Engelskfagets formål i den nye fagplan

At kunne bruge engelsk med andre

Engelskudkastets formål forbinder mundtlig og skriftlig kommunikation med evnen til at deltage i kulturmøder. Eleverne skal også få indblik i kultur- og samfundsforhold og kunne forholde sig kritisk til den viden, de møder på engelsk. Se udkastet, side 4.

At forstå en tekst og at vurdere dens oplysninger er forskellige opgaver. En elev kan godt forstå ordene i en engelsk besked uden at vide, om afsenderens påstand holder. Det giver anledning til både sprogarbejde og spørgsmål om tekstens baggrund. Hvor krævende arbejdet er, afhænger af trinforløbet; formålet er ikke en liste over det, begynderen skal kunne alene.

Et fælles sprog i flere sammenhænge

Engelsk beskrives som et humanistisk fag, der henter viden om sprog og sproglæring, kultur og interkulturel kommunikation. Eleverne udvikler færdigheder i at tale, lytte, læse og skrive. Deres møder med engelsk i hverdagen er et afsæt for arbejdet. Se side 5.

Fagets karakter beskriver både engelsktalende lande og situationer, hvor mennesker bruger engelsk som fælles internationalt sprog. Kultur forstås som noget, mennesker skaber sammen, og som kan forandre sig. Den enkelte kan deltage i flere kulturelle fællesskaber. Se side 5.

Derfor er det for snævert kun at spørge, hvordan “man” lever i et bestemt land. En konkret fortælling om et barns fritid viser det barns erfaringer, ikke nødvendigvis alle andres. Klassen kan undersøge ligheder og forskelle mellem de eksempler, den faktisk har, og være tydelig om, hvad materialet ikke fortæller.

Ordvalg skal passe til situationen

Kilden beskriver sammenhængen mellem sprogets form og funktion. Det betyder, at eleverne undersøger sproglige valg i den situation, hvor de bruges, med et bestemt formål og bestemte modtagere. Mundtlige, skriftlige og multimodale tekster er både materiale for arbejdet og noget at tale om.

Forestil jer, at to elever skal bruge samme blyant. “A pencil” nævner genstanden; “Can I borrow a pencil?” beder om noget. En tegning kan hjælpe med ordet, mens samtalen viser, hvad formuleringen bruges til. Eksemplet er vores, ikke en fast opgave fra udkastet. På senere trin kan samme spørgsmål om formål og modtager bruges til mere krævende tekster.

Se en samtale med replikker i guiden til engelsk i 2.–3. klasse. Her afgør svaret på et spørgsmål, hvilket billede eleven spørger til bagefter. For de ældste viser eksemplet med en nyhed om en busrute, hvordan eleven både kan forstå teksten og afgrænse sin egen påstand. Det er redaktionelle illustrationer af forskelligt krævende arbejde, ikke en målestok for alle elever.

Erfaringer som afsæt for undervisningen

Udkastet lægger op til undersøgende, legende og dialogiske tilgange. Temaer skal både kunne tage afsæt i elevernes erfaringer og interesser og åbne noget, de ikke kender. Varierede arbejdsformer og elevernes sproglige og kulturelle ressourcer nævnes som muligheder for deltagelse. Se side 4.

En elev kan kende et engelsk ord fra en sang, en anden fra et spil og en tredje slet ikke. Undervisningen kan gøre ordet til fælles stof gennem lyd, billeder og brug i en samtale. Det er et redaktionelt eksempel, ikke en forudsætning om, at børn skal bruge bestemte medier eller kunne engelsk hjemmefra.

Deltagelse nu og senere

Formålet beskriver engelsk i en global og digitalt forbundet verden, hvor eleverne også er lokalt forankrede. Det kan give mening at bruge sproget om noget nært, som skal forklares til en modtager, der ikke taler dansk. En kort beskrivelse af et sted i lokalområdet kunne være ét eksempel.

Kilden forbinder voksende sprogfærdighed med lyst og mulighed for at deltage i engelsksprogede fællesskaber nu og senere. Den formulering er ikke i sig selv et krav om, at elever opretter konti eller deltager i åbne onlinetjenester.

Sammenligning med Fælles Mål

Fælles Måls formål omfatter allerede sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, læringsstrategier og brug af engelsk nationalt og globalt. Forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og arbejde med it og medier står også der. Se Fælles Mål, side 3.

Udkastet fremhæver blandt andet kritisk stillingtagen til viden gennem engelsk og elevernes sproglige og kulturelle ressourcer. Det er forskelle i formulering og vægtning; kulturmøder og aktiv sprogbrug er ikke nye formål. Læs Fælles Mål-dokumentets statusforbehold på side 1.