Sprog og sproglæring i supplerende DSA, 4.–6. klasse

Hvordan virker sproget i faget?

Fagplanudkastet beskriver, at eleverne på mellemtrinnet fortsat skal udvikle et fagsprog og forstå, hvordan dansk bruges og er bygget op i faglige sammenhænge. Sammenligninger med sprog, de kender, indgår i arbejdet. Se side 9.

En elev kan undersøge, hvorfor en forklaring bruger en bestemt formulering, eller hvad der ændres, når ordene flyttes. Det handler om at kunne bruge sproget til et fagligt indhold, ikke alene om at sætte navn på grammatiske kategorier.

Ord og sætninger i sammenhæng

Undervisningen omfatter støtte til at forstå ords betydning og sætningers funktion og opbygning i faglige teksttyper og samtaler. Eleverne skal undersøge og eksperimentere med sproget og sammenligne fag- og hverdagssprog på dansk med kendte sprog. Se side 10.

Et ords betydning må undersøges i den sammenhæng, det står i. En elev kan kende et ord fra hverdagen, men have brug for hjælp til en faglig brug. Sammenligninger mellem sprog kan gøre forskelle synlige, uden at der nødvendigvis findes en direkte oversættelse, som virker i alle situationer.

Udkastet beskriver trygge faglige fællesskaber, hvor fejl kan give indsigt i sprogudviklingen. En ændret sætning kan derfor være et forsøg, som lærer og elev undersøger sammen. Det er ikke en forventning om fejlfri formulering fra begyndelsen.

Et eksempel: tid eller forklaring?

Klassen ser på to tænkte sætninger: “Vi ændrede modellen, efter at vi havde afprøvet den” og “Vi ændrede modellen, fordi den væltede under afprøvningen.” Begge nævner en afprøvning, men de fortæller ikke det samme.

Eleven undersøger, hvilken sætning der især angiver rækkefølge, og hvilken der giver en grund til ændringen. Læreren kan spørge, om man ved, hvorfor modellen blev ændret, hvis man kun har den første sætning. Det kan åbne en samtale om forskellen på, at noget sker bagefter, og at det sker af en bestemt grund.

Eleven kan derefter formulere en lignende forskel med ord fra et sprog, eleven kender, hvis det giver mening for eleven. Sammenligningen skal undersøges konkret; guiden hævder ikke, at andre sprog bruger samme sætningsbygning som dansk.

Det er redaktionens eget eksempel, ikke et uddrag af fagplanen. Der er ingen virkelig model eller forsøgsrapport bag sætningerne. Eksemplet viser en betydningsforskel, men er ikke en fuld gennemgang af danske forbindelsesord eller en officiel vurderingsopgave.

Hvad beskriver målet?

Målet handler om at eksperimentere med sprogets form i undervisningen og forstå dets brug og opbygning gennem sammenligninger med kendte sprog. Se side 10.

I eksemplet kan eleven prøve at ændre en formulering og forklare, hvad det gør ved betydningen. Det er en mulig aktivitet, ikke et krav om, at alle elever skal bruge netop disse sætninger eller begreber. Det samlede trinforløb siger heller ikke præcist, hvornår hver elev skal arbejde med en bestemt konstruktion.

Fra Fælles Mål til fagplanen

Fælles Mål omtaler allerede sprog og sprogtilegnelse i formålet. Se side 3. Tabellen efter 5. klasse rummer blandt andet udvikling af fagord, teksternes opbygning og valg af sprog efter fag og situation. Se side 6.

Udkastet giver undersøgelser af sprog et samlet område og beskriver sammenligninger med kendte sprog direkte. Det betyder ikke, at fagligt ordforråd eller bevidsthed om sprogets brug først nu indgår.

Målpunktet efter 5. klasse og udkastets 4.–6. klasse er forskellige rammer. Guiden sammenligner udvalgte beskrivelser og afgør ikke status for alle tidligere mål. Læs Fælles Mål-PDF’ens side 1 om status og opdateringsforbehold.