Billedfremstilling i billedkunst som valgfag

Fra en interesse til et billede, andre møder

I billedfremstilling skal eleverne vælge og afprøve kunstbaserede arbejdsformer og arbejde med indhold, de selv er optaget af. Udkastet beskriver også, hvordan de udvælger og præsenterer billeder i udstillingsformater. Eleverne skal kunne vise deres proces og intentioner og bruge fagbegreber i samtalen om arbejdet. Udkast, side 8.

Det betyder, at arbejdet fortsætter, når billedet er fremstillet. Hvilket billede skal vises først? Skal en skitse med? Og ændrer placeringen, hvad beskueren lægger mærke til? Sådanne valg kan være en del af elevens arbejde, frem for blot noget læreren ordner til sidst.

Fire måder at begynde på

Udkastet beskriver fire arbejdsformer. De behøver ikke være fire adskilte projekter. Se side 8.

Arbejdsform	Hvad tager arbejdet afsæt i?
Tematisk	Et indhold eller spørgsmål, som knytter sig til elevernes hverdag eller globale temaer.
Formsproglig	Afprøvning og valg af eksempelvis komposition, farver, kontraster og materialers virkning.
Konceptuel	En idé eller intention, som bliver til regler for, hvordan billedet skal opstå.
Stedbaseret	Sanseindtryk fra et udvalgt miljø, som bruges i billedarbejdet.

Tabellen er vores korte forklaring. Begreberne beskriver, hvordan man kan arbejde med billedet, og ikke kun hvilket materiale man bruger. En collage kan for eksempel indgå i flere af arbejdsformerne.

Et eksempel: hvem er der plads til?

Dette er vores eget forslag til et forløb. Det er ikke en opgave fra ministeriet.

Eleven undersøger temaet “plads” med udgangspunkt i skolens fællesområder. Det kan være forskellen mellem et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og et sted, man hurtigt går forbi. Eleven behøver ikke beskrive personlige oplevelser af at være udenfor; arbejdet kan tage udgangspunkt i et opdigtet sted.

I en stedbaseret begyndelse noterer eleven former, afstande og lys i et valgt område. Noterne kan være skitser uden personer. Eleven vælger derefter en billedidé: Et område skal se ud, som om der er plads til én mere.

Den idé kan blive til en konceptuel regel: Hvert billede i en serie skal have en tom form, men formen skal flyttes fra centrum til kanten gennem serien. Reglen bestemmer noget af processen, mens eleven stadig træffer valg om eksempelvis størrelse og materiale. Det er en regel for denne opgave, ikke en definition af, hvordan konceptuelt billedarbejde altid foregår.

Eleven afprøver to kompositioner og undersøger, om den tomme form bliver tydelig. Her kommer det formsproglige arbejde ind. Hvis en stærk kontrast et andet sted overtager opmærksomheden, kan eleven ændre den. En makker beskriver, hvor blikket først bliver trukket hen, så eleven har en konkret reaktion at arbejde videre med.

Temaet binder forsøget sammen, men der findes ikke ét facit for, hvordan “plads til én mere” skal se ud. En tom form kan også opleves som fravær. Den forskel mellem intention og modtagelse er noget, eleven kan undersøge og tale om.

Udstillingen er også et valg

Eleven udvælger tre billeder og en procesprøve og afprøver to rækkefølger på et bord. En anden elev ser dem uden forklaring og fortæller, hvordan serien opleves. Derefter vælger eleven en rækkefølge og skriver en kort ledsagende tekst om intentionen og ét ændret valg.

Det er et muligt eksempel på at kuratere: at udvælge og sætte billeder sammen til en præsentation. Udkastet nævner udvælgelse, iscenesættelse og kuratering med brug af krop, sanser og fagsprog. Se side 8. I vores opgave kan eleverne for eksempel gå forbi serien og undersøge, hvordan placeringen påvirker rækkefølgen, billederne bliver opdaget i.

Der er ikke krav i dette eksempel om at udstille offentligt eller dele billeder på sociale medier. En præsentation for klassen kan give anledning til den faglige samtale. Antallet af billeder er valgt til eksemplet og er ikke et officielt afleveringskrav.

Brug fagord til at forklare noget bestemt

Et tænkt elevsvar kunne være: “Jeg flyttede den tomme form mod kanten, så den fik større afstand til de andre. Bagefter dæmpede jeg kontrasten omkring den, fordi den først tog al opmærksomheden.” Her beskrives to forskellige valg. Eleven kan vise versionerne, så samtalen handler om, hvad ændringerne faktisk gjorde, og ikke kun om at nævne fagord.

Målet beskriver selvstændig fremstilling, relevante arbejdsformer og udstillingsformater med refleksion over proces og intention. Se side 8. Læreren kan derfor spørge til en ændring undervejs og til den støtte, eleven brugte. Et velformuleret udstillingsskilt viser ikke alene, hvor selvstændigt billedarbejdet foregik.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål for valgfaget indeholder allerede tematisering, eksperimenter og beskrivelse af processen fra idé til færdigt værk. Under billedkommunikation nævnes formidling af et budskab med blik for afsender og modtager samt refleksion over egne billedprocesser og præsentation af et multimodalt projekt. Fælles Mål, side 4.

Udkastet navngiver de fire kunstbaserede arbejdsformer og samler fremstilling og udstillingsarbejde i samme område. Det beskriver kuratering og elevernes egne intentioner konkret. Sammenligningen viser en anden organisering og udfoldelse; den gør ikke præsentation eller refleksion til nye aktiviteter i faget.

Fælles Mål-tabellen er mærket efter 7.–8. klassetrin, mens udkastet beskriver forløbet i enten 7.–8. eller 8.–9. klasse. Se statusforbeholdet på side 1 i Fælles Mål, før de detaljerede beskrivelser bruges i planlægningen. Se udkastets trinforløb på side 6.

Når eleven viser sit projekt

Spørg, hvad eleven gerne ville vise, og om noget ændrede sig undervejs. En skitse, der blev fravalgt, kan være et godt sted at begynde. Guiden introducerer arbejdsformerne, men er ikke en fuldstændig samling af temaer eller et bedømmelsesskema.