Kristendomskundskab: overblik over den nye fagplan

Tre trinforløb

Udkastet organiserer kristendomskundskab i 1.–3., 4.–6. og 7.–9. klasse. Det beskrevne indhold i fagets fire områder udgør kernestoffet. Se side 6.

Trinforløbene er samlede beskrivelser, ikke en fordeling af hvert emne mellem de enkelte skoleår. Denne oversigt gælder ikke det særskilte materiale til 10. klasse.

Find guider og eksempler for 1.–3. klasse, 4.–6. klasse eller 7.–9. klasse.

Læs også om fagets formål, fortolkning og religiøse læsefærdighed.

Hvilke områder gælder hvornår?

Område	Indhold i overblik	Trinforløb
Eksistens, etik og livsfilosofi	Tilværelsesspørgsmål og etisk argumentation.	Alle tre
Kristendom	Oprindelse og betydning for socialt, kulturelt og politisk liv i Danmark og Europa, belyst gennem tekster, ritualer og materielle udtryk.	Alle tre
Bibelske fortællinger og deres spor	Fortolkning af fortællinger og deres aftryk i kultur og samfund.	Alle tre
Andre religioner og livsopfattelser	Undersøgelse og fortolkning af forskellige religioners og livsopfattelsers udtryk.	7.–9. klasse

Tabellen sammenfatter side 6. Udkastet varierer selv betegnelsen for det sidste område i den efterfølgende tekst. Her bruger vi navnet fra områdelisten. Dets placering i udskolingen skal ikke læses som en påstand om, at yngre børn aldrig møder andre religioner i deres hverdag eller i samtaler.

Spørgsmål og fortolkning hænger sammen

Områderne forbinder grundlæggende spørgsmål om tilværelsen med undersøgelser af historie, tekster, ritualer og materielle udtryk. Eksistens og etik går på tværs af områder og trin. Filosofiske samtaler, undersøgelser og fortolkning bruges til at forstå religiøse spor i kultur og samfund. Se side 6.

Et materielt udtryk kan være en genstand eller bygning. Eleven kan undersøge, hvordan den bruges, og hvilken betydning den har i en bestemt sammenhæng. Et spørgsmål om værdier kan opstå i arbejdet med en fortælling, men det er ikke det samme som at undersøge fortællingens historiske baggrund.

Sådan kan figuren læses

Figuren på side 7 viser tre overlappende cirkler: kristendom, bibelske fortællinger og deres spor samt andre religioner og livsopfattelser. I det fælles overlap står eksistens, etik og livsfilosofi.

Vi læser figuren som en illustration af forbindelserne mellem områderne. Et etisk spørgsmål kan opstå i arbejdet med en fortælling eller en religiøs praksis. Figuren angiver ikke en rækkefølge for undervisningen, et timetal eller en procentvis fordeling af stoffet. Cirklers størrelse er derfor ikke et grundlag for en årsplan.

Figuren skal læses sammen med trinbeskrivelserne. At området om andre religioner vises i oversigtsfiguren, ændrer ikke dets særskilte placering i 7.–9. klasse på side 6.

Eksempel: Hvad betyder et lys i en fortælling?

Forestil jer en fiktiv undervisningssituation, hvor klassen ser et billede af et tændt lys og læser en kort tekst, der hører til. Eksemplet er vores eget, ikke en officiel opgave eller en gengivelse af et bestemt ritual.

Eleverne kan begynde med at beskrive, hvad billedet viser. Derefter kan de undersøge, hvad teksten fortæller om lysets brug. Bliver det tændt for at mindes nogen, som del af en religiøs handling eller af en anden grund? Uden baggrund kan man ikke afgøre betydningen alene ud fra flammen.

En kort tekst til øvelsen kunne være: “Vi tænder lyset for at mindes en ven, som vi savner.” Sætningen er opdigtet af os. Den er ikke hentet fra en religiøs tekst eller fra en virkelig persons beretning.

Et svar kunne lyde: “Teksten forbinder lyset med at mindes en ven. Billedet alene fortæller ikke, hvorfor lyset er tændt.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Vi får ingen oplysninger om personernes tro eller om, hvor handlingen foregår. Derfor kan vi ikke udpege en bestemt religion eller kalde handlingen et bestemt religiøst ritual ud fra dette materiale.

En samtale kan derfra handle om, hvordan mennesker udtrykker savn eller håb. Eleverne kan diskutere fortællingens situation uden at skulle dele egne tab eller familiens tro. Det er vores forslag til en måde at holde samtalen knyttet til materialet på.

Arbejdet rummer forskellige spørgsmål: Hvad ser vi? Hvad ved vi om sammenhængen? Hvordan kan udtrykket fortolkes? Hvilke større spørgsmål giver det anledning til? Eksemplet dækker ikke alle fagets områder, og det giver ingen universel forklaring på, hvad et lys betyder i enhver religion.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt har mål efter 3., 6. og 9. klasse for livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger og kristendom. Området Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser har i denne oversigt kun et mål efter 9. klasse. Se side 4.

Den overordnede fordeling mellem trin er derfor genkendelig. Udkastet fremhæver bibelske fortællingers spor i områdenavnet, men kulturelle udtryk indgår allerede i Fælles Måls mål efter 6. klasse. Det ville være misvisende at kalde den forbindelse helt ny.

Udkastets beskrivelser skal læses for at se, hvad hvert område omfatter på det enkelte trin. Denne oversigt sammenligner strukturen, ikke hvert tidligere delmål. Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold og skelnen mellem bindende mål og vejledende delmål står på side 1.

Hvad mangler endnu?

Kapitlet om undervisning og evaluering er en pladsholder i udkastet. Det beskriver, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres for alle fag. Se side 12.

Vi udleder ikke færdige evalueringsprincipper for kristendomskundskab af den tekst. Der findes nu guider til områderne på alle tre trin, men detaljerede emneforklaringer og den fulde kildegennemgang er ikke færdige.