Hvad skal eleverne lære af tysk? Formål og sprogmod

Tysk skal bruges til at forstå og svare

Fagplanudkastets formål beskriver meningsfuld brug af tysk i forskellige situationer og møder med mennesker, kulturer og medier. Eleverne skal udvikle opmærksomhed på sproget og få indsigt i tysksprogede samfund, så de kan deltage i kulturmøder. Se side 4.

Sproget er både et middel til at kommunikere og en måde at forstå verden sammen med andre. Karakterbeskrivelsen kalder tysk et humanistisk fag, hvor mundtlige, skriftlige og multimodale tekster indgår. Se side 5.

En opgave kan derfor handle om at finde ud af, hvad en anden person mener, og formulere et svar, der passer til situationen. Ord og sproglige former skal hjælpe eleven med det formål.

Plads til at afprøve sproget

Udkastet beskriver undervisningen som kommunikativ og undersøgende. Elevernes erfaringer skal inddrages, og varierede arbejdsformer og dialog skal give grundlag for aktiv deltagelse. Eleverne skal kunne afprøve sproglige former og kulturelle udtryk, også gennem legende arbejdsformer. Se side 4, stk. 2.

Formålet nævner også sprogmod og muligheder for at kommunikere og engagere sig i flersproglige og interkulturelle sammenhænge. Tysk beskrives som nabosprog, europæisk sprog og globalt sprog. Se side 4, stk. 3.

Sprogmod kan i en undervisningssamtale handle om at turde forsøge et svar og bede om hjælp, når et ord mangler. Det er vores forklaring, ikke en særskilt officiel vurderingsskala. Det betyder heller ikke, at sproglig præcision er ligegyldig: Et forsøg kan give noget konkret at arbejde videre med.

Brug de sprog, eleven allerede kender

Karakterbeskrivelsen forbinder tysk med andre sprogfag og elevernes flersproglige erfaringer. Den fremhæver slægtskabet med dansk og fælles ordforråd som en hjælp til at gætte betydning og komme i gang med at bruge sproget. Se side 5.

Her er vores egen sætning, ikke en opgave fra ministeriet:

Der Hund spielt im Park.

Det betyder: Hunden leger i parken. Barnet kan genkende Hund fra dansk og foreslå betydningen. Men hvad laver hunden? Det kræver også en forklaring af spielt. I kan undersøge ét ord ad gangen og til sidst vende tilbage til hele sætningen.

Et gæt er et udgangspunkt, ikke et sikkert facit. Eksemplet viser, hvordan tidligere sprogerfaringer kan bruges aktivt uden at antage, at alle ord, der ligner hinanden, betyder det samme.

Kulturmøder begynder med konkrete mennesker og tekster

Udkastet beskriver, at elevernes egne oplevelser skal forbindes med bredere sproglige, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Tysk giver adgang til mange kulturer i den tysksprogede verden. Se side 5.

I kulturguiden for 6.–7. klasse møder læseren to opfundne personer med forskellige interesser. Hvad genkender barnet, og hvad vil det gerne vide mere om? De korte udsagn giver noget at spørge til, men fortæller ikke, hvordan alle unge i et land lever.

Som forælder kan du spørge, hvem en tekst handler om, og hvad barnet kunne spørge personen om. Det forbinder forståelse med et muligt svar på tysk. Samtaleforslaget er vores eget, ikke en officiel opgave.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål omfatter allerede mundtlig og skriftlig kommunikation, sproglig bevidsthed, fremmedsprogsindlæring og interkulturel forståelse gennem kulturmøder. Lyst til at bruge sproget og tillid til egne evner er også nævnt. Se side 3.

Udkastet fremhæver sprogmod og undersøgende, dialogisk undervisning på side 4. Karakterbeskrivelsen på side 5 uddyber brugen af elevernes flersproglige erfaringer, tysk som nabosprog og slægtskabet med dansk.

Det er forskelle i formulering og fremhævelse. Kommunikation og kulturmøder er ikke nye emner alene, fordi de beskrives her. En fuld sammenligning af forventninger kræver også de konkrete indholdsområder og mål.

Den anvendte Fælles Mål-version har forbehold på side 1 om ændrede regler og opdaterede faser. Fagplanen er et udkast.