Dansk som andetsprog
Lytte og læse i supplerende DSA, 7.–9. klasse
Læs om at forstå og vurdere fagtekster med forskellige perspektiver i 7.–9. klasse. Med et konkret eksempel og sammenligning med Fælles Mål.
At forstå og vurdere fagligt sprog
I 7.–9. klasse beskriver fagplanudkastet, at eleverne skal forstå og vurdere et nuanceret fagsprog, når de lytter og læser. Se side 10. De skal arbejde med aktuelle og relevante emner, som kræver eftertanke, og bevidst vælge strategier til forståelsen. Se side 11.
En elev kan forstå et synspunkt og stadig være uenig i det. I vores forklaring er det derfor nyttigt først at gengive, hvad en tekst hævder, og derefter vurdere dens indhold. Ellers kan ens egen holdning komme til at erstatte læsningen.
Flere perspektiver på samme emne
Udkastet nævner tekster med forskellige og modsatrettede perspektiver. Eleverne skal også lytte til faglige oplæg og diskussioner med flere deltagere og have støtte til at vurdere relevansen i forhold til emne og formål. Se side 11.
At undersøge flere perspektiver betyder ikke, at alle påstande er lige godt begrundede. En uenighed kan handle om forskellige vurderinger, forskellige oplysninger eller om, at deltagerne besvarer forskellige spørgsmål. Det er redaktionelle skel, som kan gøre en sammenligning mere præcis.
Hvilke strategier beskrives?
Overskrifter og faktabokse nævnes som støtte til at forvente indhold og vurdere en fagteksts relevans. Eleverne skal også undersøge betydningen af nye ord og vanskelige fagbegreber og bruge erfaringer med andre sprog. Ved lytning indgår kritisk vurdering af indhold og budskab. Se side 11.
En faktaboks kan hjælpe med at finde oplysninger, men dens udseende er ikke dokumentation for, at indholdet er korrekt. Tilsvarende kan en overskrift pege mod et relevant emne uden at besvare det spørgsmål, eleven undersøger. De første indtryk skal efterprøves i indholdet.
Et eksempel: er teksterne faktisk uenige?
Eleven læser to tænkte forslag om brugen af et fællesrum. Det første foreslår flere gruppeborde for at give plads til samtaler. Det andet ønsker et område til stille arbejde. Eleven begynder med at skrive, hvad hvert forslag vil opnå, og hvilke oplysninger der gives som begrundelse.
Eleven kan stille oplysningerne op sådan:
| Forslag | Det ønsker forslaget | Det ved vi ikke endnu |
|---|---|---|
| Flere gruppeborde | Plads til samtaler | Om bordene skal fylde hele rummet |
| Et stille område | Plads til stille arbejde | Om området kan ligge ved siden af gruppebordene |
Ingen af de to korte beskrivelser siger, at rummet kun må bruges på én måde. Det betyder ikke, at begge forslag kan gennemføres; vi mangler blandt andet oplysninger om pladsen. Nu kan eleven undersøge, om forslagene udelukker hinanden, eller om de handler om forskellige behov. Hævder nogen, at der kun skal være én slags arbejdsplads? Eller er den modsætning noget, læseren selv har tilføjet?
Læreren kan bruge den samme skelnen i en mundtlig diskussion og hjælpe eleven med at holde deltagernes udsagn adskilt. Eleven kan bagefter forklare både sin forståelse af forslagene og sin egen vurdering.
Det er redaktionens eget eksempel. Det bygger ikke på en virkelig skolebeslutning og giver ingen anbefaling om lokaleindretning. Pointen er at undersøge, hvad teksterne faktisk siger, før man beskriver dem som modsætninger. Opgaven er ikke en officiel læseprøve.
Hvad beskriver målet?
Målet handler om at undersøge og diskutere sproget i mundtlige og skriftlige tekster i forhold til emne og formål, give udtryk for forståelse og holdning og bevidst vælge strategier. Se side 11.
Det opstiller ikke én obligatorisk analysemodel eller et bestemt antal synspunkter, eleven skal finde. Strategien må passe til teksten og opgaven. Udkastet beskriver fortsat støtte; det er ikke en forventning om, at alle komplekse tekster skal forstås uden hjælp.
Fra Fælles Mål til fagplanen
Fælles Mål efter 7. klasse omfatter allerede refleksion over fagteksters sprog og over det, eleven hører. Se side 7. Efter 9. klasse beskrives vurdering af tekster i forhold til genre, afsender, modtager og kontekst samt vurdering af læsestrategier. Se side 8.
Udkastet samler lytning og læsning og omtaler blandt andet modsatrettede perspektiver og kritisk lytteforståelse direkte. Vurdering og refleksion er altså ikke helt nyt indhold.
De to tidligere målpunkter skal holdes adskilt fra det samlede 7.–9.-forløb. Guiden viser udvalgte forbindelser, men afgør ikke status for alle tidligere mål. Fælles Mål-PDF’ens side 1 forklarer status og opdateringsforbehold.