Sprog og sproglæring i dansk som andetsprog, basis

To navne i samme udkast

Oversigten kalder området sprog og sproglæring, mens den detaljerede beskrivelse bruger sprog og sprogbrug. Sammenlign side 6 med side 8. Denne guide følger indholdet i den detaljerede beskrivelse. Navneforskellen er ikke belæg for, at der er to særskilte områder.

At undersøge det danske sprog

Eleverne skal arbejde med, hvordan dansk bruges og er bygget op. Udkastet beskriver blandt andet sammenligninger med sprog, de allerede kender. Det omfatter ord fra hverdagen og fagene samt forskelle og ligheder i sætninger og tekster. Se side 8.

En sammenligning kan begynde med noget, eleven undrer sig over. Skal et ord ændre form, når der er flere af noget? Hvor står ordene i en sætning? Man behøver ikke finde et ord, der passer præcis én til én mellem to sprog. Spørgsmålet kan netop vise, at sprogene udtrykker noget forskelligt.

Det er vores forklaring af en undersøgende tilgang. Udkastet opstiller ikke en bestemt liste af sprog, der skal sammenlignes, eller et krav om, at eleverne skal forklare deres førstesprog for hele klassen.

Bøjning, ordstilling og udtale

Indholdet omfatter bøjning af ord og enkle ordstillinger i forskellige samtaler og teksttyper. Udtale indgår også: lyde, tryk, intonation og rytme. Se side 8.

Bøjning kan i en konkret forklaring handle om forskellen på “en stol” og “to stole”. Ordstilling handler om, hvor ordene står. Intonation er stemmens bevægelse gennem en ytring. Disse korte forklaringer er ikke en fuld grammatik eller et program for udtaleundervisning.

Udkastet beskriver trygge rammer, hvor fejl kan give indsigt i sproglig udvikling. En formulering, der endnu ikke følger dansk sprogbrug, kan derfor give anledning til at undersøge et mønster. Det er ikke en begrundelse for at bedømme elevens faglige viden alene ud fra sproglig korrekthed.

Et eksempel: én stol, flere stole

Læreren viser et billede med én stol og et billede med to. Eleven beskriver billederne, og de skriver “en stol” og “to stole” ved siden af hinanden. De undersøger, hvad der er ændret i ordet, og om eleven kender en måde at udtrykke samme forskel på i et andet sprog.

Derefter prøver de med “en bil” og “to biler”. Nu er endelsen en anden. De første to ordpar giver anledning til at opdage variation, men de beviser ikke en regel for alle danske navneord. Læreren kan vælge flere eksempler, når eleven er klar til at undersøge videre.

De kan skrive ændringen ud: stol bliver til stole med endelsen -e; bil bliver til biler med endelsen -er. Begge ordpar udtrykker her forskellen mellem én og flere, men de gør det med forskellige endelser. Eleven kan pege på ændringen, uden først at skulle kende betegnelsen for den.

Det er redaktionens eget eksempel. Det viser, hvordan en lille forskel i betydning kan undersøges gennem ords form. Det er ikke en officiel opgave, og elevens svar skal ikke bruges som en samlet prøve i dansk. Sammenligningen med et andet sprog må bygge på, hvad eleven faktisk kender, frem for en antagelse om, hvordan sproget fungerer.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om, at eleverne samtaler om og undersøger sprogets brug og opbygning i hverdag og fag. De skal sammenligne danske ord og begreber med sprog, de allerede kender. Se side 8.

I stole-eksemplet kan eleven vise, hvilken forskel der er fundet, eller stille et nyt spørgsmål. Udkastet kræver ikke her, at forklaringen bruger bestemte grammatiske fagord. Det angiver heller ikke en færdig liste af bøjningsformer, som skal mestres på et bestemt tidspunkt.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls formål omtaler allerede bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og tager afsæt i elevernes samlede sproglige forudsætninger. Se side 3. Den detaljerede tabel rummer blandt andet sætningsstrukturer, orddannelse, artikulation og brug af modersmål og kodeskift i kommunikationsstrategier. Se side 5.

Udkastet giver arbejdet med sprogets brug og opbygning et samlet område. Det betyder ikke, at grammatik, udtale eller elevens andre sprog er nye hensyn. Sammenligningen her viser forbindelserne, men gennemgår ikke hver tidligere målformulering.

Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold. Guiden er en redaktionel indholdsforklaring.