Billedkunst · Valgfag · 7.–8. eller 8.–9. klasse

Billedbearbejdning i billedkunst som valgfag

Se, hvordan elever vælger materialer og teknikker ud fra deres billedidé. Med konkrete afprøvninger og sammenligning med Fælles Mål for valgfaget.

Vælg materialet efter det, billedet skal udtrykke

Billedbearbejdning handler om at afprøve og vælge materialer, redskaber og teknikker. I valgfagsudkastet skal eleverne arbejde selvstændigt og begrunde deres valg ud fra intentionen med billedet. De undersøger, hvordan materialer og teknikker påvirker udtrykket, og kombinerer visuelle virkemidler. Udkast, side 7.

Et materiale er derfor ikke nødvendigvis det rigtige, bare fordi det er let at bruge eller ser flot ud. Eleven skal kunne forbinde det med noget, billedet skal gøre: fremhæve en overflade, skabe afstand eller få en form til at virke skrøbelig. Det er mulige billedintentioner, ikke en liste over obligatoriske opgaver.

Et eksempel: hvordan kan en overflade se slidt ud?

Dette er vores eget undervisningseksempel. Eleven vil fremstille et billede af en slidt mur og laver tre små forsøg på papir med materialer, læreren har valgt til opgaven.

Forsøg Hvad kan eleven undersøge?
Blyant på glat papir Om variation i tryk og tæthed af streger kan antyde ujævnheder.
Farveblyant på papir med tydelig struktur Hvordan papirets overflade påvirker mærkerne.
Collage af revne papirstykker Hvordan kanter, overlap og skygger ændrer murens udtryk.

Eleven sammenligner prøverne under samme lys og vælger en detalje fra hver, der er værd at undersøge videre. En revet kant kan for eksempel passe til intentionen om slid, men også komme til at ligne noget andet. Derfor får en makker prøverne at se uden først at høre, hvilket materiale eleven foretrækker.

Makkeren beskriver, hvad vedkommende ser, og peger på det sted, der giver indtrykket. Eleven kan derefter ændre en prøve eller kombinere to teknikker. Hvis collagen bliver valgt, kan begrundelsen være, at de ujævne kanter og overlap hjælper med at vise den ønskede overflade. “Den er pænest” fortæller mindre om forbindelsen mellem valg og intention.

Prøverne er ikke et kontrolleret naturvidenskabeligt forsøg. Både materiale og teknik varierer, så eleven kan ikke tilskrive alle forskelle én enkelt egenskab. Vil eleven undersøge papirets betydning nærmere, kan næste afprøvning bruge samme farveblyant og lignende bevægelser på to papirtyper.

Struktur og tekstur skal kunne ses i arbejdet

Udkastet nævner materialers egenskaber og udtrykskvaliteter, herunder struktur og tekstur samt våde, tørre, flydende og faste materialer. Det omfatter også forskellige udtryksformer, fra tegning og maleri til skulptur, arkitektur og billeder i tid og rum. Se side 7.

I mur-eksemplet kan eleven beskrive både den faktiske overflade på collagen og den overflade, tegningen får os til at forestille os. Det giver anledning til at bruge fagord om noget konkret. Opgaven dækker dog kun plane billeder og tørre materialer. Den erstatter ikke arbejdet med de øvrige materialer og udtryksformer i området.

Selvstændighed omfatter også brugen af redskaber

Udkastet beskriver sikker brug og håndtering af redskaber og teknikker samt selvstændig udvælgelse af redskaber efter deres funktion. Se side 7. Guidens eksempel kræver ikke knive, varme eller opløsningsmidler. Andre opgaver kan kræve særskilt instruktion og opsyn; valg af et redskab er ikke i sig selv tilladelse til at bruge det uden lærerens anvisninger.

En elev kan arbejde selvstændigt inden for aftalte rammer og stadig bede om hjælp. Læreren kan spørge, hvorfor et redskab blev valgt, og se, hvordan eleven bruger det. Et færdigt billede viser ikke alene, om eleven selv traf valget eller fulgte en instruktion trin for trin.

Hvad viser processen?

Målet beskriver bearbejdning og udvælgelse af udtryksformer gennem reflekterede valg af materialer, redskaber og teknikker. Se side 8.

Eleven kan gemme en fravalgt prøve sammen med det videre arbejde og forklare forskellen. Det kan gøre et valg synligt, også når første forsøg ikke lykkedes. Antallet af prøver siger mindre end, hvad eleven opdagede og ændrede. Vores forslag opstiller ikke et bestemt antal skitser eller en karakterregel.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver allerede eksperimenter med udtryksformer, teknikker og materialer. Under billedfremstilling indgår et bredt materialevalg, skitsering af processen og begrundede valg på baggrund af afprøvninger. Fælles Mål, side 4.

Udkastet samler materialearbejdet i området billedbearbejdning og knytter valgene tydeligt til billedets intention. Det udfolder blandt andet kombinationer af virkemidler, materialers udtrykskvaliteter og redskabers funktioner. Det er en ændret beskrivelse og organisering, ikke dokumentation for, at eksperimenter først nu kommer ind i faget.

Fælles Mål-tabellen er mærket efter 7.–8. klassetrin. Udkastet beskriver valgfaget som et forløb i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Se også statusforbeholdet på side 1 i Fælles Mål, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen. Se udkastets trinforløb på side 6.

Spørg til et valg, eleven ændrede

Når eleven viser sit arbejde, kan du bede om at se et forsøg, der blev valgt fra. Hvad virkede ikke som tænkt, og hvad prøvede eleven derefter? Det giver plads til at tale om læringen undervejs, uden at bedømme arbejdet alene på, om motivet ligner virkeligheden.