Samfundsfag i de nye fagplaner: overblik for 8.–9. klasse

Ét samlet forløb i 8.–9. klasse

Find forældreoverblikket og de fire områdeguider.

Læs om samfundsfags formål og undersøgende undervisning.

Se et konkret eksempel på undersøgelser og kildekritik.

Læs om politik, magt og deltagelse.

Læs om økonomi, fordeling og forbrug.

Læs om sociale og kulturelle forhold.

Udkastet til samfundsfag har ét trinforløb for 8.–9. klasse og fire indholdsområder. Det beskrevne indhold i områderne er fagets kernestof. Se side 6.

Oversigten fordeler ikke stoffet mellem de to skoleår. Den beskriver det almindelige samfundsfag og skal ikke bruges som en gennemgang af det særskilte materiale til 10. klasse.

Fire indholdsområder

Område	Hvad undersøger eleverne?
Politik, magt og deltagelse	Borgeres indflydelse og deltagelse samt demokrati og magt i Danmark og Europa.
Økonomi, fordeling og forbrug	Statens, virksomhedernes og privates rolle, arbejdsmarkedet og forbindelsen mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi.
Sociale og kulturelle forhold	Sociale forskelle, identitetsudvikling og socialisering samt kultur og fællesskaber.
Samfundsfaglig metode	Undersøgelser og saglig argumentation i faglige og demokratiske samtaler.

Tabellen sammenfatter side 6. Socialisering handler om, hvordan mennesker lærer normer og måder at indgå i samfund og fællesskaber på. Områderne giver forskellige spørgsmål at stille til en sag; de behøver ikke blive til fire adskilte undervisningsforløb.

Metode bruges sammen med de andre områder

Udkastet beskriver undervisning omkring temaer, samfundsproblemer og faglige spørgsmål. Nogle spørgsmål er aktuelle her og nu, mens andre bliver ved med at have betydning. Et tema kan gå på tværs af politik, økonomi og sociale forhold. Metodeområdet bruges til at undersøge og drøfte spørgsmålene. Elevernes erfaringer fra hverdagen er et udgangspunkt. Se side 6.

En erfaring kan derfor være begyndelsen på en undersøgelse, men den besvarer ikke nødvendigvis spørgsmålet for alle. Eleven må finde ud af, hvilke oplysninger der mangler, og hvordan de kan undersøges.

Sådan læses figuren

Figuren på side 7 placerer aktuelle og vedvarende problemstillinger i midten. Rundt om dem ligger politik, økonomi og sociale og kulturelle forhold. Samfundsfaglige metoder står i den yderste cirkel.

Det viser, hvordan et fælles spørgsmål kan undersøges fra flere faglige vinkler med brug af metoder. Figuren fordeler ikke undervisningstimer mellem områderne og viser ikke en rækkefølge, eleverne skal gennemføre dem i. Beskrivelserne på de følgende sider fortæller, hvilket indhold og hvilke mål hvert område har.

Eksempel: Skal en fritidsaktivitet være billigere?

Forestil jer en fiktiv debat om prisen på en lokal fritidsaktivitet. Nogle deltagere ønsker en lavere pris, mens andre spørger, hvordan udgifterne skal dækkes. Det er vores undervisningseksempel, ikke en aktuel politisk sag eller et forslag, vi anbefaler.

Eleverne kan stille forskellige spørgsmål til den samme debat:

Vinkel	Spørgsmål til undersøgelsen
Politik	Hvem kan træffe beslutningen, og hvordan kan deltagere fremlægge deres synspunkter?
Økonomi	Hvilke udgifter har aktiviteten, og hvem betaler, hvis deltagerprisen falder?
Sociale forhold	Hvilke andre forhold end prisen kan gøre det svært at deltage?
Metode	Hvilke oplysninger har vi, hvem har vi spurgt, og hvad kan svarene bruges til?

Et regneeksempel kan gøre spørgsmålet konkret: Med 20 deltagere, der hver betaler 200 kr., er indtægten fra deltagerbetaling 4.000 kr. Sænkes prisen til 150 kr. for de samme 20 deltagere, bliver den 3.000 kr. Forskellen er 1.000 kr. Tallene er opdigtede og gælder samme betalingsperiode.

Beregningen forudsætter, at deltagerantallet er uændret. Den viser hverken aktivitetens samlede budget eller, om en lavere pris ville få flere til at deltage. Klassen kan bruge forskellen til at spørge, hvilke andre indtægter eller udgifter der skal undersøges, og hvem der i givet fald skulle finansiere ændringen.

Hvis klassen kun spørger dem, der allerede deltager, får den ikke automatisk viden om dem, der bliver væk. Et barn kan for eksempel rejse spørgsmålet om transport eller tidspunkt. Det er muligheder, som må undersøges, ikke dokumenterede forklaringer i den fiktive sag.

Elever kan være enige om en udgift og uenige om, hvem der bør betale den. Det giver anledning til at skelne mellem oplysninger og politiske vurderinger. Et argument kan undersøges, uden at undervisningen kræver en bestemt politisk konklusion. Eksemplet viser forbindelser mellem områderne; det dækker ikke alle deres mål.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls kompetenceoversigt efter 9. klasse har også fire områder: politik, økonomi, sociale og kulturelle forhold samt samfundsfaglige metoder. Målene omfatter stillingtagen og handling i forhold til samfundsproblemer samt brug af metoder. Se side 4.

Politik og økonomi får mere udfoldede områdenavne i udkastet. Metode er stadig et særskilt område, og udkastets strukturbeskrivelse forklarer, hvordan det bruges med de tre andre. Det ville derfor være misvisende at kalde undersøgelse eller stillingtagen helt nye dele af faget.

Denne sammenligning handler om opbygningen og kompetenceoversigten. Den afgør ikke, hvilke af alle tidligere delmål der er ændret. Fælles Mål-dokumentet har et opdateringsforbehold og forklarer forskellen mellem bindende mål og vejledende delmål på side 1.

Hvad er ikke færdigt?

Udkastets kapitel om undervisning og evaluering er en pladsholder. Det oplyser, at afsnittet afprøves i dansk, matematik og historie, før det færdiggøres i alle fagplaner. Se side 10.

Vi udleder ikke færdige evalueringsprincipper for samfundsfag af den tekst. De fire områdeguider giver en introduktion med eksempler; detaljerede emneforklaringer og den samlede kildegennemgang er fortsat under udarbejdelse.