Magt og frihed i historie i 7.–9. klasse

Hvordan bliver magt begrundet og udfordret?

I historieudkastets område magt og frihed undersøger elever i 7.–9. klasse forskellige tiders magtforhold og forestillinger om frihed. De arbejder med herskende ordner, oprørere og ofre og undersøger magtkampes årsager, tilfældigheder og konsekvenser. Se side 10–11.

En historisk konflikt kan ikke forklares alene ved at nævne, hvem der vandt. Eleverne må også undersøge, hvad parterne ønskede, hvilke muligheder de havde, og hvordan andre mennesker blev berørt. Udkastet lægger op til sammenligning af magtforhold og frihedsopfattelser på forskellige niveauer i samfundet.

Hvilket indhold indgår?

Udkastet omfatter indhold både før og efter 1800. Det nævner politiske bevægelser og magtstrukturer i Danmark, Europa og verden; oprør og krige, herunder friheds- og rettighedskampe og fredsløsninger; samt normer og rettigheder knyttet til køn, krop og seksualitet. Se side 11.

Det er indhold for hele trinforløbet. Listen fastlægger ikke et bestemt antal konflikter, og den giver ikke en årsplan for hver klasse. Det konkrete forløb skal afgrænses, så eleverne kan undersøge kilderne og forklare deres fortolkninger.

Et eksempel: Fortiden som argument

Følgende er vores forslag til en undersøgelse, ikke en officiel opgave. Læreren vælger en dokumenteret historisk magtkamp og kilder, hvor parter begrunder deres krav. Klassen undersøger, om og hvordan kilderne henviser til tidligere begivenheder, traditioner eller rettigheder.

Eleverne begynder med afsender og situation. Hvem taler til hvem, og hvad forsøger afsenderen at opnå? Derefter markerer de de steder, hvor fortiden bliver brugt. En henvisning til en tidligere begivenhed kan være et argument for at bevare en ordning eller for at ændre den.

Som øvelse kan vi se på sætningen: “Vores forfædre traf selv beslutningerne, så den ret skal vi have tilbage.” Sætningen er opdigtet til denne forklaring. Den stammer ikke fra en historisk tale og beskriver ikke en bestemt gruppes rettigheder.

Et svar kunne være: “Afsenderen bruger en påstand om fortiden til at begrunde et krav i nutiden. Vi må undersøge, hvem der faktisk kunne bestemme dengang, og hvem ordet ‘vi’ omfatter nu.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Selv hvis den historiske oplysning kan dokumenteres, følger det ikke alene af den, hvordan retten til at bestemme bør fordeles. Det er et yderligere argument, som afsenderen skal begrunde.

Næste spørgsmål er, hvad argumentet bygger på. Hvilken udlægning af fortiden får læseren? Hvilke oplysninger støtter den, og hvilke andre perspektiver kan belyse den? At en kilde bruger historien med et formål, gør ikke automatisk alle dens oplysninger falske. Oplysninger og argumentation skal undersøges hver for sig.

Klassen kan derefter sammenligne parternes brug af et begreb som frihed. Hvem skulle have frihed til hvad? Var der grupper, som ikke fik den samme mulighed? Svaret skal knyttes til den valgte tid og de tilgængelige kilder, ikke til en antagelse om, at ordet altid betyder det samme.

Udkastet beskriver netop, at eleverne undersøger historie som middel til både at legitimere magt og løsrive sig fra den. Se side 11.

At skifte perspektiv uden at overtage holdningen

Et af målene er, at eleverne indlever sig i og agerer konkrete historiske magtkampe og begrunder med kilder. De skal kunne skifte perspektiv til andre tiders opfattelser af ret og rimeligt. Se målene på side 11.

I vores eksempel kan eleverne forklare en parts argumentation med tydelig henvisning til kilden. Det betyder ikke, at de selv skal tilslutte sig argumentet. En opdigtet replik bør ikke præsenteres som et historisk citat, og manglende kilder til ofres oplevelser bør fremstå som en begrænsning i undersøgelsen.

Hvorfor udviklede konflikten sig sådan?

Målene omfatter også overblik over politisk udvikling i og uden for Danmark og vurdering af årsager fra aktør- og strukturperspektiv. En forklaring kan undersøge bestemte personers beslutninger sammen med de institutioner, ressourcer og øvrige forhold, der gav dem handlemuligheder. Udkastets omtale af tilfældigheder minder om, at udfaldet ikke skal beskrives som givet på forhånd.

Eleven kan samle flere forklaringer og vise, hvilke kilder der støtter dem. Rækkefølgen af begivenheder er nødvendig for overblikket, men er ikke i sig selv bevis for en årsag. Læs også forklaringen af aktør og struktur.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 9. klasse beskriver allerede begivenheders forudsætninger, forløb og følger, historiske scenarier samt brug af fortiden i argumentation og handling. Se tabellen på side 7.

Udkastet giver magt og frihed et særskilt område og beskriver den nævnte indholdsliste og perspektiverne på magtkampe direkte. Sammenligningen viser ændret organisering og formulering, ikke at politisk historie, rettigheder eller historiebrug først introduceres nu.

Tabellens færdigheds- og vidensmål er vejledende. Det fremgår af forklaringen på side 1. Artiklen forklarer et udkast for 7.–9. klasse.