Billedidéer og udstillinger i 4.–6. klasse

Et billede med en hensigt

I billedfremstilling for 4.–6. klasse arbejder eleverne med indhold, de selv er optaget af. De skal udvikle billeder gennem forsøg, vælge relevante tilgange og forklare deres arbejde med faglige ord. Udkastet beskriver også, at billeder kan rumme flere betydninger. Se side 9.

Det betyder ikke, at eleven skal skjule en bestemt besked, som andre skal gætte. Vores læsning er, at samtalen må rumme både elevens hensigt og det, andre faktisk får øje på. Det er en redaktionel forklaring af arbejdsformen, ikke et ekstra officielt mål.

Hvad betyder det at kuratere?

Udkastet bruger ordet kuratere om elevernes præsentation og iscenesættelse af egne billeder. I denne sammenhæng kan det forklares som at udvælge og arrangere billeder, så deres præsentation er gennemtænkt. Kilden knytter arbejdet til formidling og brug af fagbegreber. Se side 9.

Her er vores tænkte eksempel: En gruppe har lavet billeder af steder, man kan være alene. Motiverne er en lille læsekrog, en tom gang og en stor sal. Billederne har samme størrelse. Først hænger gruppen dem efter størrelsen på de rum, de forestiller: krog, gang, sal. Derefter prøver de at placere dem efter, hvor rolige eller urolige de oplever billederne.

I vores eksempel er eleverne uenige: Salen virker rolig på én elev og ubehagelig på en anden. Den ene peger på pladsen mellem genstandene, den anden på de mørke hjørner. Gruppen kan undersøge begge begrundelser. Den behøver ikke blive enig om én følelse, før den vælger en rækkefølge og en titel.

Prøv eksempelvis titlerne “Plads til ro” og “Ingen andre her” til de samme billeder. Hvilke detaljer lægger I mærke til under hver titel? Titlerne er vores forslag. De kan invitere til forskellige læsninger, men bestemmer ikke, hvad en beskuer skal føle.

Eksemplet er ikke en analyse af eksisterende elevværker. Det viser, at præsentationen også rummer billedfaglige valg, selv om billederne allerede er fremstillet.

Flere måder at arbejde med en idé

Udkastet beskriver tematisk arbejde med både hverdagen og globale temaer. Det beskriver også arbejde med farver, komposition og kontraster, med selvvalgte regler for en idé og med sanseindtryk fra nærmiljøet. Se indholdsbeskrivelsen på side 9.

I eksemplet med steder kan en elev begynde med at undersøge en faktisk krog på skolen. En anden kan begynde med en regel om kun at bruge to former. Begge må overveje, om deres valg hjælper billedets hensigt. Kilden opstiller ikke en fast rækkefølge, hvor alle tilgange skal gennemføres i samme opgave.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 6. klasse har allerede et kompetencemål om eksperimenterende billedfremstilling med vægt på temaer. Under billedkommunikation findes digitale udstillinger og formidling med billeder i kunst- og kulturprojekter. Se side 6.

Udkastet placerer præsentation og kuratering inden for billedfremstilling og beskriver tilgange til billedarbejdet samlet. Vi kan derfor pege på, hvordan indholdet er organiseret anderledes. Vi kan ikke kalde udstillinger, temaarbejde eller nærmiljøet nye i undervisningen: Fælles Mål omtaler også, at omgivelserne indgår i billedfremstilling.

Fælles Måls kompetencemål og vejledende færdigheds- og vidensmål har forskellig status. PDF’en forklarer det sammen med sit opdateringsforbehold på side 1. Denne sammenligning af tekster er ikke en færdig årsplan.

Når du ser klassens udstilling

Spørg, hvorfor billederne hænger netop sådan. Barnet kan måske forklare et valg, du ikke selv havde opdaget. Hvis din oplevelse er en anden end barnets hensigt, kan I se efter, hvad der skaber forskellen, uden at gøre samtalen til en prøve i at gætte rigtigt.

Læs videre om billeders funktion og sammenhæng.