Billedkunst som valgfag: indhold og ændringer

Mere selvstændigt arbejde med billeder

Billedkunst som valgfag bygger videre på den tidligere billedkunstundervisning. Udkastet beskriver mulighed for større fordybelse og selvstændighed og placerer forløbet i 7.–8. eller 8.–9. klasse. Det er altså to mulige placeringer af forløbet, ikke ét samlet treårigt forløb. Udkast, side 5 og side 6.

Denne guide handler om valgfaget. Den almindelige billedkunstundervisning har sin egen fagoversigt. Spørg skolen, hvilket forløb eleven følger, hvis du er i tvivl.

Billeder omfatter mere end tegninger

Udkastets billedbegreb dækker plane og rumlige billeder i både analoge og digitale formater. Materialer, redskaber og teknikker indgår i praktiske forsøg, hvor eleverne udvikler deres visuelle udtryk. Egne billeder ses i sammenhæng med andres billeder og de situationer, billederne bruges i. Se side 5.

Formålet forbinder praktiske og æstetiske kundskaber med at kunne udtrykke sig og stille spørgsmål til billeders betydning. Der skal være plads til egne interesser og undersøgelser, og eleverne skal arbejde med, hvordan visuelle udtryk virker lokalt og globalt. Se side 4.

For en forælder betyder det, at det færdige produkt kun viser en del af arbejdet. Skitser og afprøvninger kan fortælle, hvorfor eleven valgte en bestemt form eller ændrede sin idé. Det er vores forklaring af, hvordan man kan følge processen; udkastet opstiller ikke én bestemt mappe, alle skal aflevere.

Tre områder i samme billedarbejde

Område	Hvad bidrager det med?
Billedbearbejdning	Forsøg med materialer, redskaber og teknikker, som udvikler det visuelle udtryk.
Billedfremstilling	Arbejdet fra idé og motiv til et billede og præsentationen af dets intention.
Billedudforskning	Undersøgelser af kunstens og kulturens billeder, som kan bruges i egne valg.

Udkastet beskriver et samspil mellem områderne og en varierende vægtning. Se side 6. Figuren på side 7 har billedpraksis i midten og forbindelser mellem de tre områder. Den er ikke en tidsplan med lige mange timer til hvert område.

Læs guiden til billedbearbejdning for et eksempel på at sammenligne materialer og begrunde valgene.

Guiden om billedfremstilling følger arbejdet fra tema og billedidé til udvælgelse og præsentation.

Et eksempel: få det samme sted til at virke forskelligt

Dette er vores eget forslag til et undervisningsforløb, ikke en opgave fra ministeriet.

Eleven vælger et sted på skolen og laver to billedforsøg, der skal få stedet til at virke henholdsvis åbent og indbydende eller lukket og svært at nærme sig. Motivet kan være en tom døråbning, så opgaven ikke kræver fotografier af andre elever.

Først undersøger klassen udvalgte billeder: Hvor står beskueren i forhold til motivet? Hvad gør lys, beskæring eller kontrast? Læreren vælger kildematerialet, og eleverne noterer, hvilke virkemidler de vil prøve. Herefter laver eleven små afprøvninger med tegning, collage eller et digitalt billedværktøj. Valget af materiale skal kunne begrundes med den virkning, eleven forsøger at opnå.

En makker ser de to forsøg uden at kende hensigten og peger på det, der først fanger opmærksomheden. Eleven fortæller derefter, hvad billederne skulle udtrykke. Hvis de oplever dem forskelligt, kan de undersøge en konkret detalje: Er det den tætte beskæring, kontrasten omkring døren eller noget i baggrunden?

Eleven kan ændre én detalje og sammenligne de to versioner. En anden mulighed er at beholde billedet og forklare valget. Makkerens reaktion er ét perspektiv, ikke et facit eller bevis for, hvordan alle vil opleve billedet.

Til sidst kan eleven vise et forsøg sammen med en skitse og forklare ét valg: “Jeg fjernede formerne foran døren, så åbningen blev mere synlig.” Det er et tænkt elevsvar. I vores forslag hjælper de to versioner med at vise, hvad der blev ændret; de er ikke en obligatorisk afleveringsform eller en karakterskala.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget har områderne billedfremstilling, billedanalyse og billedkommunikation. Skemaet beskriver blandt andet eksperimenter, begrundede valg, analyse af komposition og formidling af egne projekter. De arbejdsformer er derfor ikke nye alene, fordi udkastet bruger andre områdenavne. Fælles Mål, side 4.

Udkastet samler indholdet under billedbearbejdning, billedfremstilling og billedudforskning og beskriver forbindelserne som en sammenhængende billedpraksis. Den gamle opdeling kan ikke oversættes ved blot at erstatte ét navn med ét andet: At præsentere et billede indgår eksempelvis i udkastets billedfremstilling, mens undersøgelser af virkemidler også bruges i fremstillingsprocessen. Udkast, side 6 og side 8.

Det tidligere formål omfatter allerede plane, rumlige og digitale billeder samt kunstens og mediekulturens billedformer. Fælles Mål, side 3. Sammenligningen giver ikke grundlag for at kalde digitale billeder en ny tilføjelse.

Fælles Mål-tabellen er mærket efter 7.–8. klassetrin; udkastet nævner også placeringen i 8.–9. klasse. Læs dokumentets statusforbehold på side 1, før skemaet bruges i planlægningen. Guiden afgør ikke skolens konkrete valgfagstilbud.

Hvad er endnu ikke beskrevet?

Afsnittet om undervisning og evaluering er en pladsholder. Udkastet henviser til afprøvning i dansk, matematik og historie før færdiggørelse på tværs af fag. Herfra kan vi ikke udlede færdige evalueringsprincipper for billedkunst som valgfag. Se side 9.

Læs om de enkelte områder

• Billedbearbejdning: afprøv materialer og begrund valgene.
• Billedfremstilling: udvikl en idé og præsenter arbejdet.
• Billedudforskning: undersøg billeder og brug iagttagelserne i egne forsøg.

Guiderne introducerer områderne. De er ikke en fuldstændig samling af materialeteknikker, kunstværker og undervisningsforløb.