Billedanalyse og billedudforskning i 4.–6. klasse

Hvad bruges billedet til?

I 4.–6. klasse beskriver fagplanudkastet billedudforskning med blik for blandt andet genre, komposition og funktion. Eleverne sammenligner og udvælger billeder og bruger fagbegreber til at forklare de virkemidler, de ser. De skal også afprøve virkemidler i egne billeder. Læs beskrivelsen på side 9 og indhold og mål på side 10.

Funktion handler her om, hvad billedet bruges til i sin sammenhæng. Et billede kan eksempelvis indgå i en forklaring, en invitation eller en kunstnerisk fremstilling. Det er vores eksempler; udkastet fastlægger ikke netop disse kategorier.

Samme motiv, forskellig sammenhæng

Forestil dig et foto af en tom bænk. På en tegnet oversigt over skolegården står fotoet ved en markering af bænkens placering. Fotoet hjælper læseren med at genkende bænken; markeringen viser, hvor den står. På en plakat til en opdigtet udstilling med titlen “Ensomhed” indgår samme foto i en anden sammenhæng.

Eleverne kan først beskrive, hvad der er uændret: bænken, udsnittet og lyset. Derefter kan de undersøge, hvad oversigten eller plakaten får dem til at lægge mærke til. I det første tilfælde er placeringen nyttig. I det andet kan titlen give anledning til en fortolkning af den tomme plads.

Det er vores konstruerede eksempel. Der er ikke tale om en virkelig kampagne eller et bestemt kunstværk. Pointen er at adskille det synlige i fotoet fra den sammenhæng, fotoet bliver brugt i. Eleverne skal ikke slutte, at enhver tom bænk betyder ensomhed.

I eksemplet	Hvad kan eleven undersøge?
Selve fotoet	Hvilke detaljer kan ses, uanset hvor fotoet vises?
Oversigten	Hvordan hjælper placeringen læseren med at finde bænken?
Udstillingsplakaten	Hvad får titlen “Ensomhed” eleven til at lægge mærke til?

Tabellen er en læsevej til det tænkte eksempel, ikke svar fra en afprøvning. Hvis en elev oplever bænken som et rart sted at sidde alene, kan eleven forklare det med detaljer fra billedet. Titlen bestemmer ikke, hvad alle skal føle.

Som et efterfølgende forsøg kan en elev vælge sit eget motiv og afprøve to præsentationer. Hvad ændrer en titel eller placering ved oplevelsen? Forsøget kan forbinde billedsamtalen med elevens egne valg, uden at eleven behøver kopiere det oprindelige eksempel.

Fagord skal hjælpe med at forklare

Udkastet nævner billeders opbygning og indhold, formsprog, blikpositioner og funktioner. Det beskriver også kropslige og eksperimenterende møder med billeder. Se side 10.

I vores eksempel kan ordet komposition hjælpe eleven med at tale om, hvor bænken ligger i billedfladen, og hvor meget plads der er omkring den. Ordet funktion hjælper med at tale om billedets brug. Et fagord gør mest nytte, når eleven kan forbinde det med et konkret valg eller en iagttagelse.

Kilden foreskriver ikke vores billedsamtale. Den beskriver et område, hvor elevernes undersøgelser skal bidrage til deres eget billedarbejde. Eksemplerne her dækker ikke alle genrer og billedtyper.

Et virkeligt værk: regn over en bro

Åbn Hiroshiges brobillede hos Tokyo Fuji Art Museum, så I kan se detaljerne, mens I læser. Museet registrerer værket som Sudden Shower over Shin Ohashi Bridge and Atake, af Utagawa Hiroshige, fra 1857. Det er et farvetræsnit på papir og indgår i serien One Hundred Scenic Spots of Edo. Oplysningerne giver billedet en bestemt kunstner, teknik og tid; det er ikke et anonymt foto af regnvejr.

Vi gengiver ikke museumsbilledet her. Nedenfor er vores egen billedlæsning og et forslag til arbejde i 4.–6. klasse. Værket er valgt af redaktionen, ikke udpeget som obligatorisk i fagplanen.

Begynd med broen. Den skærer skråt gennem billedets nederste del, fra lavere i venstre side til højere i højre. Vi kalder den retning en diagonal. Broens brede flade og mørke bærende dele fylder meget i forgrunden. Bagved ligger vandet og en fjern bred med mindre tydelige former. Det giver et konkret sted at tale om dybde: Hvilke dele oplever eleven som nærmest, og hvilke detaljer understøtter det?

Regnen er tegnet med mange tynde, mørke streger. De løber næsten lodret, men hælder, og deres retning er anderledes end broens. Gentagelsen kan beskrives som en rytme. Prøv at følge én regnstreg med fingeren foran skærmen og derefter broens kant. Fingeren viser to forskellige retninger; det er endnu ikke en forklaring på, hvad kunstneren ønskede at få os til at føle.

Se også forskellen mellem den lyse broflade og de mørke dele under den. Her bruger vi kontrast om en synlig forskel mellem lyst og mørkt. De fine regnstreger står samtidig over for broens større sammenhængende flader. En elev kan pege på begge forskelle, før vedkommende foreslår, hvilken virkning de har.

Hvad ser vi, og hvad tolker vi?

“Der er personer og paraplyer på broen” er en iagttagelse, som kan kontrolleres i billedet. “Personerne skynder sig hjem” tilføjer både en bevægelse og et mål for turen. Deres kropsstillinger kan give anledning til at tale om hast, men billedet fortæller os ikke, hvor de skal hen.

En mere præcis billedlæsning kunne lyde: “Jeg oplever hast, fordi flere kroppe hælder fremad, og regnstregerne fylder næsten hele billedet.” Det er vores formulerede eksempel, ikke et elevsvar eller et citat fra museet. En anden læser kan opleve et øjeblik, der er standset. Begge må vise, hvilke detaljer deres læsning bygger på.

Årstallet 1857 kan vi ikke se ud af regnstregerne. Det kommer fra museumsregistreringen. På samme måde er oplevelsen af hast en fortolkning, ikke en oplysning, museets titel beviser. Lad eleven skrive to korte noter: én med en synlig detalje og én med en kildeoplysning. Det gør forskellen mellem billedanalyse og baggrundsviden tydelig.

Afprøv retningerne i en egen skitse

Her er vores eget skitseforsøg. Brug et andet motiv, for eksempel en sti gennem en park, og lav to lige store billedfelter. I begge tegnes stien fra nederst til venstre mod højre side, med en lille figur på stien og et lyst felt bagved. Behold motiv, placering og mørke flader så ens som muligt.

I skitse A tilføjes tynde lodrette streger over billedfladen. I skitse B bruges omtrent samme antal streger, men de hælder tydeligt mod højre. Det, eleven bevidst ændrer, er stregernes retning. Skitserne er blyantstegninger; forsøget lærer ikke eleven at udføre et farvetræsnit.

Læg skitserne ved siden af hinanden. Kan en makker udpege ændringen uden at få den forklaret? Opleves vejr eller bevægelse forskelligt, og hvor i skitsen ses det? Hvis stien også blev bredere i B, må eleven notere det: Så er retningen ikke den eneste forskel, der kan have betydning.

Eleven vælger derefter én version og skriver en begrundelse, for eksempel: “Jeg beholder de skrå streger, fordi jeg oplever mere bevægelse omkring figuren.” Ingen bestemt stemning er facit. Opgaven forbinder et iagttaget virkemiddel med elevens eget valg og en synlig afprøvning.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål efter 6. klasse har under billedanalyse allerede et kompetencemål om at analysere og vurdere billeders anvendelse. De vejledende mål omfatter blandt andet funktion i en sammenhæng, blikpositioner, balance, rytme og farvers virkning. Se side 6.

Fagplanudkastet kalder området billedudforskning og knytter udvælgelse af virkemidler til afprøvning i egne billeder. Det ændrede navn er ikke belæg for, at billedanalyse forsvinder. Flere af de faglige ord og undersøgelser kan genfindes på tværs af dokumenterne.

Fælles Mål er mere detaljeret om eksempelvis centrale perioder og billedudtryk på tværs af kulturer. Udkastets kortere formulering kan ikke i sig selv afgøre, hvordan hvert tidligere indholdspunkt skal behandles. Det kræver en sammenligning på emneniveau, ikke kun en sammenligning af overskrifter.

I brobilledet kan eleverne undersøge den rytme, som gentagne regnstreger skaber, og begrunde deres blik på personerne. Det giver konkrete forbindelser til Fælles Måls billedkomposition og blikpositioner. Når eleven vælger stregernes retning og afprøver den i sin egen skitse, arbejder eksemplet også med udkastets forbindelse mellem billedudforskning og eget billedarbejde. Ingen af dokumenterne foreskriver netop denne skitseøvelse.

Ét værk fra 1857 giver et historisk holdepunkt, men dækker ikke centrale perioder eller en sammenligning af kulturers billedudtryk. Det kræver flere værker og kilder. Guiden giver heller ikke en generel regel om, hvad en bestemt farve betyder i en kultur.

Fælles Mål-dokumentet har et opdateringsforbehold på side 1 og skelner mellem bindende og vejledende mål. Fagplanen er et udkast.

Et spørgsmål til et billede i hverdagen

“Hvor møder vi billedet, og hvad skal det bruges til her?” kan være et sted at begynde. Se derefter på de synlige detaljer. Det hjælper samtalen med at holde iagttagelse, sammenhæng og fortolkning adskilt.

Læs også om at kuratere egne billeder.