret platform teknisk udvælger beskederne. I dansk knyttes begreber som algoritmer og medier især til tekster, sprog og fortolkning; i valgfaget lægges større vægt på teknologiens opbygning og databehandling. Arbejdet med digitale medier kan samtidig støtte skrivning, læsning og mundtlig formidling. Fysisk side 5.

Læs videre om læsning og kilder i udskolingen og find de øvrige trin på dansksiden.

Matematik: find reglen og dens antagelser

Matematik kan synliggøre idéer, som ellers er skjult i digitale teknologier. Notatet fremhæver især forbindelsen fra 4.–6. klasse og beskriver videre arbejde i 7.–9. klasse med digitale kilder, programmerbare værktøjer, simuleringer og vurdering af algoritmer. Fysisk side 5–6.

Her er vores eget regneeksempel. En opdigtet app giver en aktivitet point efter reglen: to point for hvert minut. Ti minutter giver derfor 20 point, og 20 minutter giver 40. Eleverne kan beskrive sammenhængen og undersøge, hvad der sker, hvis reglen får et loft på 30 point.

Varighed	Uden loft	Med loft på 30
10 minutter	20 point	20 point
20 minutter	40 point	30 point

Begge beregninger kan være korrekte efter hver sin regel. Men ingen af dem dokumenterer, hvor meget en person har lært eller haft glæde af aktiviteten. Det er en antagelse, hvis pointtallet bruges som mål for det. Modellen belønner bestemte forhold og udelader andre.

Notatet understreger, at data, variable og modellering bruges i begge fag, men ikke nødvendigvis med samme funktion. I matematik forbindes de blandt andet med mønstre, funktioner, statistik og sandsynlighed. I valgfaget undersøges også, hvordan modellerne er bygget ind i teknologien og påvirker mennesker. Digitale værktøjer kan omvendt bruges til at udvikle forståelsen af matematiske begreber. Fysisk side 6.

Find relevante trin og emner på matematiksiden. Eksemplet ovenfor er ikke en analyse af en virkelig app.

Natur/teknologi: undersøg funktion og omgivelser

Notatet beskriver et bredt teknologibegreb med afsæt i elevernes hverdag og lokalområde. Teknologi påvirker menneskers liv og valg og bliver selv påvirket af dem. Undersøgelser, løsninger, modeller, simuleringer og begyndende systemforståelse indgår sammen med blokprogrammering. Robotters funktion og betydning for hverdagen nævnes som en konkret mulighed. Fysisk side 6 og side 7.

Vores eksempel er en model af et lys, der tænder ved et bestemt sensorinput. Eleverne undersøger input, regel og output: Hvilken værdi modtager modellen? Hvornår skifter den tilstand? Hvad skal være til stede, for at systemet fungerer?

De kan derefter overveje en hverdagssituation: Er det ønskeligt, at lyset slukker, hvis en person sidder stille? En registrering og en persons behov er ikke nødvendigvis det samme. Læreren vælger udstyr og sikre forsøgsrammer; dette er en beskrivelse af en undersøgelse, ikke en elektrisk byggevejledning.

Læs guiden om robotter og elektricitet og fagoversigten.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Notatet beskriver forsøget med teknologiforståelse på 46 skoler i 2018–2021. Forsøget omfattede både et selvstændigt fag og integration i flere eksisterende fag. Erfaringer og senere udviklingsarbejde indgår som baggrund for fagudvalgene; notatet dokumenterer ikke, at alle forsøgets mål overføres. Fysisk side 2.

Der fremhæves tre forskelle. Forsøget brugte Fælles Mål-format med fire kompetenceområder, mens valgfagsudkastet har tre indholdsområder. Det selvstændige forsøgsfag beskrev 1.–9. klasse, mens valgfaget er toårigt. Og integrationen omfatter nu de tre navngivne fag, hvor forsøget havde flere fag på tværs af trin og fagblokke. Fysisk side 2–3.

Det er forskelle i rammerne. En præcis sammenligning af indhold kræver, at man læser målene for det relevante fag og trin. Man kan ikke slutte, at et fagligt indhold er forsvundet, alene fordi et områdenavn er ændret. En fuld gennemgang af forsøgets enkelte mål er endnu ikke lavet her.

Sådan kan lærerteamet bruge notatet

Notatet beskriver fagplanernes korte format som en retning for undervisningen med kernestof og plads til lokale valg. Ambitionen om stof- og målreduktion er en del af baggrunden. Formål, karakter, indhold samt undervisning og evaluering er de fire afsnit, læseren skal orientere sig i. Fysisk side 1–2.

Vælg et konkret forløb og skriv, hvad hvert fag skal bidrage med. Hvis alle tre fag bruger den samme app, er det stadig nødvendigt at afklare, om eleverne skal analysere dens tekster, undersøge en matematisk regel eller afprøve et teknisk system. Notér særskilt, hvad kilden siger, og hvad teamet selv vælger.

Notatet handler om udkast under udvikling og indeholder en daværende frist for input. Det angiver 1. august 2027 som dato for de endelige fagplaner. Kontrollér den aktuelle dokumentstatus før planlægning; notatet er ikke i sig selv en færdig fagplan. Fysisk side 1. De enkelte planer kan stadig have ufærdige afsnit, som vist i valgfagsoversigten.