Musik: indhold og ændringer i den nye fagplan

To trinforløb og fem områder

For 1.–3. klasse findes en samlet oversigt med guider til alle fem områder.

For 4.–6. klasse findes en samlet oversigt med guider til alle fem områder.

Fagplanudkastet organiserer musik i 1.–3. og 4.–6. klasse. Fem indholdsområder udgør fagets kernestof. Se side 6. Denne side handler om det almindelige musikfag. Musik som valgfag har sin egen oversigt og fire områdeguider.

Område	Hvad omfatter det?
At lave musik	At synge, spille og skabe musik gennem blandt andet improvisation, komposition, arrangement, digital produktion og arbejde med lyd.
At opleve musik	At møde, fortolke og formidle musik og få indsigt i dens historiske og kulturelle baggrund.
Håndværk	Praktiske og teoretiske redskaber til musikaktiviteter, herunder musikteori og hørelære.
Sang	At deltage i sangfællesskaber og arbejde med en varieret sangkultur, som eleverne også sætter præg på.
Musik og bevægelse	At erfare musik kropsligt gennem blandt andet puls, rytme, dans og timing.

Tabellen sammenfatter side 6. Den fordeler ikke indholdet på bestemte uger eller enkelte årgange. Hvert område har også en beskrivelse for de to trinforløb.

Områderne bruges sammen

Udkastet placerer det at lave og opleve musik centralt og beskriver håndværket som en støtte for begge dele. Sang og musik og bevægelse indgår i disse aktiviteter, men skal også udfoldes som selvstændige områder. Undervisningen vil som regel inddrage flere områder. Se side 6.

Figuren på side 7 viser at lave musik, at opleve musik og håndværk i en indre cirkel. Sang og musik og bevægelse står i cirklen omkring den. Vi læser den sammen med teksten som en forklaring af sammenhæng, ikke en fordeling af timer eller en rangliste over områderne.

Eksempel: En lyd ændrer helheden

Forestil dig, at en gruppe har lavet et kort lydforløb. En elev foreslår en pause, før den sidste lyd. Gruppen prøver begge versioner og lytter til forskellen. Det er vores tænkte eksempel, ikke en officiel opgave.

At vælge og forme lydene knytter sig til at lave musik. Når eleverne lytter og beskriver virkningen af pausen, arbejder de også med at opleve musik. De aftaler, hvordan de ved, hvornår den sidste lyd skal begynde, og bruger dermed et praktisk redskab til at få idéen til at fungere sammen.

Eksemplet dækker ikke alle fem områder. Sang eller bevægelse kan indgå i andre forløb, men skal ikke presses ind i hvert eksempel for at få alle overskrifter med. Læreren kan forklare, hvad det konkrete arbejde har fokus på.

Læs også om fagets formål og praktiske karakter.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt for musik har tre områder: musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Målene står efter 2., 4. og 6. klasse. Se side 4.

Udkastet samler i stedet to trinforløb og beskriver fem indholdsområder. De tidligere målpunkter passer derfor ikke direkte til de nye forløb. Et mål efter 4. klasse kan ikke alene læses som målet for hele det nye 4.–6. klasseforløb.

Fælles Mål beskriver allerede sang, spil, bevægelse, skabende aktiviteter og opmærksom lytning. Det indhold er altså ikke nyt alene på grund af nye områdenavne. En nærmere sammenligning skal se på de konkrete trinbeskrivelser, ikke kun overskrifterne.

Baseline-PDF’ens forbehold om opdatering og bindende og vejledende mål står på side 1.

Hvad mangler endnu?

Udkastets afsnit om undervisning og evaluering er en pladsholder. Teksten beskriver, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres i alle fag. Se side 13.

Vi udleder ikke færdige evalueringskrav til musik af den tekst. De detaljerede trin- og emneguider er også under udarbejdelse her på siden.