Lytte og læse i supplerende DSA, 0.–3. klasse

Hvad skal eleven forstå?

I børnehaveklassen–3. klasse beskriver fagplanudkastet arbejdet med at forstå hovedindholdet, når eleverne lytter og læser på et enkelt fagsprog. Se side 7. Emnerne skal være tæt på deres hverdag, og de skal lære måder at komme videre på, når forståelsen bliver vanskelig. Se side 8.

Forløbet er ikke en fælles læseplan for alle fire klassetrin. Tekster og støtte må vælges efter den konkrete elev og undervisning. Et barn kan have forstået en mundtlig forklaring uden endnu at kunne læse den samme forklaring selv.

At lytte med et formål

Udkastet nævner oplæsninger, korte oplæg og instruktioner. Ved instruktioner indgår også at udføre de beskrevne handlinger. Eleverne skal have støtte til at lytte efter nøgleord og efter noget bestemt, som hjælper dem med at forstå sammenhængen. Se side 8.

En lytteopgave kan i vores forklaring være at finde ud af, hvilken genstand der skal flyttes, og hvor den skal hen. Hvis eleven er i tvivl, kan læreren undersøge, om det var genstandens navn eller ordet for placeringen, der gjorde beskeden svær. En forkert handling forklarer ikke i sig selv årsagen.

Støtte til den korte fagtekst

Ved læsning nævnes overskrift, illustrationer og en liste med ordforklaringer. Indholdet skal forstås i forhold til emnet og tekstens formål. Eleverne skal også lege med ord og vendinger fra sprog, de kender, og begynde at undersøge, hvordan disse erfaringer kan hjælpe dem. Se side 8.

En illustration kan gøre et ukendt ord lettere at forstå. Men et billede kan også rumme noget, teksten slet ikke handler om. Derfor er det nyttigt at spørge, hvilke ord og hvilke dele af billedet der hører sammen. Det er vores præcisering af, hvordan støtten kan bruges.

Et eksempel: hvor skal kortet ligge?

Eleven har et kort med en tegnet cirkel og en lille æske. Læreren siger: “Læg kortet ved siden af æsken.” Eleven prøver og fortæller eller viser, hvad beskeden betød. De sammenligner med en tegning, hvor kortet ligger inde i æsken, og taler om forskellen.

Bagefter møder eleven en kort skrevet besked med samme indhold og får hjælp til at forbinde ordene med handlingen. En lille ordliste kan vise “kort” og “æske”. Den voksne kan vælge at arbejde videre med placeringsudtrykket, hvis det var dét, der gav tvivl.

Det er redaktionens eget eksempel. Opgaven gør en sproglig forskel konkret, men er ikke en officiel test eller en metode til at vurdere barnets samlede læsefærdighed. Hvis eleven flytter kortet korrekt, kan det også skyldes støtte fra situationen; det dokumenterer ikke alene selvstændig læsning.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls tabel efter 2. klasse indeholder allerede lytning til korte beskeder og handling efter dem, spørgsmål som lyttestrategi samt forståelse af hovedindhold i læsning. Den har læsning og lytning som separate kompetenceområder. Se side 5.

Udkastet samler områderne og nævner blandt andet ordlister og lytning med et bestemt formål. Det betyder ikke, at forståelsesstrategier først nu er en del af undervisningen. Den konkrete støtte beskrives i en ny struktur.

Målet i udkastet omfatter samtale om forståelse og oplevelser samt brug af enkle strategier. Se side 8. Sammenligningen med det tidligere målpunkt efter 2. klasse er ikke en én-til-én-sammenligning med hele 0.–3. klasse. Den afgør heller ikke status for alle tidligere afkodningsmål. Læs PDF’ens statusforbehold på side 1.