Lytte og læse i supplerende DSA, 4.–6. klasse

Sammenhæng i det faglige indhold

På mellemtrinnet beskriver fagplanudkastet arbejdet med at forstå det faglige indhold i sammenhæng, når eleverne lytter og læser. De skal bruge forståelsesstrategier og udvikle deres fagsprog gennem relevante emner i undervisningen. Se side 9.

Det kan være nødvendigt at forbinde oplysninger fra flere steder i en tekst. At kende betydningen af et fagord er ikke altid nok til at forstå, hvorfor det optræder netop dér. Derfor beskriver området også samtaler om tekstens eller oplæggets formål og indhold.

At lytte efter det relevante

Udkastet nævner faglige oplæg med flere deltagere og selektiv lytning. Eleverne skal blandt andet lytte efter gentagelser og bestemte fagord og sortere oplysninger fra, som ikke er relevante for formålet. Se side 9.

Selektiv betyder i denne forklaring, at man lytter efter noget bestemt. Det er ikke en tilladelse til at se bort fra oplysninger, som modsiger ens første forståelse. Formålet skal afgøre, hvad man har brug for at få fat i.

Når flere taler, kan eleven også have brug for hjælp til at holde deres bidrag adskilt. Hvem gav oplysningen, og var det et svar på det spørgsmål, klassen undersøgte? Det er redaktionelle spørgsmål til en mulig aktivitet, ikke en officiel tjekliste.

Hvilke læsestrategier nævnes?

Eleverne skal møde fagtekster og få støtte ud fra emne og formål. Udkastet nævner forventninger ud fra overskriften, illustrationer som støtte og arbejde med at udlede betydningen af ukendte ord. Ord og vendinger fra elevernes egne sprog indgår som en ressource. Se side 9.

En foreløbig forklaring på et ord skal kunne prøves mod teksten. Hvis resten af afsnittet ikke giver mening med den forklaring, må eleven undersøge videre med støtte. Guiden opstiller ikke én strategi, som passer til alle tekster.

Et eksempel: find oplysninger til et spørgsmål

To elever fortæller om en tænkt klasseudflugt. Den ene nævner mødested og tidspunkt; den anden beskriver, hvad klassen skal undersøge undervejs. Lytteopgaven er at finde ud af, hvad undersøgelsen går ud på.

Eleven noterer nøgleord og sammenligner bagefter med en kort skriftlig beskrivelse. Var det netop undersøgelsen, noterne handlede om, eller kom de mest til at handle om afgangstidspunktet? Tidspunktet er relevant for at møde op, men besvarer ikke det valgte spørgsmål.

Det er redaktionens eget eksempel. Det viser, hvordan samme oplæg kan læses eller høres med forskellige formål. Der er ingen virkelig udflugt eller besked til forældre bag eksemplet. Opgaven er heller ikke en prøve i elevens samlede danskfærdigheder.

Læreren kan ændre spørgsmålet og lade eleven bruge de oplysninger, der før blev sorteret fra. Det kan gøre det tydeligt, at “uvæsentlig” her afhænger af opgaven og ikke betyder, at oplysningen altid er ligegyldig.

Prøv med en kort tekst: hvad betyder opgørelse?

Her er redaktionens opdigtede tekst til læsearbejdet. Tallene beskriver ingen virkelig klasse.

Klassens valg af aktiviteter

Klassen har lavet en opgørelse over elevernes valg. I opgørelsen står der, hvor mange der har valgt hver aktivitet: 12 har valgt at tegne, og 8 har valgt brætspil. Alle 20 elever har svaret én gang. Listen viser klassens svar, ikke hvad alle børn foretrækker.

Spørg først: Hvad tror du, teksten handler om, når du kun ser overskriften? Den peger på valg af aktiviteter, men fortæller ikke, hvordan svarene er samlet. Læs så hele teksten og undersøg ordet “opgørelse”.

Et første bud kunne være “en plan for, hvad klassen skal lave”. Prøv det mod næste sætning: Her står der, hvor mange der allerede har valgt hver aktivitet. Det peger mod en oversigt over svarene. “En oversigt over, hvor mange der har valgt hvad” passer derfor bedre i denne tekst end “en plan”.

Kontrollen er at læse videre: 12 og 8 giver tilsammen 20, og alle har svaret én gang. Tallene passer til beskrivelsen af en optælling. De viser ikke, om eleverne også kan lide den anden aktivitet. Teksten oplyser kun deres ene valg.

Et muligt svar er: “Opgørelsen samler klassens svar. Jeg fandt betydningen ved at læse sætningen med ‘hvor mange’ og se på tallene.” Det er vores skrevne svar, ikke en elevobservation. Det forklarer både indholdet og det tekstspor, som blev brugt.

Her er der tydelige spor. I en anden tekst kan et ukendt ord kræve en ordforklaring fra læreren eller et opslag. Et gæt skal kunne ændres. Hvis eleven kender et brugbart udtryk på et andet sprog, kan det indgå i samtalen om betydningen; man behøver ikke finde én oversættelse, der passer i alle sammenhænge.

To stemmer, ét spørgsmål

Dette er et skrevet, opdigtet manuskript til udflugteksemplet, ikke en lydoptagelse. To personer kan læse rollerne højt. Spørgsmålet før oplæsningen er: Hvad skal klassen undersøge, og hvordan skal den samle oplysninger?

A: “Vi mødes ved skolens port klokken ni. På turen skal vi undersøge, hvordan et fællesrum bliver brugt.”

B: “Vi skal se efter aktiviteterne i rummet. Vi noterer, hvilke aktiviteter vi ser, og hvor i rummet de foregår. Vi skal ikke skrive personernes navne.”

A: “Vi går tilbage til skolen bagefter. Undersøgelsen handler altså om brugen af rummet. Vi har ikke undersøgt det endnu.”

Korte noter kunne være “fællesrum – aktiviteter – hvor i rummet”. Et samlet svar er: “Klassen skal undersøge brugen af et fællesrum ved at notere aktiviteter og deres placering. Den skal ikke notere navne.” A fortæller, hvad undersøgelsen handler om; B forklarer, hvilke oplysninger der skal samles. A gentager emnet til sidst.

“Klokken ni ved porten” svarer på, hvornår og hvor man mødes. Det besvarer ikke spørgsmålet om undersøgelsen. Skifter spørgsmålet til “Hvor skal vi mødes og hvornår?”, bliver netop de ord svaret. Derimod giver manuskriptet intet svar på, hvilke aktiviteter der faktisk blev set. Turen er endnu kun planlagt i fortællingen.

Eleven kan sammenholde noterne med manuskriptet og pege på den replik, der støtter svaret. Hvis der mangler en oplysning, kan rollerne læses igen med det konkrete spørgsmål i fokus. Læreren vælger tempo, pauser og støtte efter eleven. At læse manuskriptet på skærmen viser ikke i sig selv, hvad eleven kan forstå ved lytning.

Begge nye eksempler er små aktiviteter til et samlet 4.–6.-klasseforløb. De fastsætter ingen fælles sværhedsgrad, prøvegrænse eller vurdering af elevens samlede støttebehov. Udkastets arbejde med tekstspor, selektiv lytning og valg af strategi er beskrevet på side 9; opgaverne og svarene her er vores.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Måls tabel efter 5. klasse omfatter allerede at uddrage viden af faglige fremlæggelser, bruge forforståelse og organisere en teksts hovedindhold visuelt. Den beskriver også fagord, genre og tekstens afsender. Se side 6.

Udkastet samler lytning og læsning og nævner selektiv lytning direkte. Målet omfatter, at eleverne forklarer formål og indhold og vælger strategier, der støtter forståelsen. Se side 9. Det viderefører flere hensyn i en anden struktur; forståelsesstrategier er ikke nye i sig selv.

Det tidligere målpunkt efter 5. klasse svarer ikke til hele forløbet 4.–6. klasse. Vi udleder ikke af denne sammenligning, at bestemte tidligere mål er rykket eller bortfaldet. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.

Fælles Mål efter 5. klasse nævner også at lære nye ord og fagord gennem læsning. Efter 7. klasse står lytning efter specifikke detaljer og faglige begreber direkte i tabellen. Se side 6 og side 7. Det sidste er et andet, senere målpunkt end efter 5. klasse. Det viser en tidligere beskrivelse af målrettet lytning, men dokumenterer ikke alene, at et mål er flyttet til 4.–6. klasse i udkastet.