Historiekanon: de 30 punkter i fagplanudkastet

Er der nye punkter i historiekanonen?

De to dokumenter, vi sammenligner, har de samme 30 kanonpunkter i samme rækkefølge. Der er ingen tilføjede eller fjernede punkter mellem Fælles Mål-listen på side 11 og fagplanudkastets liste på side 14. Forskelle i slutpunktummer og apostroffen i FN’s ændrer ikke navnene.

Det er en sammenligning af disse konkrete dokumentversioner. Den siger ikke, at listen aldrig tidligere er blevet ændret, eller at et kommende endeligt dokument nødvendigvis vil have samme indhold.

De 30 kanonpunkter

Her er navnene fra udkastets liste. De er gengivet som en oversigt, ikke som selvstændige forklaringer af begivenhederne.

1. Ertebøllekulturen
2. Tutankhamon
3. Solvognen
4. Kejser Augustus
5. Jellingstenen
6. Absalon
7. Kalmarunionen
8. Columbus
9. Reformationen
10. Christian 4.
11. Den Westfalske Fred
12. Statskuppet 1660
13. Stavnsbåndets ophævelse
14. Stormen på Bastillen
15. Ophævelse af slavehandlen
16. Københavns bombardement
17. Grundloven 1849
18. Stormen på Dybbøl 1864
19. Slaget på Fælleden
20. Systemskiftet 1901
21. Kvinders valgret
22. Genforeningen
23. Kanslergadeforliget
24. Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943
25. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder
26. Energikrisen 1973
27. Murens fald
28. Maastricht 1992
29. Nordatlanten og rigsfællesskabet
30. 11. september 2001

Se den officielle liste på side 14. Nummereringen her gør det lettere at tælle punkterne; den er ikke en anbefalet undervisningsrækkefølge.

Korte historiske forklaringer

Her er korte forklaringer til alle 30 punkter. Nogle tager udgangspunkt i et bestemt fund eller en begivenhed; de er ikke fulde biografier eller komplette undervisningsforløb. Museums- og institutionsteksterne er kilder til historien, ikke til kravene i fagplanen.

Ertebøllekulturen

Ved kysten levede Ertebølletidens jægere blandt andet af fisk og skaldyr. De efterlod køkkenmøddinger med østersskaller og andet affald. Nationalmuseet beskriver både fiskeri nær land med ruser og fiskeri på åbent vand med line og krog. Affaldet og redskaberne giver dermed oplysninger om, hvordan mennesker skaffede mad, ikke kun om, hvad de ejede. Kilde: Nationalmuseet.

Tutankhamon

Tutankhamon var egyptisk konge omkring 1336–1327 f.Kr. Hans grav blev fundet i 1922 med en stor del af indholdet bevaret. Egyptens antikvitetsmyndigheder beskriver blandt andet klæder, møbler og vogne fra graven samt billeder af begravelsen og kongen sammen med guder. Fundene fortæller om kongeligt liv og begravelsesskikke, mens selve opdagelsen hører til arkæologiens nyere historie. Kilde: Egyptens ministerium for turisme og antikviteter.

Solvognen

Solvognen blev fremstillet omkring 1400 f.Kr., men først fundet ved pløjning i Trundholm Mose i 1902. De to årstal handler altså om henholdsvis bronzealderens genstand og et moderne arkæologisk fund. Nationalmuseet fortolker hesten og solskiven som en fremstilling af solens rejse. Det er museets forklaring af genstandens betydning, ikke noget, et fotografi alene kan fortælle. Kilde: Nationalmuseet.

Kejser Augustus

En statue af den romerske kejser Augustus fra Prima Porta viser, hvordan en hersker kunne fremstille sin magt. Musei Vaticani daterer den til begyndelsen af 1. århundrede e.Kr. og beskriver kejseren som en hærfører, der taler til sine soldater. Rustningens relieffer viser tilbageleveringen af tabte romerske faner. Her møder vi altså et udformet billede af kejseren og hans magt, ikke en neutral gengivelse af en dag i hans liv. Kilde: Musei Vaticani.

Jellingstenen

På den store Jellingsten fremhæver Harald Blåtand, at han har vundet Danmark og Norge og gjort danerne kristne. Stenen viser dermed også kongens egen fremstilling af sine bedrifter. Kongernes Jelling understreger, at Harald ikke var den første kristne i Danmark. Indskriften kan derfor ikke læses som bevis for, at kristendommen opstod i landet på én bestemt dag. Kilde: Kongernes Jelling (Nationalmuseet).

Absalon

Absalon var både biskop og en magtfuld allieret for kong Valdemar. Han lod bygge en borg på Slotsholmen omkring 1167–1171. Han kaldes ofte Københavns grundlægger, men byen Havn eksisterede allerede, da han fik den. Nationalmuseets beskrivelse gør det derfor muligt at skelne mellem hans byggeri og den bredere fortælling om byens begyndelse. Kilde: Nationalmuseet.

Kalmarunionen

I 1397 blev Erik af Pommern kronet til fælles konge for Danmark, Norge og Sverige efter forhandlinger i Kalmar. Rigerne skulle beholde deres egne love og sædvaner. Historiska museet beskriver samtidig konflikter mellem Margretes stærke kongemagt og svenske stormænd. Unionen var derfor ikke et gnidningsfrit samarbejde; Sverige brød flere gange ud i perioder i 1400-tallet. Kilde: Historiska museet.

Columbus

Columbus kom til Caribien i 1492, hvor der allerede levede oprindelige folk. National Park Service beskriver blandt andet taínoernes landsbyer og de spor, de efterlod på St. John. Den efterfølgende spanske kolonisering medførte kampe og sygdomme, som kostede mange af den lokale befolkning livet. Rejserne skal derfor også ses fra de menneskers side, der allerede boede i området, ikke alene som europæiske opdagelsesrejser. Kilde: National Park Service.

Reformationen

Ved reformationen i Danmark i 1536 blev kirken protestantisk, og kongen fik rollen som dens øverste beskytter med ret til at udnævne biskopperne. For kirkegængerne betød den nye ordning blandt andet prædiken og salmesang på dansk. Forandringen gjaldt altså både magtforhold og gudstjeneste. Nationalmuseet understreger samtidig, at katolske billeder og altre ikke alle blev fjernet på én gang. Kilde: Nationalmuseet.

Christian 4.

Rosenborg, Rundetårn og Børsen er blandt Christian 4.s bygningsværker. Men hans historie rummer også krige og et økonomisk presset rige. Den Kongelige Samling beskriver, hvordan kongen gemte sit blodplettede tøj fra søslaget i 1644 for at bevare mindet om sin indsats. Tøjet er derfor både et spor fra slaget og et eksempel på, at kongen selv arbejdede på sit eftermæle. Kilde: Den Kongelige Samling.

Den Westfalske Fred

Fredsforhandlingerne i Münster og Osnabrück endte i 1648 med aftaler, som afsluttede Trediveårskrigen. Der var flere aftaler, blandt andet en spansk-nederlandsk fred. Münsters historiske rådhus bruges som mindested for forløbet. Byens beskrivelse skelner mellem de langvarige diplomatiske forhandlinger og den højtidelige bekræftelse af den spansk-nederlandske fred i rådhusets sal. Kilde: Stadt Münster.

Statskuppet 1660

Efter dyre krige mødtes repræsentanter for adel, gejstlighed og borgere i 1660 om landets problemer. Forløbet endte med, at adelen mistede retten til at vælge kongen og kræve en håndfæstning af ham, altså betingelser for hans styre. Frederik 3.s magtstilling blev dermed ændret. Kongeloven, som fastlagde den enevældige forfatning, kom først i 1665. Kilde: Nationalmuseet.

Stavnsbåndets ophævelse

Stavnsbåndet betød, at unge mænd skulle have godsejerens tilladelse til at flytte fra deres fødegods. De kunne ikke frit søge mod bedre løn eller arbejde andre steder. Beslutningen om afskaffelse blev truffet i 1788; ordningen var helt afviklet i 1800. Kildeskriftselskabets udgave samler både lovene og embedsmændenes overvejelser, så begrundelserne for beslutningerne kan undersøges sammen med reglerne. Kilde: Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie.

Stormen på Bastillen

Den 14. juli 1789 søgte en folkemængde i Paris våben og krudt. Bastillens garnison overgav sig efter kamp, og de syv fanger blev befriet. Begivenheden blev siden et symbol på opgøret med kongemagten. Frankrigs præsidentembedes historiske gennemgang skelner mellem stormen i 1789, enhedsfesten i 1790 og valget af 14. juli som national festdag i 1880. Kilde: Présidence de la République française.

Ophævelse af slavehandlen

Den danske forordning om slavehandelens ophør blev udstedt i 1792 med en overgangsperiode frem til 1803. Det betød ikke, at de slavegjorte mennesker i Dansk Vestindien blev frie. Slaveriet fortsatte indtil 1848, hvor det blev ophævet efter et oprør. Det er derfor vigtigt at skelne mellem forbuddet mod handelen og ophævelsen af selve slaveriet. Kilde: Nationalmuseet.

Københavns bombardement

I september 1807 bombarderede britiske styrker København, efter at kravet om at få den danske flåde udleveret var blevet afvist. Briterne frygtede, at flåden ville komme på Napoleons side. Store dele af byen blev ødelagt, og flåden måtte udleveres. Bombardementet skal holdes adskilt fra Slaget på Reden i 1801, som også var et britisk angreb, men et andet forløb. Kilde: Nationalmuseet.

Grundloven 1849

Grundloven af 5. juni 1849 indførte en Rigsdag med Folketing og Landsting. Den gav dog ikke hele befolkningen valgret. Kvinder og tjenestefolk var blandt de udelukkede, og også alder, husstand og modtagelse af fattighjælp havde betydning. Nationalmuseet anslår, at omkring 14 procent af befolkningen kunne stemme. Overgangen fra enevælde gav dermed politisk deltagelse på andre og langt snævrere vilkår end i dag. Kilde: Nationalmuseet.

Stormen på Dybbøl 1864

Den 18. april 1864 angreb preussiske tropper de danske skanser ved Dybbøl efter flere timers bombardement. Skanserne blev erobret, og de danske tropper trak sig over til Als via pontonbroer. Historiecentrets gennemgang viser, at dagens forløb bestod af flere led: bombardement, storm, et dansk modangreb og tilbagetrækning. De sidste danske tropper forlod Dybbølsiden samme eftermiddag. Kilde: Historiecenter Dybbøl Banke.

Slaget på Fælleden

Den 5. maj 1872 blev et arbejdermøde på Nørre Fælled i København mødt af politi og militær. Konflikten udsprang af en arbejderbevægelse, der krævede bedre arbejdsvilkår og en mere demokratisk samfundsorden. Navnet »slaget« betegner her en konfrontation mellem arbejdere og myndigheder, ikke en krig mellem lande. Arbejdermuseet samler både politirapporter og andre beretninger, som kan belyse begivenheden fra forskellige positioner. Kilde: Arbejdermuseet.

Systemskiftet 1901

Selv om Venstre havde opnået flertal i Folketinget i 1870’erne, udpegede kongen fortsat en regeringsleder fra Højre. Under Estrup blev landet i en årrække styret med midlertidige finanslove uden Folketingets tilslutning. I 1901 måtte kongen og Højre overlade regeringsmagten til Folketingets flertal. Systemskiftet handlede altså om, hvem der skulle kunne danne regering, ikke om vedtagelsen af en ny grundlov. Kilde: Nationalmuseet.

Kvinders valgret

Kvinder fik kommunal valgret i 1908 og valgret til Rigsdagen ved grundlovsændringen i 1915. Samtidig fik tjenestefolk valgret. Det var resultatet af en længere kamp for politiske rettigheder, hvor blandt andre Dansk Kvindesamfund deltog. Nationalmuseet har bevaret organisationens banner fra kvindernes takketog i 1915. Banneret knytter den politiske ændring til de mennesker og foreninger, som markerede den. Kilde: Nationalmuseet.

Genforeningen

I 1920 stemte befolkningen i to slesvigske zoner om tilhørsforholdet til Danmark eller Tyskland. I den nordlige zone stemte 75 procent for Danmark; i den sydlige stemte omkring 80 procent for Tyskland. Afstemningerne blev grundlaget for den nye grænse. Genforeningen betød derfor ikke, at hele det tidligere hertugdømme Slesvig blev dansk. Kongens ridt over den gamle grænse var en markering af forløbet. Kilde: Aabenraa Kommune.

Kanslergadeforliget

Natten mellem 29. og 30. januar 1933 indgik regeringen og Venstre et kriseforlig i Staunings lejlighed i Kanslergade. Det afværgede en lockout og banede vej for socialreformen. En vigtig detalje er, at Venstre ikke stemte for socialreformen, men undlod at stemme i Landstinget, så den kunne vedtages. Arbejdermuseets gennemgang viser både dette konkrete kompromis og forligets senere betydning som symbol på parlamentarisk handlekraft. Kilde: Arbejdermuseet.

Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943

Holocaust var Nazitysklands og dets medhjælperes systematiske forfølgelse og mord på Europas jøder. Seks millioner jøder blev myrdet. I Danmark førte strejker og uro i august 1943 til tyske krav, som regeringen afviste; den ophørte med at fungere den 29. august. I oktober iværksatte tysk politi aktionen mod jøderne. Tusinder kom i sikkerhed i Sverige med hjælp fra andre, mens nogle blev anholdt og deporteret til Theresienstadt. Den danske redning er en del af denne historie, men må ikke stå som en forklaring på Holocaust som helhed. Kilde: United States Holocaust Memorial Museum. Kilde: Nationalmuseet. Kilde: Nationalmuseet.

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

FN’s Generalforsamling proklamerede erklæringen i Paris den 10. december 1948. Den opstiller rettigheder, der skal gælde mennesker uanset baggrund, blandt andet lige værdighed og et forbud mod slaveri. Teksten formulerer en fælles målestok. At en rettighed står i erklæringen, fortæller ikke i sig selv, om den blev overholdt i et bestemt land; det kræver andre kilder. Kilde: United Nations.

Energikrisen 1973

Under krigen i Mellemøsten i 1973 blev oliepriserne hævet og produktionen sænket som reaktion på vestlig støtte til Israel. Danmark var stærkt afhængigt af olie, og krisen fik følger i hverdagen: bilfri søndage, lavere temperaturer i boligerne og begrænsninger på belysning. Den Gamle By beskriver eksempelvis, at udendørs julebelysning blev forbudt i november. Det viser, hvordan en international konflikt kunne ændre en dansk families december. Kilde: Den Gamle By.

Murens fald

Den 9. november 1989 førte en meddelelse om nye rejseregler til, at mange østberlinere søgte mod grænseovergangene. Under presset fra menneskemængden blev overgangene åbnet i løbet af aftenen. »Murens fald« betegner altså først åbningen af grænsen, ikke at hele muren blev revet ned den nat. Ifølge Berlins officielle historiske gennemgang foregik den største del af nedrivningen af muren inde i byen fra juni til november 1990. Kilde: Land Berlin.

Maastricht 1992

Ved folkeafstemningen i 1992 stemte et flertal nej til Maastricht-traktaten. Året efter stemte danskerne ja til tilslutning til samme traktat med Edinburghafgørelsen knyttet til. Rigsarkivet beskriver de danske forbehold, som indgik i kompromiset. Et nej i 1992 og et ja i 1993 var derfor ikke to afstemninger om helt samme vilkår. Kilde: Rigsarkivet.

Nordatlanten og rigsfællesskabet

Forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland har ændret sig over tid. Færøerne fik hjemmestyre i 1948 og Grønland i 1979; den grønlandske ordning blev afløst af selvstyre i 2009. Myndighederne i Færøerne og Grønland kan overtage ansvaret for sagsområder og selv lovgive og administrere dem. Disse ordninger er en del af historien om politisk selvbestemmelse, men en gennemgang af dem dækker ikke hele den nordatlantiske kolonihistorie. Kilde: Statsministeriet.

11. september 2001

Al-Qaeda kaprede fire passagerfly den 11. september 2001. To blev fløjet ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York og ét ind i Pentagon. På det fjerde fly gjorde passagerer modstand, og flyet styrtede ned i Pennsylvania. Angrebene omfattede altså flere steder end World Trade Center. Kilde: National September 11 Memorial & Museum.

Hvornår skal punkterne indgå?

Udkastet beskriver, at alle punkter skal have været inddraget mindst én gang ved afslutningen af 9. klasse, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Det kræver ikke kronologisk rækkefølge. Punkterne er heller ikke knyttet til ét særskilt indholdsområde, men kan behandles sammen med alle fagplanens områder. Se indledningen på side 14.

Der står altså ikke her, at hvert punkt skal have et separat forløb af samme længde, eller at et bestemt punkt hører til en bestemt klasse. Forældre kan spørge skolen, hvordan kanon indgår i den lokale planlægning, frem for at bruge listens rækkefølge som en år-for-år-tjekliste.

Hvad er et kanonpunkt til for?

Udkastet beskriver et punkt som et afgrænset begivenhedsforløb eller en person, der repræsenterer forandringer eller brud, eller som eftertiden har tillagt symbolsk betydning. Kanon indgår sammen med indholdsområderne i kernestoffet. Se side 6 og side 14.

Et navn på listen giver derfor anledning til at undersøge en historisk sammenhæng. At kunne genkende navnet er ikke i sig selv det samme som at kunne forklare forløbet eller dets betydning.

Et eksempel på at planlægge med kanon

Dette er vores forslag til fagteamets arbejde, ikke en officiel fordelingsplan. Begynd med et historisk spørgsmål, og vælg derefter kilder og et relevant kanonpunkt. Beskriv også, hvilket indholdsområde forløbet undersøger sammen med fortællinger og spor.

Her er et opdigtet planlægningsnotat om Solvognen. Det beskriver ikke et gennemført forløb eller en bestemt museumsformidling. Teamet skal stadig vælge billede og tilpasse forløbet til klassen:

Del af notatet	Forslag til planlægningen
Spørgsmål	Hvad kan vi se på et billede af genstanden, og hvad får vi at vide gennem en museumstekst?
Materiale	Nationalmuseets tekst om Solvognen, som er linket ovenfor, og et billede med tydeligt ophav, som læreren vælger og kontrollerer.
Elevernes arbejde	Skelne mellem egne billediagttagelser og oplysninger fra teksten og vise, hvor hver oplysning kommer fra.
Opfølgning	Læreren læser elevforklaringerne og følger op på de steder, hvor kildegrundlaget er uklart.

Notatet giver et spørgsmål og en arbejdsform, men mangler stadig et valgt billede og placeringen i undervisningen. Det kan derfor ikke bruges til at sætte flueben ved, at kanonpunktet er behandlet. Der er heller ikke udledt historiske oplysninger om Solvognen af dette eksempel.

Sådan et notat kan hjælpe teamet med at holde overblik. Det dokumenterer ikke alene elevens forståelse. Læs mere om evaluering af fordybelse og overblik.

Hvad kan sammenligningen ikke afgøre?

Fælles Mål-dokumentets forside oplyser, at kanonlister fortsat er bindende, mens færdigheds- og vidensmål er vejledende, og henviser til gældende bekendtgørelser. Se side 1. Denne artikel er en dokumentforklaring, ikke en selvstændig kontrol af lovgrundlaget.

En identisk kanonliste betyder heller ikke, at hele faget er uændret. Indholdsområder, mål og undervisningsbeskrivelser skal sammenlignes særskilt. Alle 30 punkter har en kort forklaring her, men det er ikke det samme som en fuld historisk behandling. Forklaringerne erstatter ikke arbejdet med konkrete kilder i undervisningen.