At skabe og vise billeder i 2.–3. klasse

Hvor begynder et billede?

Et billede kan begynde med noget, barnet har oplevet. Det kan også begynde med en farve eller en regel: Hvad kan jeg lave, hvis alle former skal være runde? I fagplanudkastets billedfremstilling for 2.–3. klasse prøver eleverne forskellige måder at skabe billeder med indhold på. De skal også øve sig i at vise billederne og forklare deres valg. Se side 8.

Fire indgange til arbejdet

Udkastet bruger fire faglige betegnelser. Tabellen forklarer dem med vores egne tænkte eksempler; eksemplerne er ikke obligatoriske opgaver.

Tilgang i udkastet	Et muligt udgangspunkt
Tematisk	Barnet laver et billede af at vente på bussen og vælger, hvad der skal vise ventetiden.
Formsproglig	Barnet prøver, hvordan store og små blå former virker på samme papir.
Konceptuel	Barnet arbejder efter en enkel selvvalgt regel, eksempelvis at alle former skal røre en anden form.
Stedbaseret	Barnet undersøger lys og skygger ved skolens indgang og bruger indtrykkene i et billede.

Betegnelserne og deres indhold stammer fra side 8. En opgave kan rumme flere tilgange. Et billede af skolegården kan for eksempel både tage udgangspunkt i et sted og i former, barnet har opdaget der.

Hvad sker der, når billederne hænges op?

Forestil dig, at en lille gruppe har lavet tre billeder af et busstoppested: et med en person, der venter, et med en bus og et med et tomt stoppested. Gruppen hænger dem først op i den rækkefølge. En beskuer kan læse det som en lille fortælling om en person, der tager bussen. Men billederne viser ikke selve påstigningen.

Prøv så rækkefølgen tomt stoppested, ventende person, bus. Hvad ændrer det ved den fortælling, I forestiller jer? Billederne er de samme; det er placeringen, der er ændret. Gruppen kan også vælge at vise dem hver for sig, hvis de ikke skal læses som en fortælling.

Et barn kan forklare: “Jeg lod der være meget tom plads, fordi der ikke skete noget.” Et andet barn kan have valgt mange små detaljer. Samtalen kan handle om, hvor man ser valgene i billederne, også når børnene har løst opgaven forskelligt.

Det er vores konstruerede eksempel på præsentation og samtale. Udkastets mål omfatter enkle præsentations- og udstillingsformer, men fastsætter ikke denne fremgangsmåde eller disse elevsvar. Se mål på side 8.

At tale om et billede behøver i eksemplet ikke være en lang fremlæggelse. Barnet kan begynde med at pege på et valg og forklare det. Det er et redaktionelt forslag, som læreren må tilpasse undervisningen.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 3. klasse indeholder allerede billeder ud fra idéer og oplevelser samt collage med tematisk indhold. Under billedkommunikation står præsentation af egne billeder og etablering af en udstilling. Se side 5.

I udkastet indgår præsentation og udstilling i billedfremstilling. Fire tilgange til billedarbejdet er samtidig skrevet frem i områdets indholdsbeskrivelse. Derfor kan man pege på en anden struktur og mere eksplicitte betegnelser for tilgange. Man kan ikke sige, at børn ikke tidligere har arbejdet med idéer, steder eller udstillinger.

Det gamle områdenavn billedkommunikation har ikke en selvstændig plads i udkastets oversigt på side 6. Indhold om at vise billeder og forklare valg er dog fortsat synligt på side 8. Et ændret områdenavn er derfor ikke i sig selv et fjernet indhold.

Sammenligningen skal læses med Fælles Mål-dokumentets forbehold på side 1, herunder forskellen på bindende og vejledende mål. Fagplanen er et udkast.

Et spørgsmål til barnets billede

“Hvad begyndte du med?” kan åbne for en forklaring om idéen, materialet eller stedet. Følg barnets svar frem for at gætte, hvad billedet burde forestille. Vil barnet vise et tidligere forsøg, kan I sammen se, hvad der blev ændret.

Læs også om at undersøge andre billeder.