Materialer og teknikker i billedkunst i 2.–3. klasse

Hvad er billedbearbejdning?

Når et barn prøver, hvordan en blyant tegner på ru papir, eller hvordan papir kan foldes til en form, undersøger barnet materialets muligheder. Fagplanudkastet kalder arbejdet med materialer, redskaber og teknikker for billedbearbejdning. I 2.–3. klasse skal eleverne lære et udvalg af enkle materialer at kende gennem praktiske forsøg. Se side 7.

Området omfatter både analoge og digitale billeder. Udkastet nævner blandt andet tegning, tryk, maleri, collage og rumlige udtryk. Det er et fælles trinforløb; teksten fordeler ikke alle teknikker på henholdsvis 2. og 3. klasse.

To kanter på det samme træ

Her er vores tænkte eksempel. Et barn vil lave et træ i en collage. Barnet klipper først kronen ud af papir og prøver derefter at rive en anden krone. De to former lægges ved siden af hinanden, før barnet vælger, hvilken der skal indgå i billedet.

Brug samme slags papir til begge kroner, og lav dem omtrent lige store. Så er det lettere at sammenligne kanterne. Den klippede kant kan være jævn, mens den revne kan få små ujævnheder. Lad barnet beskrive de kanter, der faktisk kom frem; de behøver ikke se ud på en bestemt måde.

Barnet kan derefter flytte delene rundt og se, hvilken krone der passer til træet. Et ekstra forsøg kan være at folde papiret, så en del løfter sig fra underlaget. Afhængigt af lyset kan folden kaste en skygge. Her ændrer barnet også formen i rummet, ikke kun kanten.

Spørg eksempelvis: “Hvilken kant passer til dit træ, og hvad vil du have den til at vise?” Barnet kan pege på en detalje i de to forsøg og forklare sit valg. Det er vores forslag til samtalen, ikke et officielt bedømmelseskriterium.

Opgaven er ikke en foreskrevet metode fra fagplanen. Den viser, hvordan et lille materialeforsøg kan indgå i billedarbejdet uden at kræve et bestemt færdigt resultat.

Hvad skal barnet lægge mærke til?

Udkastet beskriver undersøgelser af materialers overflade og opbygning samt forskelle mellem eksempelvis våde og tørre materialer. Eleverne skal også lære, hvad de grundlæggende redskaber kan bruges til. Se indhold og mål på side 7.

I collageeksemplet kan barnet vise, hvordan kanten er lavet, og vælge den ene version med en begrundelse. Et forsøg, barnet fravælger, kan stadig fortælle noget om arbejdet. Vores eksempel handler kun om papir; det dækker ikke fagplanens øvrige materialer eller digitale udtryksformer.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål har allerede praktisk materialearbejde efter 3. klasse. Under billedfremstilling står blandt andet tegning, maleri, collage, skulptur og digitale billeder. De vejledende mål beskriver konkrete teknikker og kendskab til materialers udtryksmuligheder. Se side 5.

Fagplanudkastet samler arbejdet med materialer og teknikker i et navngivet indholdsområde. Målet beskriver afprøvning af udtryksformer mere samlet. Det er en ændring i organisering og formulering, ikke dokumentation for, at eleverne først nu skal eksperimentere med materialer.

Der er heller ikke belæg for at kalde digitale billeder nye: de har deres egen kolonne i Fælles Mål. Omvendt kan man ikke udlede, at enhver tidligere teknik er bortfaldet, fordi den ikke står som et særskilt mål i udkastet.

Fælles Mål-dokumentet skelner mellem bindende kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål og har et opdateringsforbehold. Læs side 1. Vi sammenligner dokumenternes indhold, ikke skolens konkrete årsplan.

Når billedet kommer med hjem

Spørg gerne, hvad barnet prøvede før den færdige version. Måske ligger den vigtigste forklaring i en skitse eller en lille papirrest. Der er ikke grundlag i kilden for at kræve særlige materialekøb eller ekstra hjemmeøvelser.

Læs videre om at udvikle og præsentere et billede.