Billedudforskning i billedkunst som valgfag

Se efter, hvordan billedet virker

Billedudforskning handler om at undersøge kunstens og kulturens billeder og bruge iagttagelserne i egne billeder. I valgfagsudkastet skal eleverne analysere æstetiske og kommunikative udtryk og systematisk samle billeder efter forskellige principper. Det kan være tema, genre, komposition eller funktion. Udkast, side 8.

En billedsamling får derfor et fagligt formål, når eleven kan forklare, hvorfor billederne hører sammen, og hvad sammenstillingen gør synligt. En mappe med billeder, eleven godt kan lide, kan være en begyndelse, men den fortæller ikke alene, hvad eleven har undersøgt.

Et eksempel: samme motiv, forskellig afstand

Dette er vores eget undervisningsforslag, ikke en opgave fra ministeriet.

Læreren vælger et lille materiale med billeder, hvor en dør eller indgang indgår. Materialet kan omfatte forskellige billedtyper, så eleverne både kan undersøge motivet og funktionen. Oplysninger om billedernes ophav og oprindelige sammenhæng følger med materialet. Her navngiver vi ikke konkrete værker eller påstår, at bestemte kunstnere har haft en bestemt intention.

Eleverne sorterer først efter, hvor tæt beskueren opleves på indgangen. Derefter vælger de to billeder, der giver forskellige oplevelser af adgang. De peger på de synlige forhold, der bidrager: Er døråbningen lille i billedfladen? Ser vi op mod den? Er der noget mellem beskueren og døren?

En elev kan opleve en lille dør som fjern, mens en anden især bemærker lyset omkring den. Klassen kan sammenligne begrundelserne. En oplevelse bliver ikke automatisk forkert, fordi en anden ser noget andet, men begge skal kunne forklare, hvad de bygger læsningen på.

Nu sorterer eleverne materialet på en anden måde, eksempelvis efter billedets funktion. Et billede, der skal vise besøgende, hvor indgangen er, stiller andre krav til tydelighed end et billede, der undersøger en stemning. Funktionen skal undersøges i kildens sammenhæng; den kan ikke altid afgøres ved at se på motivet alene.

Afprøv et virkemiddel i et eget billede

Eleven laver to enkle skitser af en opdigtet indgang. I den ene fylder døråbningen det meste af billedfladen; i den anden fylder den mindre, og der er mere af bygningen omkring den. Det kan give en oplevelse af forskellig afstand. Skitserne dokumenterer dog ikke en bestemt fysisk afstand, og både motivets størrelse og de synlige omgivelser er ændret.

En makker peger på det, der giver en oplevelse af nærhed eller afstand, før eleven fortæller om hensigten. Eleven kan derefter vælge, hvilket udsnit der passer til idéen. Det er vores forslag til en billedsamtale, ikke en måling af afstand eller en opgave med ét rigtigt svar.

Eleven kan også afprøve en blikposition kropsligt ved at se på sin papirmodel fra forskellige højder og tegne det, der ændrer sig. Det er én mulighed for et kropsligt og eksperimenterende møde med billeder, som udkastet nævner. Se side 8. Øvelsen kræver ikke, at elever klatrer eller arbejder i højden.

Det faglige valg kan være at bruge et bestemt udsnit eller en kontrast i det videre arbejde. Eleven overfører dermed et undersøgt virkemiddel til sin egen idé. At kopiere et helt billede viser ikke i sig selv, at eleven har forstået, hvilken virkning et bestemt valg havde.

Samlingen kan vise, hvad eleven har opdaget

Eleven gemmer de to udvalgte kilder med en kort note om sorteringsprincippet og lægger egne forsøg ved siden af. En brugbar note kan forklare, hvad der blev ændret i elevens eget billede, og hvorfor. Udkastets mål handler om at udforske, udvælge og sammenstille virkemidler og bruge dem i egne billeder. Se side 8.

Det er ikke antallet af gemte billeder, der alene viser undersøgelsens kvalitet. Læreren kan spørge til et fravalg eller bede eleven vise, hvor et fagbegreb har betydning. Hvis alle billeder er valgt af læreren, må man også skelne mellem elevens analyse af materialet og elevens egen udvælgelse.

Billedernes sammenhæng skal med

Udkastet omfatter reflekterede billedsamtaler om formsprog, opbygning, indhold, blikpositioner og funktioner. Se side 8. I vores eksempel kan en beskæring skjule den tekst, der oprindeligt forklarede billedets funktion. Derfor bør eleverne kunne vende tilbage til den oprindelige sammenhæng, når den er kendt.

Hvis oplysninger mangler, skal de markeres som ukendte. Eleven kan stadig beskrive synlige virkemidler, men bør ikke opfinde et ophav eller en historisk forklaring. Dør-eksemplet er en metodeintroduktion. Herunder kan samme skel bruges på to navngivne værker.

To værker, samme bjerg

Åbn The Great Wave off Kanagawa og Fine Breezy Day hos Tokyo Fuji Art Museum. Museet registrerer begge som farvetræsnit på papir af Katsushika Hokusai, cirka 1830–1832, fra serien Thirty-six Views of Mount Fuji. Vi bruger museets engelske titler, så værkerne er lette at finde. Billederne vises på museets sider og gengives ikke her.

De to værker giver en afgrænset sammenligning: kunstner, serie og den omtrentlige datering er fælles, mens billedets opbygning er forskellig. Oplysningerne om kunstner og år kommer fra registreringen. De kan ikke aflæses sikkert af farver eller former alene.

I The Great Wave er bjerget en lille lys trekant langt inde i billedet. Den store bølge fylder venstre side og krummer ind over midten. Både og flere mindre bølgeformer ligger i den nederste del. I Fine Breezy Day fylder bjergets rødbrune flade en stor del af billedet. Toppen ligger højt mod højre, og lyse skystriber gentages på tværs af himlen. Det er vores iagttagelser af de to museumsbilleder.

Se efter	The Great Wave	Fine Breezy Day
Bjergets plads	Lille, mellem bølgerne i det fjerne.	Stor sammenhængende form mod højre.
Markante retninger	Bølgens krumning og bådenes lange forløb.	Bjergets skrå sider og skyernes tværgående striber.
Gentagelser	Små lyse skumformer langs bølgerne.	Lyse skybånd og tætte mørke mærker nederst.

Tabellen giver steder at se efter, ikke en facitliste over stemninger. En elev kan opleve bølgen som truende og pege på dens størrelse i forhold til bådene. En anden kan hæfte sig ved gentagelserne. Påstanden “Hokusai ville gøre os bange” kræver derimod en kilde til hans hensigt; den følger ikke af elevens oplevelse.

Hvad samler vi billederne efter?

Vælger eleven princippet “billeder af Fuji”, hører begge værker til. Vælger eleven “bjerget som den største form”, bliver Fine Breezy Day det tydeligste af de to eksempler. Samlingen ændrer altså karakter, når kriteriet ændres, selv om værkerne er de samme.

En note til samlingen kunne være: “Jeg valgte de to værker, fordi samme bjerg får forskellig vægt i kompositionen. I det ene må jeg lede efter det mellem bølgerne; i det andet fylder det meget.” Det er vores eksempel på en begrundelse, ikke et svar, en elev skal lære udenad.

Spørgsmålet om funktion kræver et andet blik. Her møder vi billederne på et museums samlingssider, som identificerer og viser bestemte værker. Det er en dokumenterbar brugssammenhæng. At billederne viser et navngivet sted, gør dem ikke automatisk til kort eller rejsevejledninger. Registreringerne giver heller ikke alene svar på, hvad hver oprindelig køber brugte sit tryk til. Den del skal stå åben, indtil der findes en kilde.

Sammenligningen viser forskelle inden for én kunstners serie. Den er ikke en sammenligning af forskellige kulturer eller en gennemgang af kunsthistoriske perioder. Vi har heller ikke undersøgt, om de to tryk har haft forskellige historiske funktioner.

Overfør et valg, ikke hele motivet

Her er vores eget billedforsøg med inspiration fra sammenligningen. Eleven vælger et andet motiv, eksempelvis et lille skur i et opdigtet landskab. I skitse A fylder en stor buet form i forgrunden, mens skuret er lille længere inde i billedet. I skitse B fylder skuret meget, og baggrunden opdeles af gentagne vandrette bånd. Ingen af skitserne skal forestille Fuji eller kopiere en af de to trykkompositioner detalje for detalje.

De to forsøg låner forskellige greb: forholdet mellem stor forgrund og lille motiv i A, og en stor samlet motivform over for gentagne bånd i B. Flere ting ændres samtidig. Derfor kan en makkers reaktion ikke bruges som bevis for, at størrelse alene gav forskellen.

Vil eleven undersøge netop størrelsen, kan næste prøve beholde baggrund og farvevalg fra B og kun gøre skuret mindre omkring samme midtpunkt. Eleven gemmer begge versioner og skriver, hvad der faktisk blev ændret. “Jeg valgte den mindre form, fordi der nu er mere luft omkring skuret” er en mulig begrundelse, ikke et målt resultat eller en regel om, hvad alle beskuere oplever.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget beskriver billedanalyse med genrer, komposition og funktion. Eleverne skal blandt andet undersøge stil- og genretræk og betydningen af komposition og layout for modtagerens forståelse. Analyse af billeder er således allerede en del af faget. Fælles Mål, side 4.

Udkastet bruger betegnelsen billedudforskning og beskriver systematiske billedsamlinger og aktiv brug af virkemidler i egne billeder. Det omfatter fortsat analyse. Den nye betegnelse betyder ikke, at eleverne skal holde op med at undersøge billeder grundigt, eller at alle tidligere beskrivelser kan flyttes direkte over i ét nyt område.

Sammenligningen af Hokusais værker giver et konkret eksempel på Fælles Måls billedkomposition: Hvordan kan elementernes størrelse og placering få betydning for læsningen? Når eleven begrunder sit sorteringsprincip og afprøver et valgt greb i skur-skitserne, forbinder opgaven det med udkastets systematiske samling og brug af virkemidler i egne billeder. Kilderne foreskriver hverken disse værker eller skitseopgaven.

Fælles Mål-tabellen er mærket efter 7.–8. klassetrin. Udkastet angiver valgfagsforløbet i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Læs også statusforbeholdet på side 1 i Fælles Mål, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen. Se udkastets trinforløb på side 6.

Spørg, hvad eleven lånte som idé

Når eleven viser et eget billede, kan du spørge, om et andet billede gav anledning til et bestemt valg. Bed eleven vise forskellen mellem inspirationen og sit eget forsøg. Det giver noget konkret at tale om, også når billedet stadig er undervejs.