Samfundsfags formål: undersøgelser, demokrati og deltagelse

Forstå samfundet gennem faglige spørgsmål

Samfundsfag skal ifølge udkastet give eleverne viden og færdigheder til at undersøge samfundets udvikling kritisk. Hverdagslivet ses i en større sammenhæng, og aktuelle begivenheder belyses gennem forskellige faglige og politiske perspektiver. Se side 4.

En erfaring med en dyr busbillet kan for eksempel føre til spørgsmål om priser, finansiering og adgang til transport. Erfaringen fortæller noget om én persons situation. For at sige noget mere generelt må eleverne undersøge, hvilke oplysninger de har brug for.

Undersøg, før du vurderer

Formålet beskriver en nysgerrig og kritisk undersøgelse af samfundet med plads til fordybelse, faglig viden og forskellige interesser. Eleverne skal bruge begreber fra politik, økonomi og sociologi til at vurdere problemstillinger. Undervisningen skal give mulighed for deltagelse og for at lytte til andres synspunkter. Se side 4.

Det betyder, at en begrundelse kan undersøges. Hvilken oplysning bygger den på? Handler uenigheden om, hvad der er sket, eller om hvad man bør gøre? Eleverne behøver ikke opgive deres egne synspunkter for at forstå en andens argument.

Eksempel: Et forslag om en senere bus

Forestil jer en fiktiv lokal debat. Nogle unge ønsker en senere bus, så de kan blive længere til en fritidsaktivitet. Andre spørger, om der vil være nok passagerer. Det er vores eksempel, ikke en beskrivelse af en virkelig rute eller et forslag, vi støtter.

Eleverne kan begynde med at skille spørgsmålene ad. Hvornår kører den sidste bus i den fiktive sag? Hvor mange har brug for en senere afgang? Hvilke udgifter skal dækkes? Først derefter kan de diskutere, hvilke hensyn de vil lægge vægt på.

Forestil jer, at 12 af 20 adspurgte deltagere i fritidsaktiviteten svarer, at de gerne vil have en senere bus. Det er 60 procent af de adspurgte. Tallene og svarene er opdigtede til denne øvelse; de kommer ikke fra en virkelig undersøgelse.

Et svar kunne være: “Et flertal af dem, vi spurgte, ønsker en senere afgang. Vi har ikke spurgt alle unge i området, og et ønske er ikke det samme som en rejse.” Det er vores formulering, ikke et elevcitat. Klassen mangler stadig oplysninger om, hvor ofte de adspurgte ville rejse, og om dem, der ikke deltager i aktiviteten. Resultatet kan ikke læses som 12 faste passagerer på hver afgang.

En optælling afgør ikke alene, om tilbuddet bør ændres. Elever kan være enige om antallet og stadig vægte adgang til fritidsliv og udgifter forskelligt. Det giver et konkret grundlag for en faglig uenighed.

Egen stillingtagen og ansvar

Udkastet forbinder kritisk tænkning med kvalificeret og ligeværdig deltagelse i demokratiet. Faglige undersøgelser og samtaler skal støtte elevernes egen stillingtagen og deres mulighed for at handle ansvarligt, alene og sammen med andre. Forståelse for andre perspektiver indgår også. Se side 4.

I buseksemplet kan en elev formulere et begrundet forslag og samtidig forklare et hensyn, der taler imod det. Det er vores illustration af arbejdet. Afsnittet foreskriver ikke en bestemt politisk holdning eller deltagelse i en bestemt organisation.

Fra nære relationer til samfundsspørgsmål

Fagets karakter beskrives gennem relationer mellem mennesker i både nære, nationale og globale sammenhænge. Mennesker ses som sociale og politiske individer, og faget har et demokratisk dannelsessigte. Se side 5.

I den fiktive sag kan en transportmulighed have betydning for, hvem der kan være med i et fællesskab. Spørgsmålet handler derfor om mere end den enkelte passagers præference. Den sammenhæng skal undersøges, ikke blot antages.

Danmark med europæiske og globale perspektiver

Udkastet angiver det danske samfund som fagets primære felt. Europæiske og globale perspektiver inddrages, når de er nødvendige for at forstå de spørgsmål, undervisningen behandler. Se side 5.

Det er ikke et krav om at tilføje en international sammenligning til enhver lille opgave. Valget af perspektiv skal hjælpe med at forstå sagen. Denne guide opstiller ikke en liste over bestemte lande eller aktuelle begivenheder, alle klasser skal behandle.

Demokrati i selve undervisningen

Demokrati er både et emne i samfundsfag og en del af undervisningens form. Udkastet beskriver en respektfuld samtale med plads til forskellighed og uenighed samt elevernes medindflydelse. Se side 5.

Eleverne kan for eksempel være med til at vælge, hvilke spørgsmål de vil undersøge i buseksemplet. Samtalen kan give plads til, at en elev ændrer vurdering efter nye oplysninger. Medindflydelse betyder ikke, at et flertal ved afstemning kan gøre en udokumenteret oplysning sand.

Begreber gør undersøgelsen mere præcis

Fagets karakter forbinder undersøgelser med udvikling af et fagsprog. Politik, økonomi og sociologi bidrager med begreber og metoder, som eleverne bruger til analyse, argumentation og egen stillingtagen. Både aktuelle og vedvarende samfundsspørgsmål indgår. Se side 5.

I vores eksempel kan eleven præcisere, om et argument handler om en udgift, en interesse eller muligheden for at deltage i et fællesskab. Begrebet skal hjælpe med at forklare noget i sagen, ikke bare sættes ind for at få svaret til at lyde fagligt.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål beskriver allerede reflekteret stillingtagen, kritisk tænkning og demokratisk deltagelse. Det forbinder også hverdagslivet med samfundet og beskriver, at mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundsforhold. Se side 3.

Udkastet udfolder blandt andet den undersøgende undervisning, forskellige perspektiver og elevernes oplevelse af deltagelse. De fælles temaer bør derfor ikke præsenteres som helt nye. Sammenligningen gælder formålsbeskrivelserne, ikke alle fagets mål.

Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold står på side 1. Denne artikel er en redaktionel forklaring af et fagplanudkast.