At undersøge billeder i 2.–3. klasse

At se efter, før man forklarer

I billedudforskning undersøger eleverne egne og andres billeder. De sammenligner billeder og taler om, hvordan de er bygget op. Opdagelserne skal også kunne bruges i deres eget billedarbejde. Det er indholdet i fagplanudkastets område for 2.–3. klasse. Se side 8.

Udkastet nævner blandt andet genre, komposition og synsvinkel. Komposition handler her om billedets opbygning: Hvad fylder, og hvordan er delene placeret? Synsvinkel handler om, hvorfra motivet ses. Ordene kan knyttes til noget, barnet kan pege på i et billede.

Den samme stol fra to steder

Vores tænkte eksempel begynder med to billeder af den samme stol. Det ene viser stolen forfra i almindelig øjenhøjde. Det andet er taget tæt ved gulvet, så man ser op mod sædet. Ingen af billederne er gengivet her; beskrivelsen er lavet til denne forklaring.

Eleverne sammenligner, hvor meget stolens ben fylder, og hvilke dele af sædet de kan se. Derefter taler de om, hvordan stolen virker i de to billeder. En elev synes måske, at den virker større eller mere voldsom nedefra. Det er elevens fortolkning, som samtalen kan undersøge: Hvad i billedet får dig til at tænke det?

Stolen er stadig den samme. Hvis fotografen også er gået tættere på eller har beskåret billedet, kan det påvirke, hvor meget stolen fylder. Derfor kan eleverne ikke forklare hele forskellen med synsvinklen alene, medmindre de også ved noget om, hvordan billederne blev lavet.

Læg mærke til forskellen mellem at iagttage og at fortolke. “Jeg kan se undersiden af sædet” peger på noget synligt. “Stolen virker truende” er et bud på virkningen. I vores eksempel er der plads til forskellige bud, men eleverne skal kunne vise, hvad de bygger dem på.

Et efterfølgende billede kan afprøve den opdagelse. Barnet vælger selv, om stolen skal ses ovenfra, forfra eller nedefra, og undersøger, hvad valget gør. Det illustrerer forbindelsen mellem at se på billeder og selv at fremstille dem; det er ikke en officiel opgave.

Hvorfor sammenligne og sortere?

Udkastets mål beskriver, at eleverne undersøger og sorterer visuelle virkemidler og bruger enkle virkemidler selv. Indholdet omfatter også billedsamtaler og kropslige, legende oplevelser med billeder. Se side 8.

En mulig sortering kunne være billeder med et stort motiv tæt på og billeder, hvor motivet fylder lidt i omgivelserne. Når et billede er svært at placere, kan eleven forklare hvorfor. Kategorien bliver dermed noget, man undersøger sammen, frem for et facit, der skal gættes. Det er vores forslag; kilden foreskriver ikke netop disse kategorier.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 3. klasse har allerede billedanalyse. De vejledende mål omfatter kategorisering, billedgenrer, opbygning og indhold samt synsvinklers betydning. Fugle-, frø- og normalperspektiv er nævnt i tabellen. Se side 5.

Det nye navn billedudforskning betyder derfor ikke, at samtaler og undersøgelser af billeder er nye. Udkastet beskriver sammenligning og udforskning med inspiration til egne billeder som en del af samme område. Den forbindelse er tydelig i formuleringen af målet.

Fælles Mål rummer desuden billedfunktion og visuelle tegn. Udkastets korte beskrivelse kan ikke alene bruges som bevis for, at alt tidligere indhold enten fortsætter uændret eller er fjernet. Det kræver en mere detaljeret sammenholdelse af de enkelte emner og dokumenternes status.

Læs også Fælles Mål-dokumentets opdateringsforbehold og forklaring af bindende og vejledende mål på side 1. Denne side sammenligner teksterne; den fastlægger ikke krav til en bestemt time.

En billedsamtale derhjemme

Hvis barnet har lyst til at vise et billede, kan I begynde med: “Hvad lagde du først mærke til?” Bed derefter barnet pege på en detalje og forklare, hvordan den påvirker oplevelsen af billedet. I kan godt opleve billedet forskelligt og undersøge, hvad I hver især lægger mærke til.

Læs videre om materialeforsøg eller at skabe og vise billeder.