Sprog og sproglæring i supplerende DSA, 0.–3. klasse

Nysgerrighed på ordene i fagene

Fagplanudkastet beskriver, at eleverne skal udvikle et begyndende fagsprog og undersøge, hvordan dansk bruges og er bygget op. For børnehaveklassen–3. klasse sker arbejdet blandt andet gennem leg med sproget og sammenligninger med sprog, eleverne kender. Se side 8.

Et fagord kan være nyt på dansk, selv om eleven kender betydningen. Omvendt kan et velkendt ord blive brugt på en måde, eleven ikke har mødt før. Arbejdet skal derfor handle om betydning og brug, ikke alene om at gentage ord korrekt.

Hvad undersøger eleverne?

Indholdet omfatter ords betydning og bøjning samt sætningers funktion i enkle faglige tekster og ytringer. Eleverne skal have støtte til at finde forskelle og ligheder mellem danske ord og ord på sprog, de allerede kender. Se side 8.

At bøje et ord kan for eksempel være at ændre det, når man beskriver flere genstande i stedet for én. At undersøge en sætnings funktion kan handle om, hvorvidt den spørger om noget eller fortæller noget. Det er korte redaktionelle forklaringer, ikke en fuld gennemgang af grammatikken for dette forløb.

Udkastet beskriver trygge rammer, hvor fejl forstås som en del af den sproglige udvikling. Det giver plads til at afprøve et udtryk og undersøge, hvad der skal ændres. Teksten opstiller ikke her en fælles liste over grammatiske fagord, som alle elever skal kunne forklare.

Et eksempel: spørger vi eller fortæller vi?

En elev arbejder med to sætninger til en tegning: “Bilen er rød” og “Er bilen rød?” Den voksne læser dem højt, og eleven undersøger, hvilken sætning der spørger om farven, og hvilken der fortæller den. De ser på, hvordan ordenes rækkefølge er ændret.

I udsagnet står “bilen” før “er”. I spørgsmålet står “er” først. “Ja, den er rød” er et muligt svar på spørgsmålet. Svaret er et skrevet eksempel, ikke noget en elev har sagt i en afprøvning. Det gør forskellen mellem de to sætningers brug tydelig, selv om ordene næsten er de samme.

Eleven kan foreslå et andet ord i stedet for “rød” og prøve sætningerne igen. Hvis eleven kender et andet sprog, kan de også undersøge, hvordan eleven ville spørge på det sprog. De skal ikke forvente, at forskellen markeres på præcis samme måde som på dansk.

Det er redaktionens eget eksempel. Det viser en forskel mellem at spørge og at fortælle med et lille stykke dansk. To sætninger er ikke nok til at udlede regler for alle danske spørgsmål, og opgaven er ikke en officiel sprogvurdering.

En elev kan vise forståelse ved at bruge sætningen i en samtale, selv om eleven endnu ikke kan forklare ordene “ordstilling” eller “spørgesætning”. I dette eksempel er samtalen om betydningen udgangspunktet; den konkrete støtte må vælges efter eleven.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om at lege med sprogets form, få begyndende forståelse af dansk i faglig undervisning og være opmærksom på sammenligninger med kendte sprog. Se side 8.

Det er et mål for et samlet trinforløb. Det er ikke en forventning om, at alle børn allerede ved skolestart kan sammenligne sætningsopbygning på flere sprog. Guiden kan heller ikke afgøre, hvilken sprogstøtte et bestemt barn har brug for.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse findes allerede i Fælles Måls formål. Se side 3. Tabellen efter 2. klasse rummer blandt andet ords betydning, sætningsstrukturer og orddannelse under læsning og skrivning. Se side 5.

Udkastet samler sproglæring i et særskilt område og nævner enkle sammenligninger med kendte sprog i indhold og mål. Det er en anden organisering og en tydelig formulering af sammenligningsarbejdet. Det er ikke dokumentation for, at sprogbevidsthed tidligere manglede.

Det tidligere målpunkt efter 2. klasse dækker ikke samme tidsrum som udkastets børnehaveklasse–3. klasse. Denne guide sammenligner udvalgt indhold uden at erklære alle tidligere mål videreført eller fjernet. PDF’ens side 1 beskriver desuden status og opdateringsforbehold.