Dansk: læsning, tekster og samtale

Seks områder i udkastet

Dansk er opdelt i læsning og læsekultur, skrivning og tekstfremstilling, mundtlighed og samtale, kommunikation og sagtekster, fortolkning og fiktion samt fællesskab og identitet. Områderne skal ses i sammenhæng. Se udkastet, side 6.

Kilden kalder det beskrevne indhold fagets kernestof. De seks navne er derfor indgange til det faglige arbejde, ikke seks valgfri temaer:

• Læsning og læsekultur forbinder læsefærdigheder med glæden ved at læse og deltage i læsefællesskaber.
• Skrivning og tekstfremstilling handler om at udvikle og udtrykke tanker i skrift og i tekster med flere udtryksformer, eksempelvis ord og billeder.
• Mundtlighed og samtale omfatter at tale, lytte og bruge kropssprog, så man kan ytre sig og deltage i samtaler.
• Kommunikation og sagtekster handler om at forstå og bruge blandt andet fagtekster og hverdagens beskeder til at formidle, argumentere og handle.
• Fortolkning og fiktion omfatter litteratur og andre kunstformer, som eleverne oplever og undersøger. Dansk litteraturs kanon indgår her.
• Fællesskab og identitet forbinder tekstarbejde med spørgsmål om relationer, familie, sundhed, køn, krop, uddannelse og job.

Beskrivelserne varierer med trinforløbet. Et emne i den samlede oversigt er ikke i sig selv et krav om samme indhold eller sværhedsgrad i alle klasser.

Hvilket trin handler spørgsmålet om?

Udkastet beskriver tre trinforløb: 1.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Se side 6. De gamle og de foreslåede trin kan ikke uden videre sættes lig med hinanden. Læs vores forklaring af dansk i 4.–6. klasse.

For de yngste elever er der nu en oversigt over dansk i 1.–3. klasse med en særskilt guide til den første læsning.

I oversigten over dansk i 7.–9. klasse finder du videre til læsning, kildevurdering og længere skriveprocesser.

En tekst kan bruges på flere måder

Læs danskfagets formål og karakter for baggrunden for de seks områder. Lærere kan følge et konkret eksempel på undervisning og evaluering.

En fortælling kan både læses, drøftes og være afsæt for at skrive. Her er en tekst, vi har skrevet til eksemplet: “Sara foldede invitationen ud. Der stod tirsdag. Hun havde ventet ved døren mandag.”

Sara har ventet mandag, mens invitationen siger tirsdag. Vi får ikke at vide, hvorfor. Har hun læst forkert, eller har nogen ændret aftalen? Eleverne kan drøfte forslagene og skrive en ekstra sætning, der støtter ét af dem. Den nye sætning er deres tilføjelse, ikke en oplysning fra den oprindelige tekst.

I eksemplet bruges læsning, samtale og skrivning til fortolkning. Klassen kan også skrive en invitation, hvor tid og sted fremgår tydeligt, og lade en anden læse den. Så undersøger eleverne kommunikation gennem en brugstekst. Det er et redaktionelt eksempel på sammenhæng, ikke en officiel opgave eller et krav om, at ethvert forløb skal rumme alle seks områder.

Sådan kan figur 1 læses

I udkastets figur 1 på side 7 står læsning, skrivning og mundtlighed ved en trekants tre hjørner. Fortolkning og fiktion, kommunikation og sagtekster samt fællesskab og identitet står omkring trekanten i en cirkel. Elevernes arbejde er placeret i midten.

Teksten på side 6 forklarer forbindelsen: læsning, skrivning og mundtlighed støtter hinanden og bruges i arbejdet med fortolkning og kommunikation. Fællesskab og identitet indgår på tværs gennem tekster, samtaler og undersøgende aktiviteter.

Figuren kan bruges til at stille et planlægningsspørgsmål: Hvad skal eleverne bruge deres læsning, skrivning eller samtale til at undersøge? Den angiver ikke et timetal for hvert område. Figurens størrelser kan heller ikke bruges som procentfordeling af undervisningen.

Hvad ændrer sig i opbygningen?

Fælles Måls kompetenceoversigt har fire områder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Målene er angivet efter 2., 4., 6. og 9. klasse. Se Fælles Mål, side 4. Udkastet bruger seks indholdsområder og tre trinforløb på side 6.

Det er to forskellige måder at ordne stoffet på. For eksempel rummer Fælles Måls fremstillingsmål allerede skrift, tale, lyd og billede. Mundtlighed begynder derfor ikke med det nye områdenavn. Fortolkningsmålet efter 9. klasse nævner allerede kultur, identitet og sprog. Et selvstændigt område for fællesskab og identitet er ikke i sig selv bevis for, at identitet er et nyt emne.

Ved en konkret sammenligning må man både se på indholdet og på, hvornår målet er placeret. Et mål efter 2. klasse og en beskrivelse for 1.–3. klasse dækker ikke samme periode. Fælles Mål-PDF’ens forbehold på side 1 skelner desuden mellem bindende mål og vejledende detaljer; dokumentet er ikke fuldt opdateret til de ændrede regler.

Dokument og afgrænsning

Se også dansk litteraturs kanon, hvor vi viser forskellen på udkastets obligatoriske del og vejledende tillæg og sammenligner med Fælles Mål.

Denne oversigt bygger på et udkast. Der er nu guider til alle seks områder i hvert trinforløb, men kildekortlægningen og den faglige gennemgang er endnu ikke afsluttet. Find de indsamlede dokumenter i dokumentoversigten.